1 Paulus, Christi Jesu Bundne, og Broderen Timotheus, til Philemon, vor Elskelige og Medarbeider,
2 og til Appia, den elskelige Qvinde, og Archippus, vor Medstrider, og til Menigheden i dit Huus:
3 Naade være med eder og Fred fra Gud, vor Fader, og den Herre Jesu Christo!
4 Jeg takker min Gud, idet jeg altid erindrer dig i mine Bønner,
5 — efterdi jeg hører om den Kjærlighed og den Tro, som du haver til den Herre Jesum og for alle de Hellige —
6 at din Deelagtighed i Troen maa, ved Erkjendelsen af alt det Gode, som er i eder, blive virksom for Christum Jesum.
7 Thi vi have stor Glæde og Trøst af din Kjærlighed, efterdi de Helliges Hjerter ere blevne vederqvægede ved dig, Broder!
8 Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,
9 saa formaner jeg dig dog hellere i Kjærlighed, jeg, der er en Saadan, den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.
10 Jeg formaner dig angaaende min Søn, som jeg haver avlet i mine Lænker, Onesimus,
11 som tilforn var dig unyttig, men nu er dig og mig nyttig, hvem jeg sender tilbage;
12 ham annamme du, ham, mit eget Hjerte,
13 hvem jeg vilde beholdt hos mig, at han i dit Sted skulde tjent mig i Lænkerne for Evangelium;
14 men uden dit Samtykke vilde jeg Intet gjøre, at den Godhed ikke skulde være af Tvang, men af fri Villie.
15 Thi maaskee blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, at du maatte have ham evindeligen igjen,
16 ikke fremdeles som en Træl, men meer end en Træl, som en elskelig Broder, især for mig, men hvor meget mere for dig, baade i Kjødet og i Herren.
17 Dersom du da anseer mig for din Meddeelagtige, saa annam ham som mig.
18 Men haver han gjort dig nogen Uret, eller er dig Noget skyldig, da før mig det til Regning.
19 Jeg Paulus haver skrevet med min egen Haand, jeg vil betale, for at jeg ikke skal sige dig, at du er mig endog dig selv skyldig.
20 Ja, Broder, lad mig have Glæde af dig i Herren! vederqvæg mit Hjerte i Herren!
21 I Tillid til din Lydighed haver jeg skrevet til dig, da jeg veed, at du vil gjøre endog over det, jeg siger.
22 Men tilmed bered mig og Herberge; thi jeg haaber, at jeg formedelst eders Bønner skal skjenkes eder.
23 Epaphras, min Medfangne i Christo Jesu,
24 Marcus, Aristarchus, Demas, Lucas, mine Medarbeidere, hilse dig.
25 Vor Herres Jesu Christi Naade være med eders Aand! Amen.