Markus 11:10
Velsignet være vor Faders Davids Rige, som kommer i Herrens Navn; Hosanna i det Høieste!
Velsignet være vor Faders Davids Rige, som kommer i Herrens Navn; Hosanna i det Høieste!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Og de førte Føllet til Jesum og lagde deres Klæder derpaa; og han satte sig derpaa.
8Men Mange bredte deres Klæder paa Veien, men Andre huggede Grene af Træerne og strøede paa Veien.
9Og de, som gik foran, og de, som fulgte, raabte og sagde: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!
7Og de hentede Aseninden og Føllet, og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
8Men de Fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien, men Andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien.
9Men Folket, som gik foran og fulgte efter, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!
10Og der han drog ind i Jerusalem, kom den hele Stad i Bevægelse og sagde: Hvo er denne?
11Men Folket sagde: Det er Jesus den Prophet, den fra Nazareth i Galilæa.
12Den anden Dag, der den store Mængde, som var kommen til Høitiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
13toge de Palmegrene, og gik ud imod ham og raabte: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn, den Israels Konge!
14Men Jesus fandt en Asenindes Føl og satte sig paa det, som der er skrevet:
15Frygt ikke, Zions Datter! see, din Konge kommer ridende paa en Asenindes Føl.
16Men dette forstode hans Disciple i Begyndelsen ikke; men der Jesus var forklaret, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
34Men de sagde: Herren haver det behov.
35Og de førte det til Jesum, og kastede deres Klæder paa Føllet, og satte Jesum derpaa.
36Men der han reiste frem, bredte de deres Klæder under ham paa Veien.
37Men der han nu kom nær hen til Nedgangen af Oliebjerget, begyndte hans Disciples hele Hob gladelig at love Gud med høi Røst for alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde:
38Velsignet være Kongen, som kommer i Herrens Navn! Fred i Himmelen og Ære i det Høieste!
11Og Jesus gik ind i Jerusalem og i Templet, og da han havde beseet alle Ting, gik han, der det allerede var Aftens Tid, ud til Bethanien med de Tolv.
12Og den anden Dag, der de gik ud fra Bethanien, hungrede han.
26Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! vi velsigne eder af Herrens Huus.
14Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredede dem.
15Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede og sagde til ham:
1Og der de kom nær til Jerusalem, til Bethphage og Bethanien ved Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde til dem:
2Gaaer bort til den By, som ligger for eder; og strax, naar I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket intet Menneske haver siddet; løser det og fører det hid.
3Og dersom Nogen siger til eder: Hvorfor gjøre I dette? da siger, at Herren haver det behov; saa skal han strax sende det hid.
9Fryd dig saare, Zions Datter! raab (med Glæde), Jerusalems Datter! see, din Konge skal komme til dig, han er retfærdig og en Frelser, fattig og ridende paa et Asen og paa en af Asenindernes unge Foler.
39Thi jeg siger eder: I skulle fra nu af ikke see mig, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!
4Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som sagt er ved Propheten, som siger:
5Siger til Zions Datter: See, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen, og (paa) Asenindens Føl.
1Og der de kom nær til Jerusalem, og vare komne til Bethphage ved Oliebjerget, da sendte Jesus to (af sine) Disciple og sagde til dem:
2Gaaer hen i den By, som ligger for eder, og strax skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig.
28Og der han havde sagt dette, drog han frem og reiste op til Jerusalem.
29Og det begav sig, der han kom nær til Bethphage og Bethanien, til det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde:
30Gaaer hen til den By, som ligger for eder; naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der aldrig sad noget Menneske; løser det og fører det hid.
35See, eders Huus skal forlades eder øde; men sandelig siger jeg eder: I skulle ikke see mig, indtil (Tiden) kommer, naar I skulle sige: Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn.
2Da sagde han til dem: Naar I bede, da siger: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og paa Jorden;
11Det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine?
18og de begyndte at hilse ham (sigende): Hil være dig, du Jødernes Konge!
15Og de kom til Jerusalem, og Jesus gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som solgte og kjøbte i Templet; og Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole stødte han om.
4Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:
27Og de kom atter til Jerusalem, og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham.
47Og der han hørte, at det var Jesus, den Nazaræer, begyndte han at raabe og sige: Jesu, du Davids Søn, forbarm dig over mig!
45Og han gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som derudi solgte og kjøbte,
69og haver opreist os et Frelses Horn i Davids, sin Tjeners, Huus,
37Saa kalder da David selv ham en Herre, og hvorledes er han da hans Søn? Og meget Folk hørte ham gjerne.
10Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!
50Men han førte dem ud henimod Bethanien; og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
26Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
31Men Folket truede dem, at de skulde tie; men de raabte mere og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over os!