Ordspråkene 8:14

Original Norsk Bibel 1866

Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 7:19 : 19 Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.
  • Jes 9:6 : 6 Thi et Barn er født os, en Søn er given os, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Underlig, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste.
  • Jes 40:14 : 14 Med hvem haver han raadført sig, som haver givet ham Forstand og lært ham Rettens Vei, og lært ham Kundskab og underviist ham om Forstands Vei?
  • Joh 1:9 : 9 Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kommer til Verden.
  • Rom 1:22 : 22 Der de sagde sig at være Vise, bleve de Daarer,
  • Rom 11:33-34 : 33 O Rigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor urandsagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige! 34 Thi hvo haver kjendt Herrens Sind? eller hvo var hans Raadgiver?
  • 1 Kor 1:24 : 24 men for dem, som ere kaldte, baade Jøder og Græker, (prædike vi) Christum, Guds Kraft og Guds Viisdom.
  • 1 Kor 1:30 : 30 Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning,
  • Kol 2:3 : 3 i hvilken alle Viisdommens og Kundskabens Skatte ere skjulte.
  • Fork 9:16-18 : 16 Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte. 17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer. 18 Bedre er Viisdom end Stridsvaaben, men een Synder kan fordærve meget Godt.
  • Ordsp 2:6-7 : 6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand; 7 han gjemmer det bestandige (Gode) for de Oprigtige, (han er et) Skjold for dem, som vandre fuldkommeligen,
  • Ordsp 24:5 : 5 En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    11Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

    12Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.

    13Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.

  • 81%

    12I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.

    13Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.

  • 80%

    15Ved mig regjere Konger, og Fyrster beskikke Retfærdighed.

    16Ved mig skulle Fyrster have Fyrstendom, og de Ypperlige, (ja) alle Dommere paa Jorden.

  • 77%

    18Rigdom og Ære er hos mig, varagtigt Gods og Retfærdighed.

    19Min Frugt er bedre end opgravet (Guld) og end (fiint) Guld, og mit Indkomme er bedre end udvalgt Sølv.

    20Jeg gjør, at (Folk) vandre paa Retfærdigheds Vei, (ja) midt paa Rettens Stier,

  • 76%

    6thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;

    7han gjemmer det bestandige (Gode) for de Oprigtige, (han er et) Skjold for dem, som vandre fuldkommeligen,

  • 75%

    1Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?

    2Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.

  • 19Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.

  • 74%

    2til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,

    3til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,

  • 5En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.

  • 8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 10Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.

  • 28Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.

  • 11da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,

  • 3baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!

  • 33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?

  • 16Jeg talede med mit Hjerte og sagde: See, jeg, jeg haver faaet større og mere Viisdom end alle de, som have været før mig i Jerusalem, og mit Hjerte haver seet megen Viisdom og Kundskab.

  • 7Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.

  • 3Jeg haver (vel) ogsaa et Hjerte ligesom I, jeg feiler ikke mere end I; og hvo veed ikke (saadanne Ting) som disse?

  • 25Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.

  • 3Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.

  • 13Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?

  • 19Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,

  • 6Og den Troskab, (som du skal bevise) i din (beleilige) Tid, skal være (megen) Saligheds Gods, Viisdom og Kundskab; Herrens Frygt, den skal være hans Liggendefæ.

  • 20Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?

  • 16Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.

  • 8Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?

  • 30(Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.

  • 14Med hvem haver han raadført sig, som haver givet ham Forstand og lært ham Rettens Vei, og lært ham Kundskab og underviist ham om Forstands Vei?

  • 5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —

  • 20Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?

  • 1See, det haver mit Øie seet altsammen, mit Øre haver hørt og forstaaet sig derpaa.

  • 16At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.

  • 27Der han beredte Himlene, (da) var jeg der; der han med Cirkel aftegnede oven over Afgrunden,

  • 34Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.

  • 7Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.

  • 36Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken?

  • 16Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.

  • 2Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?

  • 1Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,

  • 6Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.