Markus 3:24

Original Norsk Bibel 1866

Og dersom et Rige bliver splidagtigt mod sig selv, kan samme Rige ikke bestaae.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Καὶ ἐὰν βασιλεία ἐφʼ ἑαυτὴν μερισθῇ, οὐ δύναται σταθῆναι ἡ βασιλεία ἐκείνη.

Translitterasjon

And if basileia against heautēn be meristhē, not dynatai stathēnai the basileia that.

Grammatikkdetaljer

• *basileia*: nominative, feminine, singular - kingdom [subject]
• *heautēn*: accusative, feminine, singular, reflexive pronoun - itself [reference]
• *meristhē*: aorist passive subjunctive, 3rd singular - might be divided [potential completed action]
• *dynatai*: present middle/passive indicative, 3rd singular - is able/can [ongoing ability]
• *stathēnai*: aorist passive infinitive - to stand/endure [completed action]

Ordbetydninger

• *basileia*: kingdom/reign/royal power
• *meristhē*: might be divided/split/separated
• *dynatai*: is able/can/has power
• *stathēnai*: to stand/endure/continue

Henviste vers

• 1 Kor 1:10-13 : 10 Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Christi Navn, at I alle skulle tale det Samme, og at der ikke maa være Splid iblandt eder, men at I skulle være fast forenede i det samme Sind og i den samme Mening. 11 Thi af Chloes (Huusfolk) er mig tilkjendegivet om eder, mine Brødre! at der ere Trætter iblandt eder. 12 Jeg taler nemlig om dette, at Enhver af eder siger enten: Jeg er Pauli, eller: Jeg er Apollos, eller: Jeg er Kephæ, eller: Jeg er Christi. 13 Er Christus deelt? mon Paulus være korsfæstet for eder? eller ere I døbte til Pauli Navn?
• Ef 4:3-6 : 3 og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand; 4 eet Legeme og een Aand, ligesom I og ere kaldte til eet Haab i Eders Kald; 5 (som der er) een Herre, een Tro, een Daab, 6 een Gud og Alles Fader, som er over Alle og ved Alle og i Eder alle.
• Dom 9:23-57 : 23 Og Gud sendte en ond Villie imellem Abimelech og imellem Mændene i Sichem, og Mændene i Sichem handlede troløst imod Abimelech; 24 at den Vold imod de halvfjerdsindstyve Jerubbaals Sønner skulde komme, og deres Blod skulde lægges paa Abimelech, deres Broder, som havde ihjelslaget dem, og paa Mændene i Sichem, som havde styrket hans Hænder til at ihjelslaae sine Brødre. 25 Og de Mænd i Sichem satte sig et Baghold paa Bjergenes Toppe, og de røvede hver, der gik forbi paa Veien hos dem; og det blev Abimelech tilkjendegivet. 26 Men Gaal, Ebeds Søn, kom, og hans Brødre, og de gik over til Sichem; og de Mænd i Sichem forlode sig paa ham. 27 Og de gik ud paa Marken og høstede deres Viingaarde, og traadte (Viindruerne) og gjorde sig Forlystelser; og de kom i deres Guders Huus, og aade og drak, og bandte Abimelech. 28 Og Gaal, Ebeds Søn, sagde: Hvo er Abimelech? og hvo er Sichem, at vi skulde tjene ham? er han ikke Jerubbaals Søn, og Sebul hans Befalingsmand? tjener I med Hemors, Sichems Faders, Folk! men vi, hvorfor skulde vi tjene ham? 29 Og hvo vil give dette Folk under min Haand, saa vil jeg (letteligen) bortskaffe Abimelech; og han sagde til Abimelech: Formeer din Hær og drag ud! 30 Der Sebul, den Øverste i Staden, hørte Gaals, Ebeds Søns, Ord, da optændtes hans Vrede. 31 Og han sendte Bud til Abimelech med Svig og lod sige: See, Gaal, Ebeds Søn, og hans Brødre ere komne til Sichem, og see, de med Staden handle fjendtlig imod dig. 32 Saa gjør dig nu rede om Natten, du og Folket, som er hos dig, og luur paa Marken. 33 Og det skal skee, om Morgenen, naar Solen gaaer op, da staa aarle op og overfald Staden; og see, naar han og det Folk, som er hos ham, drage ud til dig, da maa du gjøre ved ham, saasom din Haand finder. 34 Og Abimelech stod op om Natten, og alt det Folk, som var hos ham, og de lurede paa Sichem med fire Hobe. 35 Og Gaal, Ebeds Søn, gik ud og stod for Døren af Stadsporten; men Abimelech og det Folk, som var med ham, stod op fra Bagholdet. 36 Og der Gaal saae Folket, da sagde han til Sebul: See, der kommer et Folk ned af Bjergenes Toppe; da sagde Sebul til ham: Du anseer Skyggen af Bjergene som Folk. 37 Og Gaal blev ved ydermere at tale og sagde: See, der kommer Folk ned fra midt af Landet, og en Hob kommer fra Veien til Dagvælgernes Lund. 38 Da sagde Sebul til ham: Hvor er nu din Mund, du, som sagde: Hvo er Abimelech, at vi skulde tjene ham? Er ikke dette det Folk, som du foragtede? Kjære, gak nu ud og strid imod det. 39 Og Gaal gik ud frem for Mændene i Sichem, og stred imod Abimelech. 40 Men Abimelech forfulgte ham, og han flyede for hans Ansigt; og der faldt mange Ihjelslagne indtil Portens Dør. 41 Og Abimelech blev i Aruma; men Sebul uddrev Gaal og hans Brødre, at de maatte ikke blive i Sichem. 42 Og det skede om anden Dagen, da gik Folket ud paa Marken; og de gave Abimelech det tilkjende. 43 Da tog han Folket og deelte dem i tre Hobe, og lurede paa Marken; og han saae, og see, Folket udgik af Staden, og han opreiste sig imod dem og slog dem. 44 Og Abimelech og de Hobe, som vare hos ham, overfaldt dem og stillede sig for Stadens Ports Dør, og to Hobe overfaldt alle dem, som vare paa Marken, og sloge dem. 45 Da stred Abimelech imod Staden den samme ganske Dag, og indtog Staden og ihjelslog Folket, som der var udi; og han nedbrød Staden og besaaede den med Salt. 46 Der alle Mændene i det Taarn i Sichem hørte det, da gik de ind i Beriths Guds Huses faste (Taarn). 47 Og det kundgjordes Abimelech, at alle Mændene af Taarnet i Sichem havde samlet sig. 48 Da gik Abimelech op paa det Bjerg Zalmon, han og alt Folket, som var med ham, og Abimelech tog Øxen i sin Haand og hug en Green af Træerne, og løftede den op og lagde den paa sin Axel; og han sagde til Folket, som var med ham: Hvad I saae, jeg gjorde, det skynder eder at gjøre, som jeg. 49 Da hug ogsaa alt Folket hver sin Green af, og de gik efter Abimelech, og lagde dem op til det faste (Taarn) og satte Ild paa det faste (Taarn) med dem; at ogsaa alle Mænd af det Taarn i Sichem døde, ved tusinde Mænd og Qvinder. 50 Saa drog Abimelech til Thebez; og han leirede sig mod Thebez, og indtog den. 51 Men der var et stærkt Taarn midt i Staden, og derhen flyede alle Mændene og Qvinderne, ja alle Mændene i Staden, og lukkede til efter sig; og de stege op paa Taget af Taarnet. 52 Da kom Abimelech til Taarnet og stred derimod; og han kom nær indtil Døren paa Taarnet, at han vilde opbrænde det med Ild. 53 Men en Qvinde kastede et Stykke af en Møllesteen paa Abimelechs Hoved og knuste hans Hovedpande. 54 Da raabte han hasteligen ad den unge Karl, som bar hans Vaaben, og sagde til ham: Drag dit Sværd ud og slaa mig ihjel, at de skulle ikke sige om mig: En Qvinde slog ham ihjel; og hans den unge Karl stak ham igjennem, og han døde. 55 Da de israelitiske Mænd saae, at Abimelech var død, da gik de hver til sit Sted. 56 Saa lod Gud Abimelechs Ondskab komme tilbage, som han havde gjort imod sin Fader, der han ihjelslog sine halvfjerdsindstyve Brødre. 57 Og al Sichems Mænds Ondskab lod Gud komme tilbage paa deres Hoved; og Jothams, Jerubbaals Søns, Forbandelse kom over dem.
• Dom 12:1-6 : 1 Og hver Mand af Ephraim blev sammenkaldt og gik over mod Norden, og de sagde til Jephthah: Hvorfor gik du over til at stride imod Ammons Børn, og kaldte os ikke at gaae med dig? vi ville brænde dit Huus over dig med Ild. 2 Og Jephthah sagde til dem: Jeg og mit Folk havde en saare (stor) Trætte med Ammons Børn; og jeg kaldte ad eder, men I frelste mig ikke af deres Haand. 3 Der jeg saae, at du ikke vilde frelse, da satte jeg mit Liv i min Haand og drog over til Ammons Børn, og Herren gav dem i min Haand; og hvorfor komme I op til mig paa denne Dag at stride imod mig? 4 Og Jephthah samlede alle Mænd i Gilead og stred imod Ephraim, og de Mænd i Gilead sloge Ephraim; thi de Gileaditer, som vare imellem Ephraim og imellem Manasse, sagde: I ere de Undkomne af Ephraim. 5 Thi Gileaditerne indtoge Jordanens Færgesteder for Ephraim, og det skede, naar nogen af de Undkomne af Ephraim sagde: Jeg vil gaae over, da sagde de Mænd af Gilead til ham: Er du en Ephrathiter? og han sagde: Nei. 6 Da sagde de til ham: Kjære, siig: Schibboleth, og han sagde: Sibboleth, og kunde ikke saaledes udtale det ret; saa grebe de ham og slagtede ham ved Jordanens Færgesteder, og der faldt paa den samme Tid af Ephraim to og fyrretyve Tusinde.
• 2 Sam 20:1 : 1 Og det hændte sig, at der var en Belials Mand, hvis Navn var Seba, Bichri Søn, en Mand af Benjamin, og han blæste i Trompeten og sagde: Vi have ingen Deel i David, ei heller have vi Arv i Isai Søn; hver (skynde sig) til sine Pauluner, o Israel!
• 2 Sam 20:6 : 6 Da sagde David til Abisai: Nu skal Seba, Bichri Søn, gjøre os mere Ondt end Absalom; tag du din Herres Tjenere og forfølg, ham, at han ikke finder faste Stæder for sig og undkommer for vore Øine.
• 1 Kong 12:16-20 : 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn; Israel, (drag) til dine Pauluner! see nu til dit Huus, o David! Saa gik Israel til sine Pauluner. 17 Dog Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam. 18 Da sendte Kong Rhoboam Adoram, som var Rentemester, (til dem,) og al Israel stenede ham med Stene, at han døde; men Kong Rhoboam brugte (al sin) Styrke til at komme op i Vognen for at flye til Jerusalem. 19 Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag. 20 Og det skede, der al Israel hørte, at Jeroboam var kommen tilbage, da sendte de hen og kaldte ham til Menigheden og gjorde ham til Konge over al Israel; der var Ingen, (som fulgte) efter Davids Huus, foruden Judæ Stamme alene.
• Jes 9:20-21 : 20 Og der skal man skjære (i Stykker) paa den høire Side, og (dog) hungre, og der skal man æde paa den venstre Side, men de skulle (dog) ikke mættes; de skulle æde, hver sin Arms Kjød, 21 Manasse Ephraim, og Ephraim Manasse, de med hverandre (skulle være) imod Juda; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
• Jes 19:2-3 : 2 Og jeg vil sætte sammen Ægypter imod Ægypter, og de skulle stride, hver imod sin Broder, og hver imod sin Næste, Stad imod Stad, Rige imod Rige. 3 Og de Ægypters Aand skal udtømmes inden i dem, og jeg vil opsluge deres Raad; da skulle de adspørge hos Afguderne og hos Troldkarlene og hos Spaaqvinderne og hos Tegnsudlæggerne.
• Esek 37:22 : 22 Og jeg vil gjøre dem til eet Folk i Landet, paa Israels Bjerge, og een Konge skal være deres alles Konge, og de skulle ikke ydermere være tvende Folk, og ei ydermere deles i to Riger fremdeles.
• Sak 11:14 : 14 Og jeg sønderhuggede min den anden Stav, (kaldet) Baand, at tilintetgjøre Broderskabet imellem Juda og imellem Israel.
• Joh 17:21 : 21 paa det de maae alle være Eet, ligesom du, Fader! i mig og jeg i dig, at de og skulle være Eet i os, at Verden kan troe, at du haver udsendt mig.