Markus 3:5
Og han saae omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og sagde til Mennesket: Ræk din Haand ud! Og han rakte den ud, og hans Haand blev karsk igjen som den anden.
Og han saae omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og sagde til Mennesket: Ræk din Haand ud! Og han rakte den ud, og hans Haand blev karsk igjen som den anden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Men det skede paa en anden Sabbat, at han gik ind i Synagogen og lærte; og der var et Menneske, hvis høire Haand var Vissen.
7Men de Skriftkloge og Pharisæerne toge vare paa ham, om han vilde helbrede om Sabbaten, paa det de kunde finde Klagemaal mod ham.
8Men han vidste deres Tanker og sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: Reis dig og staa frem iblandt os! Men han reiste sig og stod frem.
9Jesus sagde derfor til dem: Jeg vil spørge eder: Hvad er tilladt om Sabbaterne, at gjøre Godt, eller at gjøre Ondt? at frelse Liv, eller at fordærve?
10Og han saae omkring paa dem alle og sagde til det Menneske: Ræk din Haand ud! men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen, som den anden.
13Da sagde han til det Menneske: Udræk din Haand! og han rakte den ud, og den blev igjen sund som den anden.
1Og han gik atter ind i Synagogen; og der var et Menneske, som havde en vissen Haand.
2Og de toge vare paa ham, om han vilde helbrede ham om Sabbaten, at de kunde anklage ham.
3Og han sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: Staa op og træd frem!
4Og han sagde til dem: Er det tilladt om Sabbaterne at gjøre Godt, eller at gjøre Ondt? at frelse et Liv, eller at slaae ihjel? Men de taug.
9Og han gik der fra og kom i deres Synagoge.
10Og see, der var et Menneske, som havde en vissen Haand, og de spurgte ham ad og sagde: Er det tilladt at helbrede om Sabbaten? for at de kunde anklage ham.
11Men han sagde til dem: Hvilket Menneske er iblandt eder, som haver et Faar, og, dersom det falder i en Grav om Sabbaten, ikke tager fat paa det og drager det op?
13Og han lagde Hænderne paa hende; og strax rettede hun sig op og prisede Gud.
14Da svarede Synagoge-Forstanderen — fordi han var vred for, at Jesus helbredede om Sabbaten —og sagde til Folket: Der ere sex Dage, paa hvilke man bør arbeide; kommer derfor paa dem og lader eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen.
1Og det begav sig, der han kom i en af de øverste Pharisæers Huus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge vare paa ham.
2Og see, der var et vattersottigt Menneske for ham.
3Og Jesus tog til Orde og talede til de Lovkyndige og Pharisæerne, og sagde: Mon det er tilladt at helbrede om Sabbaten?
4Men de taug. Og han tog paa ham og helbredede ham, og lod ham gaae.
5Og han svarede og sagde til dem: Hvo er iblandt eder, som, naar hans Oxe eller Asen falder i en Brønd, ikke strax drager det op om Sabbatsdagen?
32Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham.
33Og han tog ham i Eenrum fra Folket og lagde sine Fingre i hans Øren, og spyttede og rørte ved hans Tunge,
34og saae op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: Ephphata! det er, oplad dig!
35Og strax aabnedes hans Øren, og hans Tunges Baand løsnedes, og han talede reent.
6Og Pharisæerne gik ud og holdt strax et Raad med de Herodianer mod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.
17Og det begav sig paa en af Dagene, at han lærte, og der sadde Pharisæer og Lovlærere, som vare komne fra alle Byer i Galilea og Judæa, og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var (virksom) til at læge dem.
18Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe det ind og lægge det for ham.
8Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
23Dersom et Menneske annammer Omskjærelsen paa Sabbaten, paa det Mose Lov skal ikke brydes, ere I da vrede paa mig, at jeg haver gjort et heelt Menneske sundt paa Sabbaten?
2Men der Pharisæerne saae det, sagde de til ham: See, dine Disciple gjøre det, som ikke er tilladt at gjøre om Sabbaten.
23Og han tog den Blinde ved Haanden og ledede ham hen udenfor Byen, spyttede i hans Øine, lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saae Noget.
24Og Pharisæerne sagde til ham: See, hvorfor gjøre de om Sabbaterne det, som ikke er tilladt?
27Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op.
41Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde til ham: Jeg vil; du vorde reen!
13Og han udrakte sin Haand, og rørte ved ham og sagde: Jeg vil; vorde reen! og strax gik Spedalskheden bort af ham.
9Og strax blev Mennesket sundt, og tog sin Seng op og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.
2Og see, de førte en Værkbruden til ham, som laae paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! vær frimodig, dine Synder ere dig forladte.
3Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.
20Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! dine Synder ere dig forladte.
3Og Jesus udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: Jeg vil; bliv reen! og hans Spedalskhed blev strax renset.
7Hvi taler denne saadanne Guds-Bespottelser? Hvo kan forlade Synder, uden Een, nemlig Gud?
8Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?
9Hvilket er lettere? at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladte? eller at sige: Staa op, og tag din Seng op og vandre?
40Han haver forblindet deres Øine og forhærdet deres Hjerte, at de ikke skulde see med Øinene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.
25Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øine og gjorde, at han fik Synet igjen; og han blev helbredet og saae Alle klarlig.
2Men Nogle af Pharisæerne sagde til dem: Hvi gjøre I det, som ikke er tilladt at gjøre om Sabbaterne?
51Men Jesus svarede og sagde: Lader (dem kun gaae) saavidt. Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
5Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladte.
14— Men det var en Sabbat, da Jesus gjorde Dynd og aabnede hans Øine. —
32Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette.