Matteus 17:16
og jeg ledte ham hen til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.
og jeg ledte ham hen til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
38Og see, en Mand iblandt Folket raabte og sagde: Mester! jeg beder dig, see til min Søn; thi han er min eenbaarne.
39Og see, en Aand griber fat paa ham, og strax raaber han, og den slider ham saa, at han fraader, og med Nød viger den fra ham, naar den haver slidt ham;
40og jeg bad dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.
41Men Jesus svarede og sagde: O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og taale eder? Før din Søn herhid!
42Men der han kom til ham, rev Djævelen ham endnu, og sled ham tilmed. Men Jesus truede den urene Aand og helbredede Drengen; og han gav hans Fader ham igjen.
14Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:
15Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er maanesyg og lider meget ondt; thi han falder ofte i Ilden, og ofte i Vandet;
17Men Jesus svarede og sagde: O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder? hvor længe skal jeg taale eder? leder mig ham hid.
18Og Jesus truede ham, og Djævelen foer ud af ham; og Drengen blev karsk fra den samme Stund.
19Da gik Disciplene til Jesum i Eenrum og sagde: Hvi kunde vi ikke uddrive ham?
16Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?
17Og En af Folket svarede og sagde: Mester, jeg haver ført min Søn til dig; han haver en maalløs Aand.
18Og naarsomhelst den griber ham, slider den ham, og han fraader og skjærer med sine Tænder, og visner hen; og jeg haver talet til dine Disciple om, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.
19Men han svarede dem og sagde: O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder? hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig.
20Og de ledte ham frem til ham; og der han saae ham, sled Aanden ham strax, og han faldt paa Jorden, væltede sig og fraadede.
21Og han spurgte hans Fader: Hvor længe er det, at dette vederfares ham? Men han sagde: Fra Barndom af;
22og den haver ofte kastet ham baade i Ild og Vand, at den kunde omkomme ham; men formaaer du Noget, da forbarm dig over os og hjælp os.
24Og strax raabte Barnets Fader grædende og sagde: Jeg troer, Herre! hjælp min Vantro.
25Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.
26Da skreg den og sled ham saare og foer ud; og han blev ligesom død, saa at Mange sagde: Han er død.
27Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op.
28Og der han var gangen ind i et Huus, spurgte hans Disciple ham i Eenrum: Hvi kunde vi ikke uddrive den?
29Og han sagde til dem: Dette Slags kan ikke (bringes til at) fare ud ved Noget, uden ved Bøn og Faste.
22Da blev en Besat ført til ham, som var blind og stum, og han helbredede ham, saa at den Blinde og Stumme baade talede og saae.
32Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham.
16Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham; og han uddrev Aanderne med et Ord, og helbredede alle dem, som havde ondt,
40Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til (ham), spurgte han ham ad og sagde:
30Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,
18Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe det ind og lægge det for ham.
19Og der de formedelst Folket ikke kunde finde, paa hvad Sted de skulde bringe ham ind, stege de op paa Taget og lode ham tilligemed Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt Folket foran Jesu.
32Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de Alle, som havde ondt, og de Besatte til ham.
23Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til ham, bade ham og sagde: Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.
32Men der disse vare udgangne, see, da førte de et stumt Menneske til ham, som var besat.
24Og hans Rygte udkom over al Syria, og de førte til ham alle dem, som havde ondt, som med adskillige Sygdomme og Piner vare beheftede, baade de Besatte og Maanesyge og Værkbrudne; og han helbredede dem.
3Og Nogle kom til ham, som bragte en Værkbruden, der bares af Fire.
4Og der de ei kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af (Huset), hvor han var, og da de havde brudt det op, lode de Sengen ned, som den Værkbrudne laae paa.
1Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over de urene Aander, at uddrive dem, og helbrede al Sygdom og Skrøbelighed.
1Men han kaldte sine tolv Disciple tilsammen, og gav dem Magt og Myndighed over alle Djævle og til at helbrede Sygdomme,
21Men dette Slags farer ikke ud, uden ved Bøn og Faste.
6Herre, min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.
21Og han sagde til dem: Hvorledes forstaae I da ikke?
22Og han kom til Bethsaida; og de førte en Blind til ham og bade ham, at han vilde røre ved ham.
19Men Jesus tilstedede ham det ikke, men sagde til ham: Gak hen i dit Huus til Dine, og forkynd dem, hvor store Ting Herren haver gjort dig, og at han haver forbarmet sig over dig.
15Men de bare og smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men der Disciplene saae det, truede de dem.
18Men han sagde: Henter mig dem hid.
14Og han drev en Djævel ud, og den var stum; men det skede, der Djævelen var udfaren, talede den Stumme, og Folket forundrede sig.
40Men der Solen gik ned førte alle de, som havde Skrøbelige af adskillige Sygdomme, disse til ham; men han lagde Hænderne paa Enhver af dem og helbredede dem.
13Da bleve smaae Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.
34Og han helbredede Mange, som havde ondt af adskillige Sygdomme, og uddrev mange Djævle og lod Djævlene ikke tale; thi de kjendte ham.
2Og see, de førte en Værkbruden til ham, som laae paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! vær frimodig, dine Synder ere dig forladte.