Ordspråkene 19:14

Original Norsk Bibel 1866

Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 18:22 : 22 Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
  • Ordsp 31:10-31 : 10 Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler. 11 Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde. 12 Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage. 13 Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder. 14 Hun er ligesom en Kjøbmands Skibe, hun lader sit Brød komme langt fra. 15 Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel). 16 Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt. 17 Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme. 18 Hun fornemmer, at hendes Kjøbmandskab er godt, hendes Lygte udslukkes ikke om Natten. 19 Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok. 20 Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige. 21 Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder). 22 Hun gjør sig Tapeter; hvidt Linned og Purpur ere hendes Klæder. 23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet. 24 Hun gjør kosteligt Linklæde og sælger det, og overantvorder Kjøbmanden Bælter. 25 Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid. 26 Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge. 27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed. 28 Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende): 29 Mange Døttre forhverve Formue, men du, du kom op over dem allesammen. 30 Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses. 31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.
  • 2 Kor 12:14 : 14 See, jeg er tredie Gang rede til at komme til eder, og vil ikke være eder til Besvær; thi jeg søger ikke det, som eders er, men eder; thi Børnene skulle ikke samle Liggendefæ til Forældrene, men Forældrene til Børnene.
  • Jak 1:17 : 17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse.
  • 5 Mos 21:16 : 16 da skal det skee paa den Dag, han lader sine Børn arve det, han haver, at han ikke skal formaae at gjøre hendes Søn, som han elsker, til den Førstefødte, for hendes førstefødte Søns Ansigt, som han hader.
  • Ordsp 3:6 : 6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.
  • Ordsp 13:22 : 22 En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.
  • Jos 11:23 : 23 Og Josva indtog alt Landet efter alt det, som Herren havde talet til Mose, og Josva gav Israel det til Arv efter deres Afdelinger, til deres Stammer; og Landet hvilede fra Krig.
  • 1 Mos 24:7 : 7 Herren, Himmelens Gud, som tog mig fra min Faders Huus og fra min Slægts Land, og som talede med mig, og som tilsvoer mig og sagde: Dette Land vil jeg give din Sæd, han skal sende sin Engel for dig, at du skal derfra tage min Søn en Hustru.
  • 1 Mos 28:1-4 : 1 Og Isak kaldte ad Jakob og velsignede ham, og bød ham og sagde til ham: Du skal ikke tage en Hustru af Canaans Døttre. 2 (Men) staa op, gak til Paddan-Aram, til Bethuels, din Morfaders, Huus, og tag dig derfra en Hustru af Labans, din Morbroders, Døttre. 3 Og den almægtige Gud velsigne dig og gjøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en (stor) Hob Folk. 4 Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 13En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.

  • 1(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.

  • 22Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

  • 16En yndig Qvinde holder fast ved sin Ære, og Tyranner holde fast ved Rigdom.

  • 29Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

  • 15Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.

  • 3Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.

  • 73%

    5En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

    6I en Retfærdigs Huus er meget Gods, men der er Forstyrrelse i en Ugudeligs Indkomme.

  • 73%

    19Det er bedre at boe i et øde Land end hos en trættefuld og fortørnet Qvinde.

    20I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.

  • 9Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.

  • 72%

    27Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.

    28Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):

  • 2En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.

  • 4En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.

  • 21Den Arv, som man først haster meget efter, den skal ikke velsignes paa det Sidste.

  • 72%

    10Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.

    11Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde.

  • 18Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.

  • 20En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

  • 18Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.

  • 71%

    6Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.

    7Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.

  • 24Det er bedre at boe i Hjørnet paa et Tag end hos en trættefuld Qvinde i et Huus (fuldt) af Selskab.

  • 9han, som gjør, at en Ufrugtsommelig boer i Huset som en glad Barnemoder! Halleluja!

  • 11Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).

  • 71%

    16I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.

    17Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.

  • 22En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.

  • 71%

    13En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.

    14Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,

  • 3En Mand, som elsker Viisdom, glæder sin Fader, men hvo, som underholder Horer, skal tabe (sit) Gods.

  • 70%

    30Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.

    31Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.

  • 25En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • 23ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.

  • 1Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

  • 24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • 3Ved Viisdom bygges et Huus, og ved Forstand befæstes det,

  • 3See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn.

  • 23Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.

  • 13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

  • 22Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.

  • 9Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.

  • 26Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.

  • 24En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.

  • 30Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.

  • 21Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.