Ordspråkene 22:14

Original Norsk Bibel 1866

De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 23:27 : 27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.
  • Fork 7:26 : 26 Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
  • Ordsp 6:24-29 : 24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed. 25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage. 26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl. 27 Mon Nogen kan tage Ild i sin Barm, saa at hans Klæder skulde ikke brændes? 28 Mon Nogen kan gaae paa Gløder, saa at hans Fødder skulde ikke brændes? 29 Saa (gaaer det) ham, som gaaer ind til sin Næstes Hustru; Ingen skal holdes uskyldig, som rører ved hende.
  • Ordsp 7:5-9 : 5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte. 6 Thi jeg saae ud af mit Huses Vindue, igjennem mit Sprinkelværk. 7 Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand, 8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus, 9 i Tusmørket, om Aftenen paa Dagen, der Natten var sort, og det var mørkt. 10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet. 11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus. 12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner. 13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham: 14 (Jeg haver) Takoffers Offere hos mig; idag haver jeg betalt mine Løfter; 15 derfor gik jeg ud at møde dig, at søge aarle dit Ansigt, og jeg haver fundet dig. 16 Jeg haver prydet mit Leie med Tapeter, med udhugget (Arbeide), med (kosteligt) Linklæde fra Ægypten; 17 jeg haver overstænket min Seng med Myrrha, Aloe og Caneel. 18 Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed; 19 thi Manden er ikke i sit Huus, han er faren lang Vei bort; 20 han tog Pengeknuden med sig, han skal komme hjem til den bestemte Dag. 21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber. 22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare; 23 indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv. 24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler. 25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier; 26 thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange. 27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
  • 5 Mos 32:19 : 19 Og Herren saae det og blev vred for sine Sønners og Døttres Fortørnelses Skyld.
  • Dom 16:20-21 : 20 Og hun sagde: Philisterne ere over dig, Samson! og han vaagnede op af sin Søvn og sagde: Jeg vil gaae ud, som (jeg har) mange Gange (gjort), og slide mig løs; men han, han vidste ikke, at Herren var vegen fra ham. 21 Men Philisterne grebe ham og stak hans Øine ud; og de førte ham ned til Assa og bandt ham med to Kobberlænker, og han malede i Fangernes Huus.
  • Neh 13:26 : 26 Haver ikke Salomo, Israels Konge, syndet i disse Ting? enddog der var ikke en Konge som han iblandt de mange Hedninger, og han var sin Gud kjær, og Gud satte ham til Konge over al Israel; dog kom de fremmede Qvinder ham til at synde.
  • Sal 81:12 : 12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke (tjene) mig.
  • Ordsp 2:16-19 : 16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte. 17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt; 18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger; 19 alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
  • Ordsp 5:3-9 : 3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie. 4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd. 5 Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede. 6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem). 7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale: 8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør, 9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar; 10 at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus, 11 og du skal hyle paa dit Yderste, naar dit Kjød og dit Legeme er fortæret, 12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf, 13 og jeg hørte ikke paa mine Læreres Røst, bøiede ei heller mit Øre til dem, som lærte mig? 14 Jeg er næsten (kommen) i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden. 15 Drik Vand af din egen Grøft, og flydende (Vand) midt af din egen Brønd. 16 Lad dine Kilder udflyde her og der udenfor, (og) Vandbække paa Gaderne. 17 Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig. 18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru. 19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed. 20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm? 21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange. 22 Den Ugudeliges Misgjerninger skulle gribe ham, og han skal holdes med sin Synds Strikker. 23 Han, han skal døe, fordi (han vilde) ikke lade sig tugte, og fare vild for sin megen Daarligheds Skyld.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Ordsp 23:27-28
    2 vers
    85%

    27Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.

    28Ja, hun ligger paa Luur, som efter Rov, og formerer de Troløse iblandt Menneskene,

  • Ordsp 5:2-6
    5 vers
    79%

    2at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.

    3Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.

    4Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.

    5Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede.

    6Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).

  • Ordsp 2:16-18
    3 vers
    78%

    16at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

    17som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;

    18thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;

  • Ordsp 7:5
    77%

    5at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • Ordsp 6:24-26
    3 vers
    77%

    24at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.

    25Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.

    26Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.

  • Ordsp 23:33
    76%

    33dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,

  • Ordsp 5:20
    75%

    20Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?

  • Fork 7:26
    73%

    26Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.

  • Ordsp 7:25-27
    3 vers
    72%

    25Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;

    26thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange.

    27Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.

  • Ordsp 5:8
    72%

    8Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,

  • Esek 16:32
    72%

    32(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.

  • Ordsp 7:10-12
    3 vers
    72%

    10Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.

    11Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.

    12Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.

  • Ordsp 7:21-23
    3 vers
    72%

    21Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.

    22Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;

    23indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.

  • Ordsp 18:7
    71%

    7Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.

  • Ordsp 11:22
    71%

    22(Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.

  • Ordsp 30:20
    71%

    20Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.

  • Mika 7:5
    70%

    5Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!

  • Sal 7:15
    70%

    15See, han undfanger Uret, og er frugtsommelig med Møie og føder Løgn.

  • Ordsp 22:5
    70%

    5Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.

  • Ordsp 17:20
    70%

    20Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.

  • Ordsp 26:27
    70%

    27Hvo, som graver en Grav, skal falde i den, og hvo, som opvælter en Steen, paa ham skal den komme tilbage.

  • Ordsp 20:16
    70%

    16Naar En bliver Borgen for en Fremmed, tag hans Klæder, og tag Pant af ham for de Ubekjendte.

  • Ordsp 14:1
    70%

    1(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.

  • Ordsp 22:13
    70%

    13En Lad sagde: Der er en Løve derude, jeg maatte dræbes midt paa Gaderne.

  • Ordsp 4:24
    70%

    24Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.

  • Ordsp 18:4
    70%

    4Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.

  • Ordsp 27:13
    70%

    13Tag hans Klædebon, som borgede for en Fremmed, og tag Pant af ham for en ubekjendt (Qvindes) Skyld.

  • Ordsp 9:13-14
    2 vers
    69%

    13En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.

    14Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,

  • Ordsp 6:32
    69%

    32Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det.

  • Fork 10:12
    69%

    12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).

  • Ordsp 21:9
    69%

    9Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.

  • Ordsp 19:14
    69%

    14Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.

  • Ordsp 10:14
    69%

    14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.

  • Ordsp 28:10
    69%

    10Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.