Lukas 11:20
Men dersom jeg uddriver Djævle ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Men dersom jeg uddriver Djævle ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26Og om Satan uddriver Satan, da er han splidagtig med sig selv; hvorledes skal da hans Rige blive bestandigt?
27Og om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Børn dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
28Men dersom jeg uddriver Djævle ved Guds Aand, er jo Guds Rige kommet til eder.
29Eller, hvorledes kan Nogen gaae ind i den Stærkes Huus og røve ham hans Redskaber fra, uden at han tilforn binder den Stærke? og da kan han plyndre hans Huus.
17Men der han fornam deres Tanker, sagde han til dem: Hvert Rige, som er splidagtigt med sig selv, bliver øde, og et Huus, (som er splidagtigt) med et andet, falder.
18Men er og Satanas bleven splidagtig med sig selv, hvorledes skal hans Rige da blive bestandigt? thi I sige, jeg uddriver Djævle ved Beelzebul.
19Men om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Børn dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
14Og han drev en Djævel ud, og den var stum; men det skede, der Djævelen var udfaren, talede den Stumme, og Folket forundrede sig.
15Men Nogle af dem sagde: Han uddriver Djævle ved Beelzebul, Djævlenes Øverste.
22Og de Skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: Han haver Beelzebul, og ved den øverste Djævel uddriver han Djævle.
23Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
24Og dersom et Rige bliver splidagtigt mod sig selv, kan samme Rige ikke bestaae.
24Men der Pharisæerne det hørte, sagde de: Denne uddriver ikke Djævle uden ved Beelzebul, Djævlenes Øverste.
9og helbreder de Skrøbelige, som der ere, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
34Men Pharisæerne sagde: Han uddriver Djævle ved Djævlenes Øverste.
21Naar den Stærke bevæbnet bevogter sit eget Palads, bliver det, han haver, med Fred.
22Men naar en Stærkere end han kommer over ham og overvinder ham, da borttager han hans fulde Harnisk, som han forlod sig paa, og uddeler hans Rov.
23Hvo, som ikke er med mig, er imod mig; og hvo, som ikke sanker med mig, adspreder.
11Vi afstryge for eder endog det Støv, som hængte ved os af eders Stad; dog skulle I dette vide, at Guds Rige haver været nær hos eder.
20thi Guds Rige bestaaer ikke i Ord, men i Kraft.
20Men da han blev adspurgt af Pharisæerne: Naar kommer Guds Rige? svarede han dem og sagde: Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan pege derpaa.
21De skulle ikke heller sige: See her, eller see der er det; thi see, Guds Rige er indeni eder.
11Og naar de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte og sagde: Du er den Guds Søn.
35Og Jesus truede ham og sagde: Ti, og far ud af ham! og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og foer ud af ham og gjorde ham ingen Skade.
36Og der kom en Rædsel over Alle, og de talede med hverandre og sagde: Hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud?
38angaaende Jesum af Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Hellig-Aand og Kraft; han, som drog omkring og gjorde vel og helbredede Alle, som vare overvældede af Djævelen, thi Gud var med ham;
8— Thi han sagde til ham: Far ud, du urene Aand, af dette Menneske! —
26Og dersom Satan haver sat sig op imod sig selv og er bleven splidagtig, kan han ikke bestaae, men det er ude med ham.
27Der kan jo Ingen gaae ind i den Stærkes Huus og røve hans Redskaber, uden han tilforn binder den Stærke, og da skal han plyndre hans Huus.
39Og han prædikede i deres Synagoger udi hele Galilæa og uddrev Djævle.
20Og han sagde atter: Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
25Og Jesus truede ham og sagde: Ti og far ud af ham!
26Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst og foer ud af ham.
17Men de Halvfjerdsindstyve kom tilbage med Glæde og sagde: Herre! ogsaa Djævlene ere os underdanige i dit Navn.
19Da gik Disciplene til Jesum i Eenrum og sagde: Hvi kunde vi ikke uddrive ham?
1Men han kaldte sine tolv Disciple tilsammen, og gav dem Magt og Myndighed over alle Djævle og til at helbrede Sygdomme,
23Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit
31Nu holdes Dom over denne Verden; nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud.
15og at have Magt til at helbrede Sygdomme og til at uddrive Djævle.
41Men ogsaa Djævle fore ud af Mange, raabte og sagde: Du er Christus, den Guds Søn; og han truede dem og lod dem ikke tale, thi de vidste, at han var Christus.
31Ligesaa og I, naar I see disse Ting at skee, da vide I, at Guds Rige er nær.
42Men der han kom til ham, rev Djævelen ham endnu, og sled ham tilmed. Men Jesus truede den urene Aand og helbredede Drengen; og han gav hans Fader ham igjen.
25Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.
14Men efterat Johannes var overantvordet, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Riges Evangelium,
15og sagde: Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er nær; omvender eder og troer Evangelium!
18Thi Johannes kom; han hverken aad eller drak, og de sige: Han haver Djævelen.
16Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham; og han uddrev Aanderne med et Ord, og helbredede alle dem, som havde ondt,
8Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
33Og der var et Menneske i Synagogen, som havde en ureen Djævels Aand, og raabte med høi Røst
1Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over de urene Aander, at uddrive dem, og helbrede al Sygdom og Skrøbelighed.