1 Og der han gik ud af Templet, siger En af hans Disciple til ham: Mester, see, hvilke Stene og hvilke Bygninger!

2 Og Jesus svarede og sagde til ham: Seer du disse store Bygninger? der skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.

3 Og der han sad paa Oliebjerget, lige over for Templet, spurgte Peder og Jakob og Johannes og Andreas ham ad i Eenrum:

4 Siig os, naar skulle disse Ting skee? og hvad Tegn skal der være, naar alle disse Ting skulle fuldkommes?

5 Men Jesus svarede dem og begyndte at sige: Seer til, at ikke Nogen forfører eder.

6 Thi der skal komme Mange under mit Navn, og sige: Jeg er (Christus); og de skulle forføre Mange.

7 Men naar I høre om Krig og Krigsrygte, da forskrækkes ikke; thi det maa skee, men Enden er ikke endda.

8 Thi Folk skal opreise sig mod Folk og Kongerige mod Kongerige, og der skal skee Jordskjælv her og der, og der skal være Hunger og Oprør. Disse Ting ere en Begyndelse til Smerterne.

9 Men seer I eder selv for; thi de skulle overantvorde eder til Raadet og til Synagoger; I skulle hudstryges og stilles for Fyrster og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.

10 Og Evangelium bør først at prædikes for alle Folk.

11 Men naar de føre eder hen for at overantvorde eder, da bekymrer eder ikke forud, hvad I skulle tale, betænker eder ei heller derpaa; men hvad som eder bliver givet i den samme Time, det taler; thi I ere ikke de, som tale, men den Hellig-Aand.

12 Men en Broder skal overantvorde den anden til Døden, og Faderen Barnet, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slaae dem ihjel.

13 Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld; men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.

14 Men naar I see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel haver talet, staaende der, hvor den ikke bør, — hvo det læser, give Agt derpaa! — da flye til Bjergene de, som ere i Judæa!

15 Men hvo, som er paa Taget, stige ikke ned i Huset, eller gaae ind at hente Noget af sit Huus,

16 og hvo, som er paa Ageren, vende ikke tilbage for at hente sit Klædebon.

17 Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

18 Men beder, at eders Flugt ikke maa skee om Vinteren.

19 Thi i de Dage skal være saa stor en Trængsel, som ikke haver været fra Skabningens Begyndelse, hvilken Gud skabte, indtil nu, og som ikke heller skal blive.

20 Og dersom Herren ikke forkortede de Dage, blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld, som han haver udvalgt, haver han forkortet de Dage.

21 Og naar Nogen da siger til eder: See, her er Christus, eller see der, da skulle I ikke troe.

22 Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae og gjøre Tegn og underlige Gjerninger, til at forføre endog de Udvalgte, om det var muligt.

23 Men seer I eder for; see, jeg haver sagt eder Alt forud.

24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin,

25 og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle røres.

26 Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.

27 Og da skal han sende sine Engle og forsamle sine Udvalgte fra de fire Verdens Hjørner, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.

28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene og Bladene springe ud, saa vide I, at Sommeren er nær;

29 ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at (Christus) er nær for Dørene.

30 Sandelig siger jeg eder: Denne Slægt skal ingenlunde forgaae, førend disse Ting skee allesammen.

31 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.

32 Men om den Dag og Time veed Ingen, hverken Englene, som ere i Himmelen, ikke heller Sønnen, uden Faderen (alene).

33 Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er.

34 Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere Magten, og hver sin Gjerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage.

35 Derfor vaager; — thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen, eller ved Midnat, eller ved Hanegal, eller om Morgenen, —

36 at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.

37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg Alle: Vaager!