Lukas 13:12
Men der Jesus saae hende, kaldte han ad hende og sagde til hende: Qvinde! du er løst fra din Skrøbelighed.
Men der Jesus saae hende, kaldte han ad hende og sagde til hende: Qvinde! du er løst fra din Skrøbelighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Men han lærte i en af Synagogerne om Sabbaten.
11Og see, der var en Qvinde, som havde havt en Skrøbeligheds Aand i atten Aar, og hun var sammenkrumpen og kunde aldeles ikke see op.
13Og han lagde Hænderne paa hende; og strax rettede hun sig op og prisede Gud.
16Men burde ikke denne, som er en Arahams Datter, hvilken Satanas havde bundet, tænk, i atten Aar, løses af dette Baand paa Sabbatsdagen?
46Men Jesus sagde: Der rørte Nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig.
47Men der Qvinden saae, at det var ikke skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham, og kundgjorde ham i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun rørte ved ham, og hvorledes hun blev strax helbredet.
48Men han sagde til hende: Vær frimodig, Datter! din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
20Og see, en Qvinde, som havde tolv Aar havt Blodflod, traadte til bag ved (ham) og rørte ved Sømmen af hans Klædebon.
21Thi hun sagde ved sig selv: Dersom jeg ikkun faaer rørt ved hans Klædebon, da bliver jeg helbredet.
22Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter! vær frimodig, din Tro haver frelst dig; og Qvinden blev helbredet fra den samme Stund.
25Og der var en Qvinde, som havde havt Blodflod tolv Aar.
26Og hun havde lidt meget af mange Læger, og havde tilsat alt det, hun havde, og hun var ikke bleven hjulpen, men det var blevet alt værre med hende.
27Der hun hørte om Jesu, kom hun iblandt Folket bag til og rørte ved hans Klædebon.
28Thi hun sagde: Om jeg ikkun kan røre ved hans Klæder, da bliver jeg frelst.
29Og strax tørredes hendes Blods Kilde, og hun fornam i Legemet, at hun var bleven helbredet fra Plagen.
30Og Jesus fornam strax paa sig selv den Kraft, som udgik af ham, og vendte sig om iblandt Folket og sagde: Hvo haver rørt ved mine Klæder?
43og en Qvinde, som havde havt Blodflod i tolv Aar, og havde kostet al sin Formue paa Læger og kunde ikke blive helbredet af Nogen,
44hun gik frem bagved (ham) og rørte ved Sømmen af hans Klædebon; og strax standsede hendes Blodflod.
15Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende; og hun stod op og tjente dem.
31Og han gik til hende, tog fat paa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun tjente dem.
28Da svarede Jesus og sagde til hende: O Qvinde, din Tro er stor; dig skee, som du vil! Og hendes Datter blev karsk fra den samme Time.
32Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette.
33Men Qvinden frygtede og bævede, da hun vidste, hvad hende var skeet, og kom, og faldt ned for ham og sagde ham al Sandheden.
34Men han sagde til hende: Datter! din Tro haver frelst dig; gak bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!
50Men han sagde til Qvinden: Din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
54Men han drev dem alle ud udenfor, og tog fat paa hendes Haand, og raabte og sagde: Pige, staa op!
55Og hendes Aand kom igjen, og hun stod strax op; og han befoel, at man skulde give hende at æde.
39Og han traadte hen til hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod strax op og tjente dem.
5Men der var et Menneske, som havde ligget otte og tredive Aar i Sygdom.
6Der Jesus saae ham ligge (der), og vidste, at han havde allerede ligget i lang Tid, sagde han til ham: Vil du vorde sund?
11Jeg siger dig: Staa op, og tag din Seng op og gak til dit Huus.
5Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladte.
13Og han udrakte sin Haand, og rørte ved ham og sagde: Jeg vil; vorde reen! og strax gik Spedalskheden bort af ham.
22Og see, en cananæisk Qvinde kom fra de samme Egne, raabte og sagde til ham: Herre, Davids Søn, forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen.
19Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
41Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde til ham: Jeg vil; du vorde reen!
42Og da han det sagde, gik Spedalskheden strax af ham, og han blev renset.
41Og han tog Barnet ved Haanden og sagde til det: Talitha kumi! som oversat er: Pige, — jeg siger dig — staa op!
42Og Pigen stod strax op og gik omkring, thi hun var tolv Aar gammel. Og de forfærdedes overmaade.
2saa og nogle Qvinder, som vare helbredede fra onde Aander og Sygdomme, (nemlig) Maria, der kaldtes Magdalena, af hvem syv Djævle vare udfarne,
27Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op.
48Men han sagde til hende: Dine Synder ere dig forladte.
6Herre, min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.
25Thi en Qvinde, som havde hørt om ham, (og) hvis lille Datter havde en ureen Aand, kom og faldt ned for hans Fødder.
8Jesus sagde til ham: Staa op, tag din Seng og gak.
13Da sagde han til det Menneske: Udræk din Haand! og han rakte den ud, og den blev igjen sund som den anden.
30Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,
44Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae.
25Men der Mængden var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden; da stod Pigen op.
25Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.