Verse 26

Da gaaer han bort og tager syv andre Aander til sig, som ere værre end han selv, og naar de komme ind, boe de der; og det Sidste bliver værre med det Menneske, end det Første.

Referenced Verses

  • Joh 5:14 : 14 Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: See, du er bleven sund; synd ikke mere, at ikke noget Værre skal vederfares dig.
  • 2 Pet 2:20-22 : 20 Thi dersom de, der have undflyet Verdens Besmittelse ved den Herres og Frelsers Jesu Christi Erkjendelse, igjen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det Sidste med dem blevet værre end det Første. 21 Thi det havde været dem bedre, at de ikke havde erkjendt Retfærdighedens Vei, end at de, der de erkjendte den, have vendt sig fra det hellige Bud, som var dem overantvordet. 22 Men det er gaaet dem efter det sande Ordsprog: Hunden vender sig igjen til sit eget Spy, og Soen, som var toet, til skiden Søle.
  • 1 Joh 5:16 : 16 Dersom Nogen seer sin Broder begaae en Synd, som ikke er til Døden, da skal han bede, og han skal give ham Liv, dem (nemlig), som ikke synde til Døden. Der er en Synd til Døden; om den siger jeg ikke, at han skal bede (for den).
  • Jud 1:12-13 : 12 Disse ere Skampletter ved eders Kjærligheds-Maaltider, naar de uden Undseelse fraadse iblandt eder, idet de pleie sig selv; de ere vandløse Skyer, som omdrives af Vindene, bladløse Træer, ufrugtbare, to Gange døde, oprykte med Rod, 13 Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Skam, vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.
  • Hebr 6:4-8 : 4 Thi det er umuligt, at de, som een gang ere blevne oplyste, og som have smagt den himmelske Gave og ere blevne deelagtige i den Hellig-Aand, 5 og have smagt Guds gode Ord og den tilkommende Verdens Kræfter, og falde fra, atter kunne fornyes til Omvendelse, 6 da de korsfæste sig selv Guds Søn og gjøre ham til Spot. 7 Thi Jorden, som drikker Regnen, der ofte falder paa den, og bærer Væxter, tjenlige for dem, af hvilke den dyrkes, faaer Velsignelse af Gud; 8 men den, som bærer Torne og Tidsler, er ubrugbar og Forbandelsen nær, og Enden med den er at brændes.
  • Hebr 10:26-31 : 26 Thi synde vi med Villie, efter at have annammet Sandhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden, 27 men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige. 28 Naar Nogen haver brudt Mose Lov, døer han uden Barmhjertighed efter to eller tre Vidners Udsagn. 29 Hvor meget værre Straf mene I, at den skal agtes værd, som haver traadt Guds Søn med Fødder og ringeagtet Pagtens Blod, hvormed han var helliget, og forhaanet Naadens Aand! 30 Thi vi kjende den, som haver sagt: Mig hører Hevnen til, jeg vil betale, siger Herren; og atter: Herren skal dømme sit Folk. 31 Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
  • Sef 1:6 : 6 og dem, som vende sig tilbage fra (at vandre) efter Herren, og som ikke søge Herren, og ikke spørge efter ham.
  • Matt 12:45 : 45 Saa gaaer han hen og tager syv andre Aander tilligemed sig, som ere værre end han selv, og naar de ere komne derind, boe de der, og det Sidste bliver værre med det samme Menneske end det Første; saaledes skal det og gaae denne onde Slægt.
  • Matt 23:15 : 15 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I drage om til lands og vands, for at gjøre een Tilhænger; og naar han er bleven det, gjøre I et Helvedes Barn af ham, dobbelt mere end I ere.