Salmenes bok 11:4
Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Throne er i Himmelen, hans Øine see, hans Øienlaage prøve Menneskens Børn.
Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Throne er i Himmelen, hans Øine see, hans Øienlaage prøve Menneskens Børn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Herren skuede ned fra Himmelen, han saae alle Menneskens Børn.
14Han saae ned af sit Sædes Bolig til alle Jordens Indbyggere.
5Herren prøver en Retfærdig, men en Ugudelig og den, som elsker Vold, hader hans Sjæl.
3Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
7Thi Herren er retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt beskuer en Oprigtig.
19Dette skal skrives for den Slægt, (som) herefter (kommer), og det Folk, som skal skabes, skal love Herren.
19Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.
15Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.
4Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
5Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,
6han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
2Herren saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var (nogen) Forstandig, som søgte Gud.
1En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.
2Sky og Mørke ere trindt omkring ham, Retfærdighed og Dom ere hans Thrones Befæstelse.
3sandelig, Grundvoldene nedbrydes; hvad haver en Retfærdig at gjøre?
50indtil Herren seer ned og seer af Himmelen.
13(Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
3Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
12Thi Herrens Øine ere over de Retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er ogsaa over dem, som gjøre Ondt.
21Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
5Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.
12Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.
7(Anlangende) Fjenden, (nu) ere Ødelæggelserne endte evindeligen, og du, (O Gud!) haver udryddet Stæderne; deres Ihukommelse er omkommen med dem.
4Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
8Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
9Herren skal dømme Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Fuldkommenhed, (som er) hos mig.
3Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
2Lad min Ret komme ud fra dit Ansigt, lad dine Øine beskue Oprigtighed.
1Saa sagde Herren: Himlene ere min Throne, og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Huus, som I ville bygge mig, og hvor er min Hviles Sted?
13Herren har fremstillet sig til at gaae irette, og staaer til at dømme Folkene.
2Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.
2I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!
20Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.
5Og derefter saae jeg, og see, Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i Himmelen blev opladt;
20Men Herren er i sit hellige Tempel; ti stille for hans Ansigt, al Jorden!
10Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.
6Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.
7Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
2En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt.
11Mon dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, være en Røverhule for eders Øine? ja jeg, see, jeg haver seet det, siger Herren.
4(Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.
14See, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, (ja) Jorden og alt det, som er deri.
4Han skal kalde ad Himmelen ovenfra, og ad Jorden for at dømme sit Folk:
16Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
5(Han er den,) som elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
1Herren regjerer, Folkene bæve; han sidder over Cherubim, Jorden ryster.
8En Konge, som sidder paa Domstolen, adspreder alle Onde med sine Øine.
5Thi der vare Stole satte til Dom, Davids Huses Stole.
8Herren aabner de Blindes (Øine), Herren opreiser de Nedbøiede, Herren elsker de Retfærdige.
18See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,