1 Der den Cananit, Arads Konge, som boede i Sønden, hørte, at Israel kom ind ad Speidernes Vei, da stred han imod Israel og førte Fangne i Fængsel af ham.

2 Da lovede Israel Herren et Løfte og sagde: Dersom du aldeles giver dette Folk i min Haand, da vil jeg ødelægge deres Stæder.

3 Og Herren hørte Israels Røst, og overgav Cananiterne, og de ødelagde dem og deres Stæder, og de kaldte det Steds Navn Horma.

4 Saa reiste de fra det Bjerg Hor, paa Veien til det røde Hav, for at drage omkring Edoms Land; og Folkets Sjæl blev bekymret paa Veien.

5 Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor opførte I os af Ægypten, for at døe i Ørken? thi (her) er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kjedes ved det meget ringe Brød.

6 Da sendte Herren brændende Slanger iblandt Folket, og de bede Folket; og der døde meget Folk af Israel.

7 Da kom Folket til Mose, og de sagde: Vi have syndet, thi vi have talet imod Herren og imod dig, bed til Herren, at han vil tage de Slanger fra os; og Mose bad for Folket.

8 Da sagde Herren til Mose: Gjør dig en brændende (Slange) og sæt den paa en Stang, og det skal skee, at hver, som er bidt og seer den, han skal leve.

9 Da gjorde Mose en Kobberslange og satte den paa en Stang; og det skede, naar en Slange havde bidt Nogen, da saae han til den Kobberslange og blev ved Livet.

10 Og Israels Børn reiste (derfra), og de leirede sig i Oboth.

11 Og de reiste fra Oboth; og de leirede sig hos Abarims Høie i Ørken, som er lige imod Moab, fra Solens Opgang.

12 Derfra reiste de og leirede sig ved den Bæk Sered.

13 Derfra reiste de og leirede sig paa denne Side Arnon, som er i Ørken, som gaaer ud fra de Amoriters Landemærke; thi Arnon var Moabs Landemærke imellem Moab og imellem de Amoriter.

14 Derfor siges i Herrens Stridsbog: Imod Vaeb i Supha og imod Arnons Bække,

15 og (imod) Bækkenes Vandløb, som strækker sig til Ars Bolig, og det støder ind paa Moabs Landemærke.

16 Og derfra (reiste de) til Beer; det er den Brønd, som Herren talede om til Mose: Samle Folket, og jeg vil give dem Vand.

17 Da sang Israel denne Sang: Stig op, Brønd! sjunger (imod hverandre) om den!

18 (Hør) Brønd! som er graven af Fyrsterne, udhuggen af de Ædle iblandt Folket, ved Lovgiveren, med deres Stave. Og fra den Ørk (reiste de) til Matthana;

19 og fra Matthana til Nahaliel, og fra Nahaliel til Bamoth;

20 og fra Bamoth til den Dal, som er paa Moabs Mark, mod Pisgæ Top; og den er vendt lige imod Ørken.

21 Og Israel sendte Bud hen til Sihon, Amoriternes Konge, og lod sige:

22 Lad mig gaae igjennem dit Land, vi ville ikke bøie til Ager eller til Viingaard, vi ville ikke drikke Vand af (nogen) Brønd, vi ville drage ad Kongeveien, indtil vi komme igjennem dit Landemærke.

23 Og Sihon vilde ikke tilstede Israel at gaae igjennem sit Landemærke; men Sihon samlede alt sit Folk og drog ud mod Israel i Ørken, og kom til Jahza; og han stred imod Israel

24 Men Israel slog ham med skarpe Sværd og indtog hans Land til Eiendom, fra Arnon indtil Jabok, indtil Ammons Børn, men Ammons Børns Landemærke var fast.

25 Saa indtog Israel alle disse Stæder; og Israel boede i alle Amoriternes Stæder, i Hesbon og alle dens tilhørend Byer.

26 Thi Hesbon, den Stad, den hørte Sihon, Amoriternes Konge, til; og han havde først stredet imod Moabiternes Konge og taget alt hans Land fra ham indtil Arnon.

27 Derfor sige de, som tale Ordsprog: Kommer til Hesbon; Sihons Stad skal bygges og tilberedes.

28 Thi der er udgangen en Ild af Hesbon, en Lue af Sihons Stad; den haver fortæret Moabs Ar, (ja) de Herrer af Arnons Høie.

29 Vee dig, Moab! du Camos Folk er fortabt; han haver givet sine Sønner, som vare undkomne, og sine Døttre i Fængsel, til Sihon, Amoriternes Konge.

30 Og vi have igjennemskudt dem; Hesbon er fortabt indtil Dibon; og vi have lagt (dem) øde indtil Nophah, som (naaer) indtil Medba.

31 Saa boede Israel i de Amoriters Land.

32 Og Mose sendte ud at bespeide Jaeser, og de indtoge dens tilhørende Byer, og han fordrev Amoriterne, som vare der.

33 Og de vendte sig og droge op ad Veien til Basan; da drog Og, Kongen af Basan, ud imod dem, han og alt hans Folk, til Strid hos Edrei.

34 Og Herren sagde til Mose: Frygt ikke for ham, thi jeg haver givet ham i din Haand, og alt hans Folk og hans Land; og du skal gjøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon.

35 Og de sloge ham og hans Sønner og alt hans Folk, saa at ham blev Ingen øvrig igjen; og de indtoge hans Land til Eiendom.