Matteus 9:29
Da rørte han ved deres Øine og sagde: Eder skee efter eders Tro.
Da rørte han ved deres Øine og sagde: Eder skee efter eders Tro.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26Og dette Rygte kom ud i det hele Land.
27Og der Jesus gik derfra, fulgte ham to Blinde, som raabte og sagde: Du Davids Søn, forbarm dig over os!
28Men der han kom ind i Huset, gik de Blinde til ham, og Jesus siger til dem: Tro I, at jeg kan gjøre dette? De sige til ham: Ja, Herre!
40Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til (ham), spurgte han ham ad og sagde:
41Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men han sagde: Herre, at jeg maa blive seende.
42Og Jesus sagde til ham: Bliv seende! din Tro haver frelst dig.
43Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.
30Og deres Øine bleve aabnede; og Jesus bød dem strengeligen og sagde: Seer til, at Ingen faaer det at vide.
31Men der de gik ud, udspredte de hans Rygte i hele det samme Land.
32Og Jesus blev staaende, og kaldte ad dem og sagde: Hvad ville I, jeg skal gjøre eder?
33De sagde til ham: Herre! at vore Øine maatte oplades.
34Men Jesus ynkedes inderligen og rørte ved deres Øine. Og strax bleve deres Øine seende, og de fulgte ham.
51Og Jesus svarede og sagde til ham: Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men den Blinde sagde til ham: Rabboni! at jeg kan vorde seende.
52Men Jesus sagde til ham: Gak bort, din Tro haver frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesum paa Veien.
19Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
22Og han kom til Bethsaida; og de førte en Blind til ham og bade ham, at han vilde røre ved ham.
23Og han tog den Blinde ved Haanden og ledede ham hen udenfor Byen, spyttede i hans Øine, lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saae Noget.
23Men Jesus sagde til ham: Ja, dersom du kan troe; alle Ting ere den mulige, som troer.
13Og Jesus sagde til Høvedsmanden: Gak bort, og dig skee, som du troede! og hans Dreng blev helbredet i den samme Time.
8Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
20Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! dine Synder ere dig forladte.
10Da sagde de til ham: Hvorledes bleve dine Øine aabnede?
11Han svarede og sagde: Et Menneske, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte paa mine Øine, og sagde til mig: Gak bort til Siloams Dam og to dig. Men da jeg gik bort og havde toet mig, fik jeg mit Syn.
5Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladte.
26Men de sagde til ham igjen: Hvad gjorde han ved dig? hvorledes aabnede han dine Øine?
16Men salige ere eders Øine, at de see, og eders Øren, at de høre.
25Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øine og gjorde, at han fik Synet igjen; og han blev helbredet og saae Alle klarlig.
22Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter! vær frimodig, din Tro haver frelst dig; og Qvinden blev helbredet fra den samme Stund.
21Men i den samme Time helbredede han Mange fra Sygdomme og Plager og onde Aander, og skjenkede mange Blinde Synet.
30Og see, to Blinde sadde ved Veien, og der de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over os!
28Da svarede Jesus og sagde til hende: O Qvinde, din Tro er stor; dig skee, som du vil! Og hendes Datter blev karsk fra den samme Time.
34og saae op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: Ephphata! det er, oplad dig!
49Og Jesus stod stille og sagde, de skulde kalde ham; og de kaldte den Blinde og sagde til ham: Vær frimodig, staa op, han kalder ad dig.
20Men Jesus sagde til dem: For eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg eder: Dersom I have Tro som et Senepskorn, da maae I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig, og eder skal Intet være umuligt.
2Og see, de førte en Værkbruden til ham, som laae paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! vær frimodig, dine Synder ere dig forladte.
14— Men det var en Sabbat, da Jesus gjorde Dynd og aabnede hans Øine. —
15Da spurgte og Pharisæerne ham atter, hvorledes han havde faaet sit Syn. Men han sagde til dem: Dynd lagde han paa mine Øine, og jeg toede mig og seer.
3Og Jesus udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: Jeg vil; bliv reen! og hans Spedalskhed blev strax renset.
41Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde til ham: Jeg vil; du vorde reen!
38Men han sagde: Jeg troer, Herre! og han tilbad ham.
39Og Jesus sagde: Jeg er kommen til Dom i denne Verden, at de, som ikke see, skulle vorde seende, og de, som see, skulle vorde blinde.
1Og da han gik frem, saae han et Menneske, som var blindfødt.
22Og Jesus svarede og sagde til dem: Haver Tro til Gud.
6Der han dette havde sagt, spyttede han paa Jorden og gjorde Dynd af Spyttet, og smurte Dyndet paa den Blindes Øine.
41Jesus sagde til dem: Vare I blinde, da havde I ikke Synd, men nu sige I: Vi see; derfor bliver eders Synd.
35Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham, sagde han til ham: Troer du paa Guds Søn?
18Derfor troede Jøderne ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de kaldte dens Forældre, som havde faaet sit Syn.
19Og de spurgte dem og sagde: Er denne eders Søn, om hvem I sige, at han var blindfødt? hvorledes haver han da nu sit Syn?
7Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Staaer op og frygter ikke!
36Og de bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.