Ordspråkene 17:11
Et gjenstridigt (Menneske) søger visseligen efter Ondt, men en grum Engel skal sendes paa ham.
Et gjenstridigt (Menneske) søger visseligen efter Ondt, men en grum Engel skal sendes paa ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12(Det er bedre) for en Mand at møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, end en Daare i hans Daarlighed.
13Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.
11Der skal rystes Gløder over dem; han skal lade dem falde ned i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle opstaae igjen.
11Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.
27En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.
28En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).
29En fortrædelig Mand lokker sin Næste, og fører ham paa en Vei, (som er) ikke god.
30Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.
10Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
19Hvo, der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo, som gjør sin Dør høi, søger efter Forstyrrelse.
20Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
8Hvo, som betænker at gjøre Ondt, den kalder man en skalkagtig Mand.
2Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
22En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.
27Hvo, der aarle søger efter Godt, søger efter Velbehagelighed, men hvo, der leder efter Ondt, ham skal det vederfares.
17Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
17Et ugudeligt Sendebud skal falde i Ulykke, men et trofast Bud er Lægedom.
14(Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.
15Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.
12Et Belials Menneske, en uretfærdig Mand, han gaaer med en vanartig Mund,
21Ulykke skal forfølge Syndere, men han skal betale den Retfærdige med Godt.
27En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.
4En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
7Hvo, som tugter en Spotter, maa tage Spot til sig, og hvo, som straffer den Ugudelige, (maa tage) hans Skjændsel.
21som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.
19Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).
17En barmhjertig Mand gjør vel imod sin Sjæl, men en grum forstyrrer sit Kjød.
23En Ugudelig tager Gave af Skjødet til at bøie Rettens Stier.
1En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
21Han bevarer alle hans Been, (at) ikke eet af dem skal blive sønderbrudt.
16Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod.
6I en ond Mands Overtrædelse er en Snare, men en Retfærdig skal fryde sig og glædes.
15Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.
32En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
5Saa sagde den Herre Herre: (Her er) en Ulykke, (ja) een Ulykke, see, den kommer.
19Saaledes er Retfærdighed til Livet, ligesom den, der efterjager Ondt, (farer) til sin Død.
29En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
23De Retfærdiges Begjæring er visseligen god, men de Ugudeliges Haab er til Fortørnelse.
15Sønderbryd de Ugudeliges Arm og (anlangende) den Onde, randsag hans Ugudelighed, (indtil) du ikke finder den (mere).
11Vee en Ugudelig! (det skal gaae ham) ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal vederfares ham.
30at en Ond spares til Ulykkens Dag; de skulle henføres til (den grumme) Vredes Dag.
4Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han haver ladet af at lade sig undervise til at gjøre Godt.
10En Ugudeligs Sjæl haver Lyst til Ondt, hans Ven finder ikke Naade for hans Øine.
29Domme ere beredte til Spottere, og Slag til Daarers Ryg.
18Som en Galen, der kaster Gnister, Pile og dødelige (Skud),
7De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.
12at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,
3Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.
3Naar en Ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt, og Skam med Forsmædelse.