1 I de samme Dage, da der var saare meget Folk, og de havde Intet at æde, kaldte Jesus sine Disciple til sig og sagde til dem:

2 Mig ynkes inderligen over Folket; thi de have nu tøvet hos mig i tre Dage og have Intet at æde.

3 Og dersom jeg lader dem fare fastende hjem, maatte de forsmægte paa Veien; thi Nogle af dem ere komne langt fra.

4 Og hans Disciple svarede ham: Hvorfra skulde Nogen kunne mætte disse med Brød her i Ørken?

5 Og han spurgte dem ad: Hvormange Brød have I? Men de sagde: Syv.

6 Og han bød Folket sætte sig ned paa Jorden, og tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for dem; og de lagde dem for Folket.

7 Og de havde faa smaae Fiske; og han velsignede (dem) og bød, at ogsaa de skulde lægges for.

8 Men de aade og bleve mætte, og tog af de levnede Stykker op syv Kurve.

9 Men de vare henved fire Tusinde, som havde ædet; og han lod dem fare.

10 Og strax traadte han i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthæ Egne.

11 Og Pharisæerne gik ud, og begyndte at tviste med ham og begjærede af ham et Tegn fra Himmelen, for at friste ham.

12 Og han sukkede dybt i sin Aand og sagde: Hvi søger denne Slægt Tegn? Sandelig siger jeg eder, at intet Tegn skal gives denne Slægt.

13 Og han lod dem fare, og traadte i Skibet igjen og foer til hiin Side.

14 Og de havde glemt at tage Brød med, og havde ikke mere end eet Brød med sig i Skibet.

15 Og han bød dem og sagde: Seer til, tager eder vare for Pharisæernes Suurdeig og Herodis Suurdeig.

16 Og de bespurgte sig indbyrdes og sagde: (Dette siger han) fordi vi ikke have Brød.

17 Og da Jesus fornam det, sagde han til dem: Hvi bespørge I eder derom, at I ikke have Brød? besinde I eder ikke endnu, og forstaae I ei heller? have I endnu eders forhærdede Hjerte?

18 Have I Øine og see ikke? og have I Øren og høre ikke? og komme I ikke ihu?

19 Da jeg brød fem Brød til fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af (levnede) Stykker toge I da op? De sagde til ham: Tolv.

20 Men da (jeg brød) de syv til de fire Tusinde, hvormange Kurve fulde af (levnede) Stykker toge I da op? Men de sagde: Syv.

21 Og han sagde til dem: Hvorledes forstaae I da ikke?

22 Og han kom til Bethsaida; og de førte en Blind til ham og bade ham, at han vilde røre ved ham.

23 Og han tog den Blinde ved Haanden og ledede ham hen udenfor Byen, spyttede i hans Øine, lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saae Noget.

24 Og han saae op og sagde: Jeg seer Mennesker gaaende omkring, ligesom (jeg saae) Træer.

25 Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øine og gjorde, at han fik Synet igjen; og han blev helbredet og saae Alle klarlig.

26 Og han sendte ham til hans Huus og sagde: Du skal hverken gaae ind i Byen, ei heller sige Nogen det i Byen.

27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til de Byer ved Cæsarea Philippi; og paa Veien spurgte han sine Disciple og sagde til dem: Hvem sige Menneskene, at jeg er?

28 Men de svarede: Nogle sige: (Du er) Johannes den Døber, og Andre Elias, men Andre en af Propheterne.

29 Og han sagde til dem: Men I, hvem sige I, at jeg er? Da svarede Peder og sagde til ham: Du er Christus.

30 Og han bød dem strengeligen, at de ei skulde sige Nogen dette om ham.

31 Og han begyndte at lære dem, at Menneskens Søn skulde lide meget og forskydes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de Skriftkloge, og ihjelslaaes og opstaae efter tre Dage.

32 Og han sagde dette reent ud. Og Peder tog ham til sig og begyndte at irettesætte ham.

33 Men han vendte sig og saae paa sine Disciple, og irettesatte Peder og sagde: Vig bag mig, Satan! thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.

34 Og han kaldte Folket til sig tillige med sine Disciple og sagde til dem: Hvo, som vil komme efter mig, han skal fornegte sig selv, og tage sit Kors op og følge mig.

35 Thi hvo, som vil frelse sit Liv, skal miste det, men hvo, som mister sit Liv for min og Evangelii Skyld, han skal frelse det.

36 Thi hvad kan det gavne et Menneske, om han vandt den ganske Verden og tog Skade paa sin Sjæl?

37 Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?

38 Thi hvo, som skammer sig ved mig og mine Ord iblandt denne utro og syndige Slægt, ved ham skal og Menneskens Søn skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.