1 Korinterbrev 2:13
hvilket vi og tale, ikke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med (Ord), som den Hellig-Aand lærer, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
hvilket vi og tale, ikke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med (Ord), som den Hellig-Aand lærer, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Men (vi forkynde), som skrevet er: Hvad intet Øie har seet, og intet Øre har hørt, og som ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud haver beredt dem, som ham elske.
10Men os haver Gud aabenbaret det formedelst sin Aand; thi Aanden randsager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder.
11Thi hvilket Menneske veed, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? saa veed og Ingen, hvad der er i Gud, uden Guds Aand.
12Men vi have ikke annammet Verdens Aand, men den Aand, som er af Gud, paa det at vi kunde kjende det, som er os skjenket af Gud;
14Men det naturlige Menneske fatter ikke de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarlighed, og han kan ikke kjende dem; thi de bedømmes aandeligen.
15Men den Aandelige bedømmer vel alle Ting, men selv bedømmes han af Ingen.
16Thi hvo haver kjendt Herrens Sind, at han kunde undervise ham? men vi have Christi Sind.
4og mit Ord og min Prædiken (skede) ikke i menneskelig Viisdoms overtalende Ord, men i Aands og Krafts Beviisning,
5at eders Tro ikke skulde være (grundet) i Menneskens Viisdom, men i Guds Kraft.
6Men vi tale Viisdom iblandt de Fuldkomne, dog ikke denne Verdens Viisdom, ikke heller denne Verdens Øversters, der skulle beskjæmmes;
7men vi tale Guds Viisdom, den hemmelighedsfulde, hvilken var skjult, (og) hvilken Gud haver forud beskikket før Verdens (Begyndelse), til vor Herlighed,
2Thi den, som taler med et (fremmed) Tungemaal, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi Ingen forstaaer det, men han taler Hemmeligheder i Aanden.
17Thi vi ere ikke som de Mange, der forfalske Guds Ord, men som af Retsindighed, ja som af Gud, tale vi for Guds Aasyn i Christo.
5De ere af Verden, derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.
6Vi ere af Gud; hvo, som kjender Gud, hører os; hvo, som ikke er af Gud, hører os ikke; derpaa kjende vi Sandhedens Aand og Vildfarelsens Aand.
20Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Henseende til Ondskab; i Forstand derimod værer Fuldvoxne.
15Hvad er altsaa (at gjøre)? Jeg vil bede med Aanden, men jeg vil og bede med Forstanden; jeg vil synge med Aanden, men jeg vil og synge med Forstanden.
6som og gjorde os dygtige til at være den nye Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaaer, men Aanden levendegjør.
13Derpaa kjende vi, at vi blive i ham, og han i os, fordi han gav os af sin Aand.
14at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af ethvert Lærdoms Veir ved Menneskens Spil, ved Trædskhed til Forførelsens Kunstgreb;
5Thi vort Evangelium hos eder var ikke i Ord alene, men ogsaa i Kraft og i den Hellig-Aand og i fuld Overbeviisning; ligesom I og vide, hvorledes vi have været iblandt eder for eders Skyld.
5Thi de, som ere efter Kjødet, sandse det Kjødelige, men de, som ere efter Aanden, (sandse) det Aandelige.
46Men det Aandelige er ikke det første, men det Naturlige; derefter det Aandelige.
1Men om de aandelige (Gaver), Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.
5hvilken i de forrige Tider ikke var kundgjort for Menneskens Børn saaledes, som den nu er aabenbaret hans hellige Apostler og Propheter i Aanden:
21Thi ingensinde er nogen Prophetie fremført af menneskelig Villie, men de hellige Guds Mænd talede, drevne af den Hellig-Aand.
20Thi I ere ikke de, som tale, men det er eders Faders Aand, som taler i eder.
4men ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at Evangelium maatte os betroes, saaledes tale vi, ikke som vi vilde behage Menneskene, men Gud, som prøver vore Hjerter.
12Thi den Hellig-Aand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.
9Saaledes og, dersom I ikke med Tungen fremføre en forstaaelig Tale, hvorledes kan man da vide, hvad der tales? I ville jo da tale hen i Veiret.
3Derfor kundgjør jeg eder, at Ingen, som taler ved Guds Aand, siger Jesum at være en forbandet Ting; og Ingen kan kalde Jesum Herre, uden ved den Hellig-Aand.
4Der er vel Forskjel paa Naadegaver, men Aanden er den samme;
6Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.
19Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed.
1Og jeg, Brødre! kunde ikke tale med eder som med Aandelige, men som med Kjødelige, ligesom med spæde Børn i Christo.
8Hvo derfor, som foragter (dette), han foragter ikke et Menneske, men Gud, som og gav sin Hellig-Aand i os.
2men vi have afsagt det skjændige Væsens skjulte (Gjerninger) og omgaaes ikke i Trædskhed, forfalske og ikke Guds Ord, men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os til alle Menneskers Samvittighed for Guds Aasyn.
12Thi vi tør ikke regne os iblandt eller ligne os med Somme, der prise sig selv; men de forstaae ikke, at de maale sig med sig selv og ligne sig med sig selv.
3Thi idet vi omgaaes i Kjødet, stride vi ikke efter Kjødet,
8Thi Een gives Viisdoms Tale formedelst Aanden; men en Anden Kundskabs Tale ved den samme Aand;
15Jeg taler som til Forstandige; dømmer I det, jeg siger:
16Den samme Aand vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.
11Men naar de føre eder hen for at overantvorde eder, da bekymrer eder ikke forud, hvad I skulle tale, betænker eder ei heller derpaa; men hvad som eder bliver givet i den samme Time, det taler; thi I ere ikke de, som tale, men den Hellig-Aand.
13Derfor takke vi og Gud uafladeligen, at, da I annammede det Guds Ord, som I hørte af os, antoge I ikke Menneskers Ord, men — som det sandeligen er — Guds Ord, hvilket og kraftigen virker i eder, som troe.
13Men efterdi vi have den samme Troens Aand, efter det, som skrevet er: Jeg haver troet, derfor haver jeg talet, saa troe vi og, derfor tale vi og;
11Dersom vi have saaet for eder de aandelige Ting, er det noget Stort, om vi høste eders timelige Ting?
7Forstaa hvad jeg siger; thi Herren give dig Forstand i alle Ting!
15Men (herom) vidner ogsaa den Hellig-Aand for os; thi efter først at have sagt:
15Dette er ikke den Viisdom, som kommer ovenfra ned, men en jordisk, sandselig, djævelsk;
26Men desligeste kommer og Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede, som det sig bør, men Aanden selv træder frem for os med uudsigelige Sukke.