Salmenes bok 51:11
Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.
Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.
9Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
10Lad mig høre Fryd og Glæde, at de Been maae fryde sig, som du haver sønderstødt.
9Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.
8Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
9Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
21Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
11Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
7Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?
4Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.
13Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.
14Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.
21Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme;
2der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba.
19Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt?
7Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.
24Han ydmygede min Kraft paa Veien, han forkortede mine Dage.
8Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
10Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
11Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.
10Lær mig at gjøre din Velbehagelighed, thi du er min Gud; din Aand er god, lad ham føre mig i det jævne Land.
11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
1Davids Psalme, at lade ihukomme.
13Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).
19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
4Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
17Mit Hjertes Angester have (vidt) udbredt sig; udfør mig af mine Trængsler.
10Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
7Jeg kom min Strængeleg ihu om Natten, jeg talede i mit Hjerte, og min Aand randsagede.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
8Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
22Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
10Thi du skal ikke forlade min Sjæl i Helvede, du skal ikke lade din Hellige see Forraadnelse.
11Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
9Samle ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgjerrige Folk,
23Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,
24og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.
25Hvem haver jeg i Himlene? og lige med dig haver jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden.
10Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,
37Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.
7Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser ihu; (men) kom du mig ihu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
12Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
3Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.