Markus 16:13
Og de gik bort og forkyndte de Andre det; dem troede de heller ikke.
Og de gik bort og forkyndte de Andre det; dem troede de heller ikke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Hun gik bort og kundgjorde det for dem, som havde været med ham, som sørgede og græd.
11Og de Samme, der de hørte, at han levede og var seet af hende, troede det ikke.
12Men derefter, der To af dem vandrede, aabenbaredes han i en anden Skikkelse for dem, der de gik ud paa Landet.
14Paa det Sidste aabenbaredes han for de Elleve, der de sadde tilbords, og bebreidede dem deres Vantro og Hjertes Haardhed, at de ikke havde troet dem, som havde seet ham opstanden.
15Og han sagde til dem: Gaaer bort i al Verden og prædiker Evangelium for al Skabningen.
8Og de kom hans Ord ihu.
9Og de gik fra Graven igjen og kundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre.
10Men det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobi (Moder), og de øvrige Qvinder med dem, som sagde Apostlerne disse Ting.
11Og deres Ord syntes for dem som en løs Tale, og de troede dem ikke.
12Men Peder stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og gik bort og forundrede sig ved sig selv over det, som var skeet.
6Men han sagde til dem: Forfærdes ikke; I lede efter Jesum den Nazaræer, som var korsfæstet; han er opstanden, han er ikke her; see, der er Stedet, hvor de lagde ham.
7Men gaaer bort, siger hans Disciple og Peder, at han gaaer hen i Forveien for eder til Galilea; der skulle I see ham, saasom han haver sagt eder.
8Og de gik hasteligen ud og flyede fra Graven; men Bævelse og Forfærdelse betog dem, og de sagde Ingen Noget, thi de frygtede.
23og der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de og havde seet et Syn af Engle, hvilke sige, at han lever.
24Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
25Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt!
8Da gik derfor og den anden Discipel ind, som var kommen først til Graven, og saae og troede;
9thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.
10Disciplene gik derfor atter hen til Deres.
40Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.
41Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde?
37Men alligevel han havde gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham,
33Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de Elleve forsamlede og dem, som vare hos dem, hvilke sagde:
37Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.
10Da sagde Jesus til dem: Frygter ikke! gaaer hen, bebuder mine Brødre, at de gaae hen til Galilæa, og der skulle de see mig.
11Men der de gik hen, see, da kom Nogle af Vagten ind i Staden og forkyndte de Ypperstepræster alt det, som var skeet.
22Derfor, da han var opstanden fra de Døde, kom hans Disciple ihu, at han havde sagt dette (til dem); og de troede Skriften og det Ord, som Jesus havde sagt.
16Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.
7Og gaaer hastigen hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de Døde; og see, han gaaer forud for eder til Galilæa, der skulle I see ham. See, jeg haver sagt eder det.
8Og de gik hastelig ud af Graven med Frygt og stor Glæde, og løb for at bebude hans Disciple det.
5Thi hans Brødre troede ikke heller paa ham.
14Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.
16Men de elleve Disciple gik til Galilæa, til det Bjerg, hvor Jesus havde bestilt dem.
17Og der de saae ham, tilbade de ham; men Nogle tvivlede.
3Og de sagde til hverandre: Hvo skal vælte os Stenen fra Døren paa Graven?
35Og de fortalte de Ting, som vare (skete) paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.
24Og Nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men Andre troede ikke.
24Men Thomas, En af de Tolv, — hvilket (Navn) betyder Tvilling — var ikke med dem, der Jesus kom.
25Derfor sagde de andre Disciple til ham: Vi have seet Herren. Men han sagde til dem: Uden jeg faaer seet Naglegabet i hans Hænder, og stukket min Finger i Naglegabet, og stukket min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde troe.
39Derfor kunde de ikke troe; thi Esaias siger atter:
36Men jeg haver sagt eder, at I have seet mig, og troe dog ikke.
9om Synd, fordi de ikke troe paa mig;
5Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
6Han er ikke her, men han er opstanden; kommer ihu, hvorledes han talede til eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde:
3Og de gik ind og fandt ikke den Herres Jesu Legeme.
58Og han gjorde ikke der mange kraftige Gjerninger formedelst deres Vantro.
46Men Nogle af dem gik hen til Pharisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
31og han blev seet mange Dage af dem, som vare gangne med ham op fra Galilæa til Jerusalem, hvilke ere hans Vidner for Folket.
9Men der de gik ned af Bjerget, bød han dem, at de ikke skulde fortælle Nogen, hvad de havde seet, førend Menneskens Søn var opstanden fra de Døde.
10Og de holdt det Ord hos sig (selv), og bespurgte sig med hverandre, hvad det er, at opstaae fra de Døde.