3 Mosebok 22:8
Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive ureen paa det; jeg er Herren.
Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive ureen paa det; jeg er Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Og hver Person, af Indfødt eller Fremmed, som æder et Aadsel eller det, som er sønderrevet, den skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen, saa er han reen.
31(Men) intet Aadsel eller Sønderrevet af Fugle eller af Dyr skulle Præsterne æde.
24Men det Fede af Aadsel, og det Fede af det, som er sønderrevet, det maae I gjøre eder til allehaande Nytte, men I skulle ikke æde det.
25Thi om Nogen æder det Fede af Dyr, af hvilke man skal offre et Ildoffer for Herren, da skal den Person, som æder (deraf), udryddes fra sit Folk.
31Og I skulle være mig hellige Mennesker, og ikke æde Kjød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det.
6Den Person, som rører ved det, skal være ureen indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand.
7Og naar Solen gaaer ned, saa er han reen; og siden maa han æde af de hellige Ting, thi det er hans Mad.
39Og naar (noget) af de Dyr døer, som er givet eder til Spise, hvo, som da rører ved Aadselet deraf, skal være ureen indtil Aftenen.
40Og hvo, som æder af Aadselet deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen, og hvo, der bærer Aadsel deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen.
41Og al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, den skal være en Vederstyggelighed, den skal ikke ædes;
9Og de skulle holde det, jeg vil have holdet, at de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og døe deri, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem.
14Men jeg sagde: Ak, Herre Herre! see, min Sjæl er ikke besmittet, og jeg haver ikke ædet fra min Ungdom og indtil nu Aadsel eller Sønderrevet, og der er ikke kommet ureent Kjød i min Mund.
8I skulle ikke æde af deres Kjød og ei røre ved deres Aadsel; de ere eder urene.
46Denne er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Dyr, som svømmer i Vandet, og om hvert Dyr, som vrimler paa Jorden;
47til at gjøre Forskjel imellem det Urene og det Rene, og imellem det levende Dyr, som maa ædes, og det levende Dyr, som ikke maa ædes.
20I maae æde hver reen Fugl.
21I maae intet Aadsel æde; du maa give den Fremmede det, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælg den Fremmede det, thi du er Herren din Gud et helligt Folk; du skal ikke koge et Kid i sin Moders Melk.
7Men om (Noget) ædes dog (deraf) paa den tredie Dag, da er det en Væmmelse, (det) bliver ikke behageligt.
8Og hvo, som det æder, skal bære sin Misgjerning, thi han har vanhelliget Herrens Hellighed; og den samme Person skal udryddes fra sine Folk.
6Og hvert Qvæg, som kløver Kloven, og som adskiller tvende Klovers Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde.
7Dog skulle I ikke æde dette af det, som tygger Drøv, og af dem, som kløver den adskilte Klov: Kamelen og Haren og Kaninen, thi de tygge Drøv og skille dog ikke Kloven ad; de skulle være eder urene;
8og Svinet, fordi det kløver Kloven, men tygger ikke Drøv, det skal være eder ureent; I skulle ikke æde af deres Kjød og ikke røre ved deres Aadsel.
19Og det Kjød, som rører ved noget Ureent, skal ikke ædes, det skal opbrændes med Ild; men (hvad) Kjødet (ellers er anlangende), da maa hver den, som er reen, æde Kjødet.
20Og hvilken Person, som æder Kjødet af Takofferets Offer, som hører Herren til, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra sit Folk.
21Og naar en Person rører ved noget Ureent, ved et ureent Menneske, eller ved et ureent Dyr, eller ved al ureen Vederstyggelighed, og æder af Takofferets Offers Kjød, som hører Herren til, da skal den samme Person udryddes fra sit Folk.
22Og Herren talede til Mose og sagde:
2Taler til Israels Børn og siger: Disse ere de Dyr, som I maae æde iblandt alle Dyr, som ere paa Jorden:
3Alt det, som har Klov, og som adskiller Klovernes Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde.
3Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt.
4Disse ere de Dyr, som I maae æde: Oxe, Lam af Faarene og Kid af Gjederne;
30Det skal ædes paa den samme Dag, I skulle ikke levne deraf til om Morgenen; jeg er Herren.
25Og I skulle gjøre Skilsmisse imellem rene Dyr og urene, og imellem urene Fugle og rene; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle vederstyggelige paa Dyr og paa Fugle og paa alt det, som kryber paa Jorden, hvilket jeg haver fraskilt for eder, at I skulle holde det ureent.
22Visseligen, ligesom man æder en Raa eller en Hjort, saa maa du æde det; den Urene og den Rene tillige maa æde det.
23Dog hold fast, at du ikke æder Blodet, thi Blodet, det er Sjælen; derfor skal du ikke æde Sjælen med Kjødet.
24Og ved dem kunne I gjøre eder urene; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen.
25Og hver, som bærer (noget) af deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen.
26Hvert Dyr, som kløver Kloven, og som dog ikke adskiller Kløften, og ei tygger Drøv, de skulle være eder urene; hver, som rører ved dem, bliver ureen.
27Og alt det, som gaaer paa sine Laller, iblandt alle de Dyr, som gaae paa fire (Fødder), skal være eder ureent; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen.
28Og hvo, som bærer deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen; de ere eder urene.
30Saa holder det, jeg vil have holdet, at I ikke gjøre noget af de vederstyggelige Skikke, som ere gjorte for eder, at I skulle ikke gjøre eder urene paa dem; jeg er Herren eders Gud.
22Inden dine Porte skal du æde det, den Urene og den Rene tillige, som en Raa og som en Hjort.
4Hvilkensomhelst, der er af Arons Sæd, og han er spedalsk eller haver Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder reen; og den (ikke heller), som rører ved Nogen, der er ureen formedelst Liig, eller den Mand, som Sæd gaaer fra,
4Dog Kjød af det levende (Dyr), hvis Blod er endnu i det, maae I ikke Æde
43Gjører ikke eders Sjæle vederstyggelige paa al den Vrimmel, som vrimler, og gjører eder ikke urene paa dem, at I blive urene ved dem.
15Dog maa du slagte og æde Kjød efter al din Sjæls Lyst, efter Herrens din Guds Velsignelse, som han haver givet dig, i alle dine Porte; (baade) den Urene og den Rene maa æde det som en Raa og som en Hjort.
16og (ikke) belade sig med Misgjerning (og) Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.
27Hver Person, som æder noget Blod, den samme Person skal udryddes fra sit Folk.
24Gjører eder ikke urene ved alt dette; thi Hedningerne ere blevne urene ved dette altsammen, hvilke jeg uddriver for eder.
3Hvilkensomhelst af Israels Huus, som slagter en Oxe eller Lam eller Gjed i Leiren, eller som slagter den udenfor Leiren,
13Og hvilkensomhelst af Israels Børn og af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt dem, som fanger paa Jagt et vildt Dyr eller en Fugl, som maa ædes, han skal udøse Blodet deraf og skjule det med Støv.