1 Og Herren talede til Mose og sagde:

2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til det Land, som I skulle boe udi, hvilket jeg vil give eder,

3 og I ville gjøre Herren et Ildoffer, Brændoffer eller Slagtoffer, formedelst et synderligt Løfte eller som et frivilligt (Offer), eller paa eders bestemte Tider, for at gjøre for Herren en behagelig Lugt, af stort Qvæg eller smaat Qvæg,

4 da skal den, som offrer sit Offer, offre til Herren et Madoffer af en Tiendepart Meel, blandet med en Fjerdepart af en Hin Olie.

5 Og en Fjerdepart af en Hin Viin til et Drikoffer skal du berede, tilligemed Brændofferet, eller til Slagtofferet, til eet Lam.

6 Eller til en Væder skal du lave Madoffer af tvende Tiendeparter Meel, blandet med en Trediepart af en Hin Olie.

7 Og Viin til et Drikoffer, en Trediepart af en Hin, skal du offre til en behagelig Lugt for Herren.

8 Og naar du vil lave en ung Stud til et Brændoffer eller Slagtoffer, for at gjøre et synderligt Løfte eller et Takoffer for Herren,

9 da skal man offre tilligemed den unge Stud Madoffer, tre Tiendeparter Meel, blandet med en halv Hin Olie.

10 Og du skal offre Viin til Drikofferet, en halv Hin; (det er) et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren.

11 Paa denne (Maade) skal det skee med en Oxe eller med en Væder eller med et Lam af Faarene eller af Gjederne

12 Efter det Tal, som I skulle lave, skulle I lave det paa denne (Maade) for et (hvert) efter deres Tal.

13 Hver Indfødt skal gjøre disse Ting paa denne (Maade), for at offre et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren.

14 Og om en Fremmed er fremmed hos eder, eller den, som er midt iblandt eder, hos eders Efterkommere, og vil gjøre et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren, skal han gjøre, ligesom I skulle gjøre.

15 (Du) Menighed, der skal være een Skik for eder og for den Fremmede, som er fremmed (hos eder); det er en evig Skik hos eders Efterkommere: Som det er for eder, saa skal det være for den Fremmede, for Herrens Ansigt.

16 Een Lov og een Ret skal være for eder og for den Fremmede, som er frem med hos eder.

17 Og Herren talede til Mose og sagde:

18 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme i det Land, derhen, som jeg vil føre eder,

19 da skal det skee, naar I æde af Landets Brød, skulle I opløfte en Opløftelse for Herren.

20 Det Første af eders Deige, nemlig en Kage, skulle I opløfte til en Opløftelse; ligesom Opløftelsen af Laden, saaledes skulle I opløfte den.

21 Af det Første af eders Deige skulle I give Herren en Opløftelse, hos eders Efterkommere.

22 Og naar I forsee eder og ikke gjøre alle disse Bud, som Herren haver talet til Mose,

23 alt det, som Herren haver budet eder formedelst Mose, fra den Dag af, som Herren haver befalet det, og derefter, hos eders Efterkommere,

24 da skal det skee, om Noget (er skjult) for Menighedens Øine (og) er gjort af Vanvittighed, da skal den ganske Menighed berede een ung Stud til Brændoffer, til en behagelig Lugt for Herren, og dens Madoffer og dens Drikoffer, efter Skikken, og een Gjedebuk til Syndoffer.

25 Saa skal Præsten gjøre Forligelse for al Israels Menighed, saa bliver det dem forladt; thi det er en Vanvittighed, og de skulle føre deres Offer frem til et Ildoffer for Herren, og deres Syndoffer for Herrens Ansigt, for deres Vanvittighed.

26 Saa bliver det al Israels Børns Menighed forladt, og den Fremmede, som er fremmed midt iblandt dem, efterdi (det er vederfaret) det ganske Folk af Vanvittighed.

27 Men naar en Person synder af Vanvittighed, da skal han offre en aargammel Gjed til et Syndoffer.

28 Og Præsten skal gjøre Forligelse for den Person, som har forseet sig, idet han syndede af Vanvittighed for Herrens Ansigt, at gjøre Forligelse for ham, saa bliver det ham forladt

29 For den Indfødte iblandt Israels Børn og for den Fremmede, som er fremmed midt iblandt dem, for eder skal være een Lov, for den, som gjør (Noget) af Vanvittighed.

30 Men den Person, som gjør (Noget) af Trodsighed, være sig af Indfødt eller af Fremmed, den haver forhaanet Herren, og den samme Person skal udryddes midt udaf sit Folk.

31 Thi han har foragtet Herrens Ord og gjort hans Bud til Intet; den samme Person skal aldeles udryddes, hans Misgjerning skal være paa ham.

32 Og Israels Børn vare i Ørken, og de fandt en Mand, som sankede Træ op paa en Sabbatsdag.

33 Og de, som fandt ham sanke Træ, førte ham frem til Mose og til Aron og til al Menigheden.

34 Og de satte ham i Forvaring; thi det var ikke forklaret, hvad der skulde gjøres ved ham.

35 Og Herren sagde til Mose: Den Mand skal visseligen dødes; den ganske Menighed skal stene ham med Stene, udenfor Leiren.

36 Da førte al Menigheden ham ud, udenfor Leiren, og de stenede ham med Stene, og han døde, saasom Herren havde befalet Mose.

37 Og Herren talede til Mose og sagde:

38 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem, at de skulle gjøre sig Trævler paa Fligene af deres Klæder, hos deres Efterkommere, og de skulle sætte en blaa Snor over samme Trævler paa Fligen.

39 Og den skal være eder paa samme Trævler, og I skulle see den og ihukomme alle Herrens Bud, og gjøre dem; og I skulle ikke opsøge (Noget) efter eders (eget) Hjerte og efter eders Øine, efter hvilke I bedrive Hor;

40 paa det I skulle ihukomme og gjøre alle mine Bud; og I skulle være hellige for eders Gud.

41 Jeg er Herren eders Gud, som haver udført eder af Ægypti Land, for at være eder en Gud; jeg er Herren eders Gud.