Ordspråkene 9:6
Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.
Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.
7Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
5I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
16Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:
4Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
5Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg haver blandet.
22Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
32Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.
22Hvor længe ville I Vanvittige elske Vanvittighed, og Bespottere have sin Lyst til Bespottelse, og Daarer hade Forstand?
16Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.
15En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.
16En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
17At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
14Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.
15Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
5Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
6Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
7Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
18Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.
25Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.
5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
6til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
7Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
24Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
5En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
20Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.
8Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?
17De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.
33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
19Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
17Vær ikke meget ugudelig, og vær ikke daarlig; hvorfor skulde du døe i Utide?
24Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
15Seer derfor til, hvorledes I skulle omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,
27Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
9Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.
14Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
33Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.
11da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
12En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.
23Han, han skal døe, fordi (han vilde) ikke lade sig tugte, og fare vild for sin megen Daarligheds Skyld.