Ordspråkene 18:12

Original Norsk Bibel 1866

For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 15:33 : 33 Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.
  • Ordsp 11:2 : 2 (Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.
  • Ordsp 16:18 : 18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
  • Ordsp 29:23 : 23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
  • Esek 28:2 : 2 Du Menneskesøn! siig til Tyri Fyrste: Saa sagde den Herre Herre: Fordi dit Hjerte er ophøiet, og du sagde: Jeg er Gud, jeg sidder paa Guds Sæde midt i Havet; (fordi) du er et Menneske og ikke Gud, (og) dog holdt dit Hjerte som Guds Hjerte;
  • Esek 28:9 : 9 Mon du (da) vel skulde sige for den, som ihjelslaaer dig: Jeg er Gud? da du (dog) er et Menneske og ikke Gud i hans Haand, som ihjelslaaer dig.
  • Dan 5:23-24 : 23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret. 24 Derfor er det Haandblad sendt fra ham, og denne Skrift er optegnet.
  • Dan 9:20 : 20 Og der jeg endnu talede og bad og bekjendte min Synd og mit Folks Israels Synd, og lod min (ydmyge) Begjæring falde for Herrens min Guds Ansigt, for min Guds hellige Bjergs Skyld,
  • Dan 9:23 : 23 I Begyndelsen paa dine (ydmyge) Begjæringer udgik et Ord, og jeg, jeg er kommen at kundgjøre (dig det), thi du er (meget) elskelig; derfor forstaa Ordet, og giv Agt paa Synet!
  • Luk 14:11 : 11 Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
  • Apg 12:21-23 : 21 Men paa en bestemt Dag iførte Herodes sig et kongeligt Klædebon, og satte sig paa Thronen og holdt en Tale til dem. 22 Men Folket raabte til ham: Det er Guds Røst og ikke et Menneskes. 23 Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden.
  • 1 Pet 5:5 : 5 Desligeste, I Unge! værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.
  • Jes 6:5-9 : 5 Da sagde jeg: Vee mig! thi jeg maa (visseligen) udryddes, thi jeg haver urene Læber og boer midt iblandt et Folk, som haver urene Læber; thi mine Øine have seet Kongen, den Herre Zebaoth. 6 Da fløi een af de Seraphim til mig, og havde en Glød i sin Haand, (som) han tog af Alteret med en Tang. 7 Og han lod den røre ved min Mund og sagde: See, denne haver rørt ved dine Læber, og din Misgjerning skal bortvige, og din Synd forsones. 8 Og jeg hørte Herrens Røst, som sagde: Hvem skal jeg sende, og hvo vil gaae for os? da sagde jeg: See, her er jeg, send mig. 9 Og han sagde: Gak hen, og du skal sige til dette Folk: Hører flitteligen og forstaaer ikke, og seer flitteligen og fornemmer ikke. 10 Gjør dette Folks Hjerte fedt, og gjør deres Øren tunghørende, og tilstryg deres Øine, at det ikke seer med sine Øine og hører med sine Øren, og forstaaer med sit Hjerte og omvender sig, at man kunde læge det. 11 Men jeg sagde: Hvorlænge, Herre? og han sagde: Indtil Stæderne blive øde foruden Indbyggere, og Husene foruden Mennesker, og Landet plat ødelægges. 12 Og Herren skal drive Menneskene langt bort, og midt i Landet skal det være meget forladt. 13 Og der (skal) endnu en Tiendepart (blive) derudi, og den skal komme igjen og være til at afædes; (men) som Egen og som Steenegen, i hvilke, naar de end afkaste (Bladene), er en Bestandighed, (saa skal) en hellig Sæd (være) dens Bestandighed.
  • Esek 16:49-50 : 49 See, denne var Sodoms, din Søsters, Misgjerning: Hovmodighed; Brød til Mættelse og stille Rolighed havde hun og hendes Døttre, og hun styrkede ikke den Nødtørftiges og Fattiges Haand. 50 Men de ophøiede sig og gjorde Vederstyggelighed for mit Ansigt; derfor tog jeg dem bort, der jeg saae (det).
  • Job 42:6-9 : 6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske. 7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job. 8 Saa tager eder nu syv Stude og syv Vædere, og gaaer til min Tjener Job, og lader offre Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; thi jeg vil ansee hans Person, at jeg ikke skal gjøre imod eder (efter eders) Daarlighed, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job. 9 Saa gik Eliphas, den Themaniter, og Bildad, den Suchiter, og Zophar, den Naamathiter, og de gjorde, saasom Herren havde sagt til dem; og Herren ansaae Jobs Person. 10 Og Herren omvendte Jobs Fængsel, der han havde bedet for sine Venner, og Herren forøgede alt det, Job havde havt, til dobbelt. 11 Og alle hans Brødre og alle hans Søstre og Alle, som kjendte ham tilforn, kom til ham og aade Brød med ham i hans Huus, og havde Medynk med ham og trøstede ham over alt det Onde, som Herren havde ladet komme over ham; og de gave ham hver een Penning, og hver eet Smykke af Guld. 12 Og Herren velsignede Job, (saa) det Sidste var mere end det Første, han havde; thi han havde fjorten tusinde Faar og sex tusinde Kameler og tusinde Par Øxne og tusinde Aseninder. 13 Og han havde syv Sønner og tre Døttre. 14 Og han kaldte den førstes Navn Jemima, og den andens Navn Kezia, og den tredies Navn Keren-Happuch. 15 Og der bleve ikke fundne saa deilige Qvinder som Jobs Døttre i alt Landet; og deres Fader gav dem Arv midt iblandt deres Brødre. 16 Og Job levede derefter hundrede og fyrretyve Aar, og saae sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt. 17 Og Job døde, gammel og mæt af Dage.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Ordsp 16:18-19
    2 vers
    86%

    18Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.

    19Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.

  • Ordsp 29:23
    81%

    23Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.

  • Ordsp 15:33
    81%

    33Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.

  • Ordsp 11:2
    79%

    2(Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.

  • Ordsp 18:13
    78%

    13(Dersom) Nogen giver Svar, før han hører, (da) er det ham en Daarlighed og Skam.

  • Ordsp 18:11
    76%

    11Den Riges Gods er hans faste Stad, og som en høi Muur i hans Tanke.

  • Jes 5:15
    75%

    15Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.

  • Ordsp 22:4
    75%

    4Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.

  • Matt 23:12
    75%

    12Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.

  • Jes 2:10-12
    3 vers
    75%

    10Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.

    11Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.

    12Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,

  • Ordsp 12:8-9
    2 vers
    74%

    8En Mand skal roses efter sin Forstands Beskaffenhed, men den, som er forvendt i Hjertet, skal blive til en Foragt.

    9Den, som er ringeagtet og har en Tjener, er bedre end den, som ærer sig selv og fattes Brød.

  • Ordsp 13:10
    73%

    10Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.

  • Ordsp 13:18
    72%

    18Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.

  • Jes 2:17
    72%

    17Og Menneskets Høihed skal nedbøies, og Mændenes Høihed skal fornedres, og Herren skal alene være høi paa den samme Dag.

  • Ordsp 19:3
    72%

    3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • Luk 14:11
    72%

    11Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.

  • Ordsp 21:22
    71%

    22En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.

  • Ordsp 18:3
    71%

    3Naar en Ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt, og Skam med Forsmædelse.

  • Jak 4:10
    71%

    10Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.

  • Ordsp 15:11
    71%

    11Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.

  • Jer 13:15
    71%

    15Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.

  • Obad 1:3
    71%

    3Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?

  • Ordsp 14:28-29
    2 vers
    71%

    28Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.

    29En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.

  • Ordsp 26:12
    71%

    12(Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

  • Ordsp 14:3
    71%

    3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • Ordsp 16:1
    70%

    1(Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.

  • Fork 10:6
    70%

    6At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.

  • Ordsp 28:25
    70%

    25Den, som haver et stolt Mod, blander sig i Trætte, men den, som forlader sig paa Herren, skal blive fed.

  • Jer 13:18
    70%

    18Siig til Kongen og til Dronningen: Fornedrer eder, sidder (ned); thi eders Hovedsmykker ere nedfaldne, (ja) eders deilige Krone.

  • Ordsp 16:5
    70%

    5Hver, som er høi i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; (om der end lægges) Magt til Magt, skal han dog ikke holdes Uskyldig.

  • Ordsp 28:11
    70%

    11En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • Ordsp 12:16
    70%

    16En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.

  • Ordsp 21:4
    70%

    4Høie Øine og et stolt Hjerte og de Ugudeliges Pløining er Synd.

  • Job 33:17
    70%

    17at Mennesket skal borttage sin Gjerning, og at han maa skjule Hovmodighed for en Mand,

  • Ordsp 14:16
    70%

    16En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.

  • Ordsp 18:16
    70%

    16Et Menneskes Gave gjør ham Rum og fører ham for store Herrer.

  • Ordsp 3:35
    70%

    35De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.

  • Jer 48:29
    70%

    29Vi have hørt Moabs Hovmodighed, — han er saare hovmodig — hans Ophøielse og hans Hoffærdighed og hans Stolthed og hans Hjertes Høihed.

  • Ordsp 29:1
    70%

    1En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).

  • Jak 4:6
    70%

    6Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.

  • Ordsp 12:23
    70%

    23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • Ordsp 19:11
    69%

    11Et Menneskes Klogskab gjør ham langmodig, og det er ham en Ære at gaae Overtrædelse forbi.

  • Job 40:12
    69%

    12Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.