Ordspråkene 22:8
Hvo, som saaer Uret, skal høste Uretfærdighed, og hans Grumheds Riis skal faae Ende.
Hvo, som saaer Uret, skal høste Uretfærdighed, og hans Grumheds Riis skal faae Ende.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Saasom jeg haver seet: De, som pløie Uret, og de, som saae Møie, de maae høste det Samme.
15Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
16Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.
7Thi de saaede Veir, og de skulle høste Hvirvelvind; den skal ikke have staaende Korn, (dens) Grøde skal ikke give Meel; om den maaskee end giver, skulle Fremmede opsluge det.
18En Ugudelig gjør falskt Arbeide, men den, som saaer Retfærdighed, (faaer) en vis Løn.
7En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.
8Hvo, som formerer sit Gods med Aager og Overgift, samler det til at skjenkes de Ringe.
19Hvo, som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød, men den, som jager efter unyttige Ting, skal mættes af Armod.
20En (saare) trofast Mand (skal faae) mange Velsignelser, men den, som haster at blive rig, skal ikke blive uskyldig.
11Vee en Ugudelig! (det skal gaae ham) ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal vederfares ham.
7Farer ikke vild! Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saaer, dette skal han og høste.
8Thi hvo, som saaer i sit Kjød, skal høste Forkrænkelse af Kjødet; men hvo, som saaer i Aanden, skal høste det evige Liv af Aanden.
13De saaede Hvede og høstede Torne, de vare syge (af Arbeide, men) det gavnede dem ikke; og I skulle beskjæmmes af eders Indkomme for Herrens grumme Vredes Skyld.
21En Ugudelig tager tillaans og betaler ikke, men en Retfærdig forbarmer sig og giver.
22Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
13I pløiede Ugudelighed, I høstede Uretfærdighed, I aade Løgns Frugt; thi du forlod dig paa din Vei, paa dine Vældiges Mangfoldighed.
10Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.
7De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.
28Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde, men de Retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
6Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.
22Den Ugudeliges Misgjerninger skulle gribe ham, og han skal holdes med sin Synds Strikker.
21Ulykke skal forfølge Syndere, men han skal betale den Retfærdige med Godt.
22En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.
23Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.
24Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.
13Vee den, som bygger sit Huus foruden Retfærdighed, og sine Sale foruden Ret! den, som lader sin Næste tjene for Intet, og ikke giver ham hans Arbeides (Løn)!
3Thi Ugudeligheds Spiir skal ikke hvile over de Retfærdiges Lod, paa det de Retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.
8Den, som graver en Grav, skal falde i den, og hvo, som sønderriver et Gjærde, ham skal en Slange bide.
18Vee dem, som drage Misgjerning med Forfængeligheds Snorer, og Synd med Vognreb!
16En Retfærdigs Arbeide er til Livet, en Ugudeligs Indkomme er til Synd.
5Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
22En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.
18Han skal igjengive (det, han haver havt) Umage (for), og ikke opsluge (fremdeles); som hans Formue (har været, skal) hans Betaling (være), og han skal ikke fryde sig.
28Hans Huses Indkomme skal bortføres, (alt hans Gods) skal flyde bort paa hans Vredes Dag.
22Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.
15Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.
11Den, som dyrker sit Land, skal mættes med Brød, men den, som jager efter unyttige (Ting), fattes Forstand.
18Hans Fader, fordi han med Vold undertrykkede, røvede Rov fra en Broder, og midt iblandt sit Folk gjorde det, som ikke var godt, ja, see, han skal døe for sin Misgjernings Skyld.
7af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.
1En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
27Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.
11Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.
15Du, du skal saae og ikke høste; du, du skal træde Oliebær, men ikke salve dig med Olie, og (træde) Most, og ikke drikke Viin.
31Han skal ikke kunne forlade sig paa Forfængelighed, hvorved han er forført; thi Forfængelighed skal vorde hans Betaling.
11Vold haver gjort sig rede til en Kjep over Ugudelighed; (der skal) Ingen (blive tilovers) af dem eller af deres Mængde eller af deres Bulder, og (der skal) ingen Klage (skee) over dem.
9(Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.
17Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
31Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
15Deres Sværd skal komme i deres (eget) Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.