Salmenes bok 19:12
Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).
14Hold og din Tjener tilbage fra de Hovmodige, at de ikke skulle herske over mig; da bliver jeg fuldkommen, og jeg skal være uskyldig for stor Overtrædelse.
9Hvo kan sige: Jeg haver renset mit Hjerte, jeg er reen af min Synd?
1Til Sangmesteren; Davids Psalme;
2der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba.
3Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.
4To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
9Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
10Lad mig høre Fryd og Glæde, at de Been maae fryde sig, som du haver sønderstødt.
23Hvor mange ere mine Misgjerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd.
24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
3Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae?
5Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet.
24Lærer mig, og jeg, jeg vil tie, og underviser mig, hvad jeg haver faret vild udi.
11De ere ønskeligere end Guld, end meget (fiint) Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
6at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
6For dig, (ja) for dig alene haver jeg syndet, og gjort det Onde for dine Øine, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være reen, naar du dømmer.
7See, jeg er født i Misgjerning, og min Moder haver undfanget mig i Synd.
23Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,
24og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.
5Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.
4Og sandeligen, om jeg end haver faret vild, da bliver (jo) min Vildfarelse hos mig.
3Du, som hører Bønnen, hen til dig skal alt Kjød komme.
14Dersom jeg syndede, saa varede du paa mig, og lod mig ikke være uskyldig for min Misgjerning.
8Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys.
32Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
16Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.
17Min Overtrædelse er beseglet i et Knippe, og du syer om min Misgjerning.
3Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
9Hvormed skal en Ung holde sin Sti reen? derved, at han holder sig efter dit Ord.
1Davids (Psalme), som giver Underviisning. Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult.
11For dit Navns Skyld, Herre! forlad (mig) dog min Misgjerning, thi den er stor.
18Thi jeg er færdig til at halte, og min Pine er altid for mig.
20Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?
8Da sagde David til Gud: Jeg haver saare syndet, at jeg haver gjort denne Gjerning; men nu, Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning, thi jeg handlede meget daarligen.
24Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.
8Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
4Hvo vil give en Reen af en Ureen? ikke Een.
13Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke, men den, som bekjender, og som forlader (dem), skal faae Barmhjertighed.
23Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
18See min Elendighed og min Møie, og forlad (mig) alle mine Synder.
3Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
21Du skjældte paa de Hovmodige, de Forbandede, som fore vild fra dine Bud.
6og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
9Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
9Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.
3Men du, Herre! du kjendte mig, du saae mig og prøvede mit Hjerte imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes, og bered dem til Mordets Dag.
27Lad mig forstaae dine Befalingers Vei, saa vil jeg tale om dine underlige Gjerninger.
3Thi du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn haver jeg deraf, (om jeg viger) fra min Synd?