Ordspråkene 22:14
De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.
28Ja, hun ligger paa Luur, som efter Rov, og formerer de Troløse iblandt Menneskene,
2at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
3Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.
4Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.
5Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede.
6Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
16at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
17som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;
18thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;
5at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
24at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
25Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
26Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
33dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,
20Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
26Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
25Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange.
27Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
8Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
32(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
10Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.
11Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
21Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;
23indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.
7Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
22(Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.
20Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.
5Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!
15See, han undfanger Uret, og er frugtsommelig med Møie og føder Løgn.
5Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
20Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
27Hvo, som graver en Grav, skal falde i den, og hvo, som opvælter en Steen, paa ham skal den komme tilbage.
16Naar En bliver Borgen for en Fremmed, tag hans Klæder, og tag Pant af ham for de Ubekjendte.
1(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
13En Lad sagde: Der er en Løve derude, jeg maatte dræbes midt paa Gaderne.
24Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
4Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
13Tag hans Klædebon, som borgede for en Fremmed, og tag Pant af ham for en ubekjendt (Qvindes) Skyld.
13En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.
14Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
32Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det.
12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
9Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.
14Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.
14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
10Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.