1 Krønikebok 16:41
Og med dem vare Heman og Jeduthun og de Øvrige af de Udvalgte, som vare nævnede ved Navne, til at takke Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
Og med dem vare Heman og Jeduthun og de Øvrige af de Udvalgte, som vare nævnede ved Navne, til at takke Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
42Ja med dem vare Heman og Jeduthun for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sangs Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.
34Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig;
35og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
36Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
21og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig,
22sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig;
23han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
24og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig;
25han, som giver alt Kjød Spise, thi hans Miskundhed er evindelig.
26Takker Himlenes Gud, thi hans Miskundhed er evindelig.
1Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
2Takker den Guders Gud, thi hans Miskundhed er evindelig.
3Takker den Herrers Herre, thi hans Miskundhed er evindelig;
4han, som gjør store underlige Ting alene, thi hans Miskundhed er evindelig;
5han, som gjorde Himlene med Forstand, thi hans Miskundhed er evindelig;
6han, som udstrakte Jorden paa Vandet, thi hans Miskundhed er evindelig;
7han, som gjorde de store Lys, thi hans Miskundhed er evindelig,
29Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
1Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
2Israel sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
3De, (som ere) Arons Huus, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
4De, som frygte Herren, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
16han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;
17han, som slog store Konger, thi hans Miskundhed er evindelig,
1Halleluja! Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig.
3Anlangende Jeduthun: Jeduthuns Sønner vare: Gedalja og Zeri og Jesaia, Hasabja og Mathithja, sex, under deres Fader Jeduthun, med Harper, som propheterede med at takke og love Herren.
1Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
6Men Præsterne stode i deres Varetægter, og Leviterne med Herrens Sanginstrumenter, som Kong David havde ladet gjøre til at takke Herren med, at hans Miskundhed er evindelig, der David lovede (Gud) formedelst dem; og Præsterne blæste (i Basunerne) tvært over for dem, og ganske Israel stod.
21Og han raadførte sig med Folket og beskikkede Sangere for Herren og dem, som skulde love den hellige Majestæt, at, naar de droge ud frem for de Bevæbnede, da skulle de sige: Takker Herren, thi hans Miskundhed er evindelig.
11og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig,
12med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig;
13han, som deelte det røde Hav i Dele, thi hans Miskundhed er evindelig,
14og lod Israel gaae midt igjennem det, thi hans Miskundhed er evindelig,
4Og han satte (nogle) af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at paaminde og at takke og at love Herren, Israels Gud.
6Alle disse vare under deres Fædre med Sang i Herrens Huus, med Cymbler, Psaltere og Harper, til Guds Huses Tjeneste, efter Kongens, Asaphs og Jeduthuns og Hemans Indretning.
11Og de sang (mod hverandre), idet de lovede og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig over Israel; og alt Folket raabte med et stort Frydeskrig, idet de lovede Herren, fordi Grundvolden til Herrens Huus var lagt.
13ja det skede, at de, som sang og basunede, vare som Een med at lade sig høre med een Røst til at love og takke, Herren, og da de opløftede Røsten med Basuner og med Cymbler og med (andre) Sanginstrumenter, og da de lovede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig, da blev Huset fyldt med en Sky, (som var) i Herrens Huus.
1Og David og Stridshøvedsmændene adskilte til Tjenesten af Asaphs Børn og Hemans og Jeduthuns dem, som skulde prophetere med Harper og med Psaltere og med Cymbler, og deres Tal var, Mænd til Gjerningen, efter deres Tjeneste:
2Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
17Da stillede Leviterne Heman, Joels Søn, og af hans Brødre, Asaph, Berechias Søn, og af Merari Børn, deres Brødre, Ethan, Kusajas Søn.
18Og med dem vare deres Brødre af det andet (Chor): Sacharia, Ben og Jaasiel og Semiramoth og Jehiel og Unni, Eliab og Benaja og Maaseja og Mathithja og Elipheleja og Mikneja og Obed-Edom og Jeiel, Portnerne.
14og af Hemans Børn: Jehiel og Simei; og af Jeduthuns Børn: Semaja og Ussiel.
24Og Leviternes Øverster vare: Hasabja, Serebja og Jesua, Kadmiels Søn, og deres Brødre vare tvært over for dem, at love (og) at takke efter Davids, den Guds Mands, Befaling; (den ene) Varetægt var imod den anden.
8Men Leviterne vare: Jesua, Binnui, Kadmiel, Serebja, Juda, Matthanja; han og hans Brødre vare over Taksigelserne.
5Og de Leviter, Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodija, Sebanja, Pethahja, sagde: Staaer op, lover Herren eders Gud fra evig (Tid) indtil evig (Tid), og man skal love din Herligheds Navn, som er ophøiet over al Velsignelse og Lov.
7Paa den samme Dag, da gav David først (denne Psalme) til at takke Herren ved Asaphs og hans Brødres Tjeneste:
8Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene.
17og Matthanja, Søn af Micha, Søn af Sabdi, Søn af Asaph, en Øverste til at begynde Taksigelsen i Bønnen, og Bakbukja, den anden af hans Brødre, og Abda, Søn af Sammua, Søn af Galal, Søn af Jeduthun.
7Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.
4Herre! du opførte min Sjæl af Graven, du lod mig leve, at; jeg ikke foer ned i Hulen.