Ordspråkene 9:12

Original Norsk Bibel 1866

Dersom du er viis, er du viis for dig selv, og bespotter du, skal du bære det alene.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 22:2-3 : 2 Mon en Mand kan gavne Gud? (nei,) men han gavner sig (selv), naar han handler klogeligen. 3 Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
  • Job 22:21 : 21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
  • Job 35:6-7 : 6 Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham? 7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
  • Ordsp 16:26 : 26 Hans Sjæl, som arbeider, arbeider for sig (selv), thi han bøier sig til Arbeide, da hans Mund byder ham det.
  • Jes 28:22 : 22 Og nu, spotter ikke, at eders Baand ikke skulle blive haardere; thi jeg haver hørt en (fuld) Fordærvelse, ja (den, som er) bestemt af Herren, den Herre Zebaoth, over al Jorden.
  • Esek 18:20 : 20 Den Sjæl, som synder, den skal døe; en Søn skal ikke bære Faderens Misgjerning, og en Fader skal ikke bære Sønnens Misgjerning; den Retfærdiges Retfærdighed skal være over ham, og den Ugudeliges Ugudelighed skal være over ham.
  • 2 Pet 3:3-4 : 3 Vider da først dette, at i de sidste Dage skulle der komme Bespottere, som vandre efter deres egne Lyster 4 og sige: Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse? Thi fra den (Dag), Fædrene ere hensovede, forblive alle Ting saaledes, som fra Skabningens Begyndelse.
  • 2 Pet 3:16 : 16 som og i alle Brevene, naar han i dem taler om disse Ting; hvoriblandt der er Noget svart at forstaae, hvilket de Ukyndige og Ubefæstede forvende, ligesom og de øvrige Skrifter, til deres egen Fordærvelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 13En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.

  • 73%

    15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

    16En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.

  • 72%

    8Mænd, (som ere) Bespottere, føre en Stad i Strikke, men de Vise afvende Vrede.

    9(Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.

  • 71%

    6Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.

    7Hvo, som tugter en Spotter, maa tage Spot til sig, og hvo, som straffer den Ugudelige, (maa tage) hans Skjændsel.

    8Straf ikke en Spotter, at han skal ikke maaskee hade dig, straf en Viis, og han skal elske dig.

    9Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.

  • 71%

    6Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.

    7Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

    8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 12En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.

  • 11Thi dine Dage skulle blive mange ved mig, og Livs Aar skulle tillægges dig.

  • 35De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.

  • 12(Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

  • 11Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver en Vanvittig viis, og naar man underviser en Viis, skal han antage Kundskab.

  • 9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

  • 33Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.

  • 5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 25Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.

  • 12En Spotter elsker ikke den, som ham straffer, han gaaer ikke til de Vise.

  • 1(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.

  • 20Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.

  • 22Hvor længe ville I Vanvittige elske Vanvittighed, og Bespottere have sin Lyst til Bespottelse, og Daarer hade Forstand?

  • 16En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.

  • 1En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,

  • 19Thi I fordrage gjerne Daarer, efterdi I ere kloge.

  • 5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.

  • 20Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.

  • 32Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.

  • 8En Mand skal roses efter sin Forstands Beskaffenhed, men den, som er forvendt i Hjertet, skal blive til en Foragt.

  • 16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • 16Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:

  • 11En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 4Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:

  • 16Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.

  • 5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —

  • 16Vær ikke (for) meget retfærdig, og hold dig ikke selv for viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

  • 18Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.

  • 3En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.

  • 21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 10Thi du haver forladt dig paa din Ondskab, du sagde: Der er Ingen, som seer mig; din Viisdom og din Vidskab, den haver forvendt dig, at du sagde i dit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig.

  • 9(Skal det blive) godt, naar han skal undersøge eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?

  • 9at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;

  • 3ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,

  • 12En, som fattes Forstand, foragter sin Næste, men en Mand, (som haver) Forstand, tier.

  • 12(Det er bedre) for en Mand at møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, end en Daare i hans Daarlighed.

  • 29Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

  • 19Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.