Matteus 6:14
Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal eders himmelske Fader og forlade eder.
Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal eders himmelske Fader og forlade eder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Men forlade I Menneskene ikke deres Overtrædelser, skal eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
25Og naar I staae og bede, forlader, dersom I have Noget imod Nogen, at og eders Fader, som er i Himlene, skal forlade eder eders Overtrædelser.
26Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ei heller forlade eder eders Overtrædelser.
32Da kaldte hans Herre ham frem og sagde til ham: Du onde Tjener! al den Gjæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
33Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og haver forbarmet mig over dig?
34Og hans Herre blev vred og overantvordede ham til dem, som pine, indtil han betalte alt det, han var ham skyldig.
35Saa skal og min himmelske Fader gjøre mod eder, om I ikke forlade af eders Hjerter, hver sin Broder hans Brøst.
8Derfor skulle I ikke vorde dem lige; thi eders Fader veed, hvad I have behov, førend I bede ham.
9Derfor skulle I saaledes bede: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn;
10komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og paa Jorden;
11giv os idag vort daglige Brød;
12og forlad os vor Skyld, saa som vi og forlade vore Skyldnere;
13og led os ikke ind i Fristelse, men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed, Amen.
2Da sagde han til dem: Naar I bede, da siger: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og paa Jorden;
3giv os hver Dag vort daglige Brød;
4og forlad os vore Synder, thi og vi forlade hver, som er os skyldig; og indled os ikke i Fristelse; men fri os fra det Onde.
35Men elsker eders Fjender, og gjører vel og laaner, ventende Intet derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Børn; thi han er god mod de Utaknemmelige og Onde.
36Derfor, værer barmhjertige, som eders Fader og er barmhjertig.
37Og dømmer ikke, saa skulle og I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal eder forlades;
3Vogter eder selv. Men dersom din Broder synder imod dig, irettesæt ham; og dersom han omvender sig, da tilgiv ham.
4Og dersom han syndede syv Gange imod dig om Dagen, og vendte syv Gange tilbage til dig om Dagen og sagde: Det fortryder mig, da skal du tilgive ham.
10Men hvem I tilgive Noget, (den tilgiver) og jeg; thi og jeg, dersom jeg haver tilgivet Noget, da haver jeg tilgivet det for eders Skyld, for Christi Aasyn, paa det vi ikke skulle besnæres af Satan;
13saa I fordrage hverandre og tilgive hverandre, dersom Nogen haver Klagemaal imod Nogen; ligesom og Christus tilgav eder, saaledes og I.
32Men værer velvillige mod hverandre, barmhjertige, saa I tilgive hverandre, ligesom og Gud haver tilgivet Eder i Christo.
31Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelse imod Aanden skal ikke forlades Menneskene.
32Og hvo, som taler Noget imod Menneskens Søn, det skal forlades ham; men hvo, som taler imod den Hellig-Aand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden, ei heller i den tilkommende.
28Sandelig siger jeg eder: Alle Synder kunne forlades Menneskens Børn, ogsaa Bespottelser, i hvor store Bespottelser de end tale.
31Og som I ville, at Menneskene skulle gjøre mod eder, ligesaa gjører og I mod dem.
32Og dersom I elske dem, som eder elske, hvad Tak have I (derfor)? thi Syndere elske og dem, som dem elske.
33Og dersom I gjøre vel mod dem, der gjøre vel mod eder, hvad Tak have I (derfor)? thi og Syndere gjøre det samme.
21Da gik Peder frem til ham og sagde: Herre, hvor ofte skal jeg forlade min Broder, som synder imod mig? indtil syv Gange?
22Jesus sagde til ham: Jeg siger dig: Ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
10Og hver den, som taler et Ord imod Menneskens Søn, ham skal det forlades, men hvo, som taler bespottelig imod den Hellig-Aand, ham skal det ikke forlades.
11Dersom I da, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som ham bede!
1Giver Agt paa, at I ikke gjøre eders Almisse for Menneskene, for at ansees af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
23Dersom I forlade Nogle deres Synder, ere de dem forladte; dersom I beholde Nogle deres (Synder), ere de dem beholdne.
48Derfor skulle I være fuldkomne, ligesom eders Fader, som er i Himlene, er fuldkommen.
23Derfor, naar du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder haver Noget imod dig,
50og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig, og alle deres Overtrædelser, med hvilke de have overtraadt imod dig, og give dem Barmhjertigheder for deres Ansigt, som holde dem fangne, at de skulle forbarme sig over dem;
4paa det din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, han skal betale dig aabenbare.
15Men om din Broder synder imod dig, gak hen og irettesæt ham imellem dig og ham alene; hører han dig, da haver du vundet din Broder.
28velsigner dem, som eder forbande, og beder for dem, som gjøre eder Skade.
27Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligen over ham, og gav ham løs og eftergav ham Gjælden.
6Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synderne, — da siger han til den Værkbrudne: Staa op, og tag din Seng og gak til dit Huus.
45paa det I skulle vorde eders Faders Børn, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaae over Onde og Gode, og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige.
18at du skal ikke sees af Menneskene at faste, men af din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare.
20Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! dine Synder ere dig forladte.
25da ville du høre af Himmelen og forlade dit Folks Israels Synd, og føre dem igjen i det Land, som du haver givet dem og deres Fædre!
22Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Gud, om maaskee dit Hjertes Tanker maatte forlades dig.
18Sandelig siger jeg eder: Hvadsomhelst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen, og hvadsomhelst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.