Salmenes bok 18:30
Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
34Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
5Alt Guds Ord er luttret; det er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
29Thi du, du skal oplyse min Lygte; Herren min Gud skal gjøre min Mørkhed klar.
4(Han er) Klippen, hans Gjerning er fuldkommen, thi alle hans Veie ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Uretfærdighed, han er retfærdig og oprigtig.
2Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
1Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
7Herren er god, (han er) til Befæstning paa Nøds Dag, og kjender dem, som troe paa ham.
15De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede; de skulle være saftige og grønne,
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
22Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.
4Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gjerning er trofast.
10Lad dog de Ugudeliges Ondskab faae Ende, men stadfæst den Retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud!
8Herrens Engel leirer sig trindt omkring dem, som ham frygte, og frier dem.
9Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
3(Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
4Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
12Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
8Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
4Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
18Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.
7han gjemmer det bestandige (Gode) for de Oprigtige, (han er et) Skjold for dem, som vandre fuldkommeligen,
1Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
11I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
10Herrens Navn er et fast Taarn; en Retfærdig skal løbe til det og blive ophøiet.
7Hans Hænders Gjerninger ere Sandhed og Ret, alle hans Befalinger ere trofaste.
1Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
6For de Elendiges Ødelæggelse, for de Fattiges Jamren, vil jeg nu opstaae, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han blæser ad.
17at det Guds Menneske maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gjerning.
7Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
4Thi sandelig, mine Taler skulle ikke være Løgn, en Oprigtig i al Kundskab (er her) hos dig.
4Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
1En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
7Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
7Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
7Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.
13Du skal være fuldkommen med Herren din Gud.
19Den Herre Herre er min Magt, og skal sætte mine Fødder som Hindernes, og lade mig træde paa mine Høie. For Sangmesteren paa mine Strængelege.