Ordspråkene 20:18
Anslag med Raad bestaae, derfor før Krig med Raadslag.
Anslag med Raad bestaae, derfor før Krig med Raadslag.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.
6Thi med (vise) Raadslag skal du føre Krig for dig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
22Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.
23Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
20Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.
21Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
19Den, som aabenbarer hemmeligt Raad, han er som en Bagvasker, og bland dig ikke med den, som besviger med sine Læber.
20Der er Svig i deres Hjerte, som optænke Ondt, men hos dem, der raade til Fred, er Glæde.
17Falskheds Brød smager en Mand vel, men siden bliver hans Mund fuld af Gruus.
18Bedre er Viisdom end Stridsvaaben, men een Synder kan fordærve meget Godt.
5Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.
10Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.
14Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.
30(Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
31Hesten er beredt til Krigens Dag, men Frelse hører Herren til.
31Eller hvilken Konge, som drager i Krig, at stride imod en anden Konge, sidder ikke først og beraader sig, om han er istand til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
22En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
18Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig.
18Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
21Han lagde sine Hænder paa hans Fredsommelige, han besmittede hans Pagt.
5De Retfærdiges Tanker ere Ret, (men) de Ugudeliges Raadslag ere Svig.
21Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
3Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
20Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
10Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
20Det Træ alene, som du veed, at det er ikke Træ til Spise, det maa du fordærve og afhugge, at du kan bygge Bolværk imod Staden, den, som fører Krig imod dig, indtil den nedfalder.
20Du skal gjøre Vei, at Sværdet kan komme til Ammons Børns Rabba, og i Juda, til den faste (Stad) Jerusalem.
29Saadant udkommer og fra den Herre Zebaoth; han er underlig i Raad og stor i Væsen.
3Ved Viisdom bygges et Huus, og ved Forstand befæstes det,
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
20Du siger, — dog det er ikkun Læbers Ord —(at der er endnu) Raad og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, at du er affalden fra mig?
14Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
20Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
3Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
9Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
1(Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
20Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?
18Der er den, som taler ubetænksomme (Ord, som ere) ligesom Sting med et Sværd, men de Vises Tunge er Lægedom.
2Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.
7Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
26En viis Konge adspreder de Ugudelige, og lader føre Hjulet over dem.
18Men de sagde: Kommer og lader os betænke Anslag imod Jeremias; thi Loven skal ikke være borte for en Præst, eller Raad for en Viis, og Ord for en Prophet; kommer og lader os slaae ham med Tungen, og lader os ikke give Agt paa alle hans Ord.
20En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, (ja) han skal mættes af sine Læbers Indkomme.
27Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.
14Da sagde Absalom og hver Mand i Israel: Husai, den Architers, Raad er bedre end Achitophels Raad; men Herren bød det (saa), at han skulde tilintetgjøre Achitophels det gode Raad, fordi at Herren vilde føre Ulykke over Absalom.
20Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.
8Hvo, som betænker at gjøre Ondt, den kalder man en skalkagtig Mand.
11Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.