4 Mosebok 24:2
Og Bileam opløftede sine Øine og saae Israel, som boede (i Leiren) efter sine Stammer; og Guds Aand var over ham.
Og Bileam opløftede sine Øine og saae Israel, som boede (i Leiren) efter sine Stammer; og Guds Aand var over ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Der Bileam saae, at det behagede Herren, at han velsignede Israel, da gik han ikke hen, som de andre Gange, at søge Spaadomme, men han rettede sit Ansigt mod Ørken.
3Og han tog til sit Sprog og sagde: Dette siger Bileam, Beors Søn, og det siger den Mand, som har faaet Øiet oplukket.
4Det siger den, som hører Guds Taler, den, som seer den Almægtiges Syn, den, der faldt, og paa hvem Øinene bleve aabnede:
15Og han sagde til Balak: Stil dig her ved dit Brændoffer, og jeg vil der møde (Herren).
16Og Herren mødte Bileam og lagde Ord i hans Mund; og han sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.
17Og han kom til ham, og see, han stod ved sit Brændoffer, og Moabiternes Fyrster med ham; og Balak sagde til ham: Hvad sagde Herren?
18Og han tog til sit Sprog og sagde: Staa op, Balak, og hør, bøi dit Øre til mig, Zippors Søn!
2Og Balak, Zippors Søn, saae alt det, som Israel havde gjort Amoriterne.
15Og han tog til sit Sprog og sagde: Det siger Bileam, Beors Søn, det siger den Mand, som har faaet Øiet oplukket.
16Det siger den, som hører Guds Taler, og som veed den Høiestes Vidskab, den, som seer den Almægtiges Syn, den, der faldt, og paa hvem Øinene bleve aabnede:
38Og Bileam sagde til Balak: See, jeg er nu kommen til dig; mon jeg aldeles formaaer at tale Noget? det Ord, som Gud vil lægge i min Mund, det vil jeg tale.
39Saa foer Bileam med Balak, og de kom til Kirjath-Husoth.
40Og Balak offrede stort Qvæg og smaat Qvæg, og sendte (Bud) efter Bileam og efter de Fyrster, som vare hos ham.
41Og det skede om Morgenen, da tog Balak Bileam og førte ham op paa Baals Høie; og han saae derfra det Yderste af Folket.
2Og Balak gjorde, saasom Bileam sagde; og Balak og Bileam offrede en Stud og en Væder paa (hvert) Alter.
3Og Bileam sagde til Balak: Stil dig ved dit Brændoffer, og jeg vil gaae hen, maaskee Herren visseligen møder mig, og det Ord, som han lader mig see, vil jeg give dig tilkjende; og han gik op paa et høit Sted.
4Og Gud mødte Bileam, og han sagde til ham: Jeg haver ordentligen tilberedt syv Altere, og offret en Stud og en Væder paa hvert Alter.
5Da lagde Herren Ord i Bileams Mund og sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.
31Da oplod Herren Bileams Øine, at han saae Herrens Engel staaende i Veien, og hans dragne Sværd i hans Haand, og han bøiede sig og kastede sig ned paa sit Ansigt.
7Og de Ældste af Moabiterne gik hen med de Ældste af Midianiterne, og Spaamænds Løn var i deres Haand, og de kom til Bileam, og de sagde Balaks Ord til ham.
8Og han sagde til dem: Bliver her i denne Nat, saa vil jeg sige eder Ord igjen, ligesom Herren vil sige til mig; saa bleve Moabiternes Fyrster hos Bileam.
9Og Gud kom til Bileam, og han sagde: Hvo ere de Mænd, som ere hos dig?
10Og Bileam sagde til Gud: Balak, Zippors Søn, Moabiternes Konge, haver sendt til mig (sigende):
11See, (her er) et Folk, som er udgaaet af Ægypten og skjuler Jordens Kreds; gak nu hid, forband mig det, maaskee jeg kunde stride imod det og uddrive det.
12Og Gud sagde til Bileam: Du skal ikke gaae med dem; du skal ikke forbande Folket, thi det er velsignet.
13Da stod Bileam op om Morgenen og sagde til Balaks Fyrster: Gaaer til eders Land; thi Herren vægrer sig ved at tillade mig at gaae med eder.
5Og han sendte Bud til Bileam, Beors Søn, til Pethor, som er ved Floden, i hans Folks Børns Land, for at kalde ham, sigende: See, et Folk er udgaaet af Ægypten, see, det skjuler Jordens Kreds, og det ligger tvært over for mig.
20Da kom Gud til Bileam om Natten og sagde til ham: Dersom de Mænd ere komne for at kalde dig, da staa op, gak med dem; men dog, det Ord, som jeg vil tale til dig, det skal du gjøre.
21Da stod Bileam op om Morgenen og sadlede sin Aseninde, og drog med de Moabiters Fyrster.
22Men Guds Vrede optændtes, fordi han drog hen, og Herrens Engel stillede sig i Veien, at imodstaae ham; men han red paa sin Aseninde, og hans tvende Drenge vare med ham.
23Og Aseninden saae Herrens Engel staae i Veien, og hans dragne Sværd, (som var) i hans Haand, og Aseninden veg af Veien og gik paa Marken; men Bileam slog Aseninden, for at bøie den i Veien (igjen).
7Da tog han til sit Sprog og sagde: Af Syrien haver Balak, Moabiternes Konge, ladet hente mig fra Bjergene mod Østen: Gak hid, forband mig Jakob, og gak hid, vredes paa Israel.
25Og Bileam stod op, og gik og vendte tilbage til sit Sted; og Balak gik ogsaa sin Vei.
9Da gjorde Balak, Zippors Søn, Moabs Konge, sig rede og stred mod Israel; og han sendte hen og kaldte ad Bileam, Beors Søn, til at forbande eder.
10Men jeg vilde ikke høre Bileam; og han velsignede eder aldeles, og jeg reddede eder af hans Haand.
27Og Balak sagde til Bileam: Kjære, gaa med, jeg vil tage dig (med hen) til et andet Sted; maaskee det maatte være ret for Guds Øine, at du derfra forbander mig det.
28Og Balak tog Bileam (med sig) paa Peors Top, som er vendt lige imod Ørken.
35Og Herrens Engel sagde til Bileam: Drag med Mændene, men aleneste det Ord, som jeg taler til dig, det skal du tale; saa drog Bileam med Balaks Fyrster.
36Og Balak hørte, at Bileam kom; og han drog ud imod ham til en Stad i Moab, som var ved Arnons Landemærke, som er ved det yderste Landemærke.
12Og Bileam sagde til Balak: Talede jeg ikke ogsaa til dine Bud, som du sendte til mig, og sagde:
2fordi de forekom ikke Israels Børn med Brød og med Vand, men leiede Bileam mod ham til at forbande ham, enddog vor Gud vendte den Forbandelse til en Velsignelse.
11Da sagde Balak til Bileam: Hvad gjør du (imod) mig? jeg tog dig (hid) til at forbande mine Fjender, og see, du haver aldeles velsignet (dem).
25Og Gud saae Israels Børn, og Gud kjendte dem.
13Og Balak sagde til ham: Kjære, kom med mig til et andet Sted, fra hvilket du kan see det, (dog) skal du kun see Enden deraf, men du skal ikke see det ganske; og forband mig det derfra.
9Han haver bøiet sig, lagt sig som en Løve og som en stor Løve, hvo tør opvække ham? velsignede være de, som dig velsigne, og forbandede være de, som dig forbande!
10Da optændtes Balaks Vrede imod Bileam, og han slog sine Hænder tilsammen; og Balak sagde til Bileam: Jeg kaldte dig til at forbande mine Fjender, og see, du haver disse tre Gange aldeles velsignet (dem).
22Og Bileam, Beors Søn, den Spaamand, sloge Israels Børn ihjel med Sværd tilligemed de Ihjelslagne af dem.
25Da sagde Balak til Bileam: Du skal hverken aldeles forbande det, ei heller skal du aldeles velsigne det.