1 Korinterbrev 7:11
Men hvis hun gjør det, bør hun forbli ugift eller bli forsonet med sin mann. Og en mann skal ikke forlate sin hustru.
Men hvis hun gjør det, bør hun forbli ugift eller bli forsonet med sin mann. Og en mann skal ikke forlate sin hustru.
Men om hun likevel skiller seg, skal hun forbli ugift eller bli forsonet med sin mann; og en mann skal ikke skille seg fra sin kone.
Men om hun likevel skiller seg, skal hun forbli ugift eller forlike seg med mannen; og en mann skal ikke skille seg fra sin kone.
men hvis hun likevel skiller seg, skal hun enten forbli ugift eller bli forsonet med mannen. Og en mann må ikke skille seg fra sin kone.
Men hvis hun skiller seg, la henne forbli ugift, eller bli forsonet med sin mann; og la ikke mannen skille seg fra sin kvinne.
Men hvis hun skiller seg, skal hun forbli ugift, eller søke forsoning med sin mann; og mannen skal ikke skille seg fra sin kvinne.
Men hvis hun forlater, la henne forbli ugift, eller bli forsonet med sin mann: og la ikke mannen skille seg fra sin kone.
Men hvis hun gjør det, bør hun forbli ugift eller forlike seg med mannen. Og en mann skal ikke forlate sin hustru.
Men om hun forlater ham, la henne forbli ugift, eller bli forsonet med sin mann: og la ikke en mann forlate sin kone.
Men hvis hun skiller seg, la henne forbli ugift eller bli forsonet med sin mann. Og la ikke mannen skille seg fra sin kone.
Men om hun likevel skiller seg, skal hun forbli ugift eller bli forsonet med sin ektemann, og mannen skal ikke forkaste sin kone.
Men hvis hun likevel går fra ham, skal hun enten fortsette å være ugift eller forsone seg med sin mann. Og mannens skal ikke skille seg fra sin hustru.
Men hvis hun likevel går fra ham, skal hun enten fortsette å være ugift eller forsone seg med sin mann. Og mannens skal ikke skille seg fra sin hustru.
Men om hun skiller seg, la henne forbli ugift eller bli forsonet med sin mann. Og mannen skal ikke forlate kona.
But if she does, she must remain unmarried or be reconciled to her husband. And a husband must not divorce his wife.
Men hvis hun skiller seg, skal hun forbli ugift, eller forlike seg med sin mann. Og en mann skal ikke skille seg fra sin kone.
men skilles hun og (fra ham), da blive hun ugift, eller forlige sig med Manden — og at en Mand ikke skal forlade (sin) Hustru.
But and if she depart, let her remain unmarried, or be reconciled to her husband: and let not the husband put away his wife.
Men om hun skilles, la henne forbli ugift, eller forlike seg med mannen sin; og la ikke mannen skille seg fra kona si.
But if she does depart, let her remain unmarried or be reconciled to her husband. And a husband should not divorce his wife.
But and if she depart, let her remain unmarried, or be reconciled to her husband: and let not the husband put away his wife.
(Men om hun drar bort, la henne forbli ugift, eller bli gjenforent med sin mann), og at mannen ikke skal forlate sin kone.
Men om hun skiller seg, la henne forbli ugift eller forlike seg med mannen. Og en mann skal ikke sende bort sin kone.
(men hvis hun forlater ham, la henne forbli ugift, eller la henne bli forsonet med sin mann); og at mannen ikke skal forlate sin kone.
(eller hvis hun skiller seg, la henne forbli ugift eller bli forsonet med mannen), og mannen skal ikke skille seg fra konen.
(but {G2532} should she depart, let her remain unmarried, or else be reconciled to her husband); and {G863} that the husband leave not his wife.
Yf she separate her selfe let her remayne vnmaryed or be reconciled vnto her husbande agayne. And let not the husbande put awaye his wyfe from him.
but yf she separate her selfe, yt she remayne vnmaried, or be reconcyled to hir hussbande: and let not the hussbande put awaye his wife from him.
But and if shee depart, let her remaine vnmaried, or be reconciled vnto her husband, & let not the husband put away his wife.
But and if she depart, let her remayne vnmarried, or be reconciled vnto her husbande againe: And let not the husbande put away his wyfe.
But and if she depart, let her remain unmarried, or be reconciled to [her] husband: and let not the husband put away [his] wife.
(but if she departs, let her remain unmarried, or else be reconciled to her husband), and that the husband not leave his wife.
but and if she may separate, let her remain unmarried, or to the husband let her be reconciled, and let not a husband send away a wife.
(but should she depart, let her remain unmarried, or else be reconciled to her husband); and that the husband leave not his wife.
(but should she depart, let her remain unmarried, or else be reconciled to her husband); and that the husband leave not his wife.
(Or if she goes away from him, let her keep unmarried, or be united to her husband again); and that the husband may not go away from his wife.
(but if she departs, let her remain unmarried, or else be reconciled to her husband), and that the husband not leave his wife.
(but if she does, let her remain unmarried, or be reconciled to her husband), and a husband should not divorce his wife.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Til dem som er ugifte og til enkene sier jeg dette: Det er godt for dem å fortsette å være som jeg.
9Men hvis de ikke kan beherske seg, bør de gifte seg, for det er bedre å gifte seg enn å brenne av begjær.
10Til de gifte har jeg dette å si, ikke jeg, men Herren: En kvinne skal ikke skille seg fra sin mann.
12Til de andre sier jeg, ikke Herren: Hvis en bror har en hustru som ikke tror, og hun vil bli hos ham, skal han ikke skille seg fra henne.
13Og hvis en kvinne har en mann som ikke tror, og han ønsker å bli hos henne, skal hun ikke forlate ham.
14For den vantro mannen er helliget ved hustruen, og den vantro kvinnen er helliget ved mannen. Ellers ville deres barn vært urene, men nå er de hellige.
15Men hvis den ikke troende parten ønsker å skilles, la det skje. En troende bror eller søster er ikke bundet i slike tilfeller. Gud har kalt oss til fred.
16For hvordan vet du, kvinne, om du vil frelse din mann? Eller hvordan vet du, mann, om du vil frelse din kone?
36Hvis noen mener at han handler upassende mot sin forlovede, og hvis hun er i moden alder, bør han gjøre det han ønsker; han synder ikke. La dem gifte seg.
37Men han som er standhaftig i sitt hjerte, har ikke noen nødvendighet og har kontroll over sin vilje, og har besluttet i sitt hjerte å bevare den forlovede som ugift, han gjør vel.
38Så den som gifter bort sin forlovede, gjør vel, men den som ikke gir sin forlovede i giftemål, gjør bedre.
39En kvinne er bundet av loven så lenge mannen hennes lever; men hvis mannen dør, er hun fri til å gifte seg med hvem hun vil, bare i Herren.
40Men hun er lykkeligere hvis hun forblir som hun er, etter min mening, og jeg tror også jeg har Guds Ånd.
2En gift kvinne er ved lov bundet til sin mann så lenge han lever, men hvis mannen dør, er hun fri fra mannens lov.
3Så lenge mannen lever, skal hun kalles en ekteskapsbryterske hvis hun blir en annen manns kone. Men hvis mannen dør, er hun fri fra loven, og er ikke en ekteskapsbryterske om hun gifter seg med en annen mann.
27Er du bundet til en kvinne? Ikke søk å bli fri. Er du løs fra en kvinne? Ikke søk etter en.
28Men hvis du gifter deg, har du ikke syndet; og hvis en ugift kvinne gifter seg, har hun ikke syndet. Men de som gjør det, vil ha problemer i dette livet, og jeg ønsker å spare dere for det.
29Dette sier jeg, brødre, tiden er kort. Fra nå av bør de som har koner, være som om de ikke har noen.
1Når det gjelder det dere skrev om, er det godt for en mann å ikke røre en kvinne.
2Men på grunn av utbredt umoral, la hver mann ha sin egen kone, og la hver kvinne ha sin egen mann.
3Mannen skal gi sin hustru det hun har krav på, og på samme måte skal hustruen gi sin mann.
4Kvinnen har ikke råderett over sin egen kropp, men mannen. Likeså har mannen ikke råderett over sin egen kropp, men kvinnen.
5Unnlat ikke å gi hverandre dette, bortsett fra ved enighet, for en tid, slik at dere kan vie dere til faste og bønn. Kom så sammen igjen for at Satan ikke skal friste dere på grunn av deres manglende selvkontroll.
11Han sa til dem: «Den som skiller seg fra sin kone og gifter seg med en annen, begår ekteskapsbrudd mot henne.
12Og hvis hun skiller seg fra sin mann og gifter seg med en annen, begår hun ekteskapsbrudd.»
7Derfor skal en mann forlate sin far og mor og holde seg til sin hustru,
8og de to skal være én kropp. Så de er ikke lenger to, men én kropp.
9Det som Gud har sammenføyd, skal mennesket ikke skille.»
31Det er sagt: Den som skiller seg fra sin kone, skal gi henne skilsmissebrev.
32Men jeg sier dere: Den som skiller seg fra sin kone av noen annen grunn enn umoral, gjør at hun driver hor, og den som gifter seg med en skilt kvinne bryter ekteskapet.
9Jeg sier dere: Den som skiller seg fra sin hustru, bortsett fra i tilfelle utukt, og gifter seg med en annen, begår ekteskapsbrudd. Og den som gifter seg med en som er skilt, begår ekteskapsbrudd."
10Hans disipler sa til ham: "Hvis det er slik mellom mann og kvinne, er det ikke godt å gifte seg."
32Jeg ønsker dere skal være fri for bekymringer. Den ugifte mannen er opptatt av Herrens sak, hvordan han kan være Herren til lags.
33Men den gifte er opptatt av verdens saker, hvordan han kan behage sin hustru.
34Det er forskjell mellom en kvinne som er ugift og en som er gift. Den ugifte kvinnen er opptatt av Herrens sak, at hun skal være hellig både i kropp og sjel, men den gifte kvinnen er opptatt av verdens saker, hvordan hun kan behage sin mann.
6Så de er ikke lenger to, men ett kjød. Det som Gud har sammenføyd, skal mennesket ikke skille."
7De sa til ham: "Hvorfor bød da Moses å gi en skilsmisseattest og skille seg fra henne?"
18Enhver som skiller seg fra sin hustru og gifter seg med en annen, begår ekteskapsbrudd. Og den som gifter seg med en fraskilt kvinne, begår ekteskapsbrudd.
11Likevel, i Herren er verken mannen uten kvinnen, eller kvinnen uten mannen.
24La hver enkelt, brødre, bli værende hos Gud i den tilstanden han ble kalt.