1 Og denne er Skyldofferets Lov: Det er en særdeles hellig Ting.
2 Paa det Sted, hvor de skulle slagte Brændofferet, skulle de slagte Skyldofferet, og man skal stænke Blodet deraf paa Alteret omkring.
3 Og al dets Fedme skal man offre deraf, nemlig Stjerten og det Fede, som skjuler Indvolden,
4 og de to Nyrer, og det Fede, som er paa dem, som er over Lænderne; og han skal aftage Hinden over Leveren tilligemed Nyrerne.
5 Og Præsten skal gjøre et Røgoffer af dem paa Alteret, (det er) et Ildoffer for Herren; det er et Skyldoffer.
6 Alt Mandkjøn iblandt Præsterne skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, det er en særdeles hellig Ting.
7 Ligesom Syndofferet er, saa (skal og) Skyldofferet (være), der er een Lov for dem; det skal høre Præsten til, den, som gjør Forligelse derved.
8 Og Præsten, den, som offrer Nogens Brændoffer, ham skal Huden af samme Brændoffer, som han haver offret, høre til.
9 Og alt Madoffer, som er bagt i Ovnen, og Alt, som er lavet i Kjedelen eller i Panden, det skal høre den Præst til, som offrer det.
10 Og alt Madoffer, som er blandet med Olie, eller tørt, skal høre alle Arons Børn til, den Ene (saavel) som den Anden.
11 Og denne er Takofferets Offers Lov, som man skal offre for Herren:
12 Vil man offre det til Lov, da skal man offre til Lovoffer usyrede Kager, blandede med Olie, og usyrede (tynde) Kager, smurte med Olie; og de Kager, som ere blandede med Olie, (skulle være af) Meel, lagt paa Risten.
13 Tilligemed Kagerne skal man offre syret Brød til sit Offer, tilligemed sit Takoffers Offer, (som er) til Lov.
14 Og man skal offre deraf eet (Brød) af alt Offeret til en Opløftelse for Herren; det (Øvrige) skal høre den Præst til, som stænker Takofferets Blod.
15 Og Kjødet af hans Takoffers Offer, (som er) til Lov, skal ædes paa hans Offers Dag; man skal ikke lade blive deraf til (den anden) Morgen.
16 Og dersom det Slagtoffer, som han offrer, er et Løfte eller et frivilligt Offer, da skal det ædes paa den samme Dag, han offrer sit Offer; og om anden Dagen, da skal det ædes, som levnes deraf.
17 Men hvad der levnes af Offerets Kjød, skal paa den tredie Dag opbrændes med Ild.
18 Og dersom der ædes af hans Takoffers Offers Kjød paa den tredie Dag, da bliver det ikke behageligt; den, som offrede det, ham skal det ikke regnes (tilgode), det skal være en Væmmelse; og den Person, som æder deraf, skal bære sin Misgjerning.
19 Og det Kjød, som rører ved noget Ureent, skal ikke ædes, det skal opbrændes med Ild; men (hvad) Kjødet (ellers er anlangende), da maa hver den, som er reen, æde Kjødet.
20 Og hvilken Person, som æder Kjødet af Takofferets Offer, som hører Herren til, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra sit Folk.
21 Og naar en Person rører ved noget Ureent, ved et ureent Menneske, eller ved et ureent Dyr, eller ved al ureen Vederstyggelighed, og æder af Takofferets Offers Kjød, som hører Herren til, da skal den samme Person udryddes fra sit Folk.
22 Og Herren talede til Mose og sagde:
23 Tal til Israels Børn og siig: I skulle ingen Fedme æde af Oxe eller Lam eller Gjed.
24 Men det Fede af Aadsel, og det Fede af det, som er sønderrevet, det maae I gjøre eder til allehaande Nytte, men I skulle ikke æde det.
25 Thi om Nogen æder det Fede af Dyr, af hvilke man skal offre et Ildoffer for Herren, da skal den Person, som æder (deraf), udryddes fra sit Folk.
26 Og I skulle intet Blod æde i alle eders Boliger, hverken af Fugle eller af Dyr.
27 Hver Person, som æder noget Blod, den samme Person skal udryddes fra sit Folk.
28 Og Herren talede til Mose og sagde:
29 Tal til Israels Børn og siig: Hvo, som vil offre sit Takoffers Offer for Herren, han skal fremføre sit Offer for Herren af sit Takoffers Offer.
30 Hans Hænder skulle fremføre Herrens Ildoffere; han skal fremføre det Fede over Brystet, med Brystet, at bevæge det med en Bevægelse for Herrens Ansigt.
31 Og Præsten skal gjøre et Røgoffer af det Fede paa Alteret, og Brystet skal høre Aron og hans Sønner til.
32 Og I skulle give Præsten den høire Bov til en Opløftelse, af eders Takoffers Offere.
33 Hvilken af Arons Sønner, som offrer Blodet af Takofferet og det Fede, han skal have den høire Bov til Deel.
34 Thi jeg haver taget Bevægelses-Brystet og Opløftelses-Boven fra Israels Børn, af deres Takoffers Offere, og haver givet Præsten, Aron, og hans Sønner dem, til en evig Skik, af Israels Børn.
35 Denne er Arons Salvelses og hans Sønners Salvelses (Deel) af Herrens Ildoffere, fra den Dag, man førte dem nær til, at gjøre Præsteembede for Herren,
36 hvilken Herren bød at skulle gives dem paa den Dag, han salvede dem, af Israels Børn, til en evig Skik hos deres Efterkommere.
37 Denne er Loven om Brændofferet, om Madofferet, og om Syndofferet, og om Skyldofferet, og om (Hænders) Fyldelse, og om Takofferets Offer,
38 som Herren befoel Mose paa Sinai Bjerg, paa den Dag, han befoel Israels Børn at offre Herren deres Offere i Sinai Ørk.