1 Samuelsbok 2:32
Og du skal see den, som trænger Boligen, i Alt, hvorudi det (ellers) skulde gaae Israel vel, og der skal ingen Gammel være i dit Huus nogensinde.
Og du skal see den, som trænger Boligen, i Alt, hvorudi det (ellers) skulde gaae Israel vel, og der skal ingen Gammel være i dit Huus nogensinde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes.
31See, de Dage komme, at jeg vil afhugge din Arm og din Faders Huses Arm, at der skal ikke være en Gammel i dit Huus.
33Dog vil jeg ikke udrydde Nogen af dig fra mit Alter, til at fortære dine Øine og at bedrøve din Sjæl; dog skal al dit Huses Mangfoldighet døe, (naar de ere blevne til) Mænd.
15Ja, du skal ikke afskjære din Miskundhed fra mit Huus evindeligen, og ei, naar Herren udrydder Davids Fjender, (ja) hver Mand af Jordens Kreds.
30Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.
31Din Oxe skal slagtes for dine Øine, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt, og ikke komme tilbage til dig; dit smaae Qvæg skal gives dine Fjender, og du skal Ingen have, som frelser dig.
32Dine Sønner og dine Døttre skulle gives til et andet Folk, og dine Øine skulle see derpaa og fortæres over dem hver Dag; og der skal Intet være i din Haands Magt.
33Dit Lands Frugt og alt dit Arbeide skal et Folk æde, som du ikke kjender, og du skal ikkun lide Vold og blive knust alle Dage.
34Og du skal blive galen for dine Øines Syn, som du skal see.
19Han skal ikke have en Søn og ei en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal Ingen blive øvrig i hans Boliger.
9Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere foruroliges, og uretfærdige Folk skulle ikke mere fortrykke det, saasom i Begyndelsen,
10endog fra de Dage, jeg gav Dommere Befaling over mit Folk Israel, og jeg haver ydmyget alle dine Fjender, og jeg kundgjør dig, at Herren vil bygge dig et Huus.
11Og det skal skee, naar dine Dage ere opfyldte, og du gaaer (herfra) med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal være af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige.
12Han, han skal bygge mig et Huus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindeligen.
41Du skal avle Sønner og Døttre, men de skulle ikke være for dig, thi de skulle gaae i Fængslet.
5da vil jeg stadfæste dit Riges Throne over Israel evindeligen, saasom jeg talede til David, din Fader, og sagde: Dig skal ikke fattes en Mand paa Israels Throne.
4Og du skal eftergive, og (det) af dig (selv), af din Arv, som jeg gav dig, og jeg vil gjøre, at du skal tjene dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi I have optændt en Ild i min Vrede, den skal brænde evindeligen.
17Thi saa sagde Herren: Der skal ikke fattes David en Mand, som skal sidde paa Israels Huses Throne.
50et ublu Folk, som ikke skal agte den Gamles Person og ei være den Unge naadig.
6Og du skal see dine Børnebørn. Fred være over Israel!
18saa vil jeg og stadfæste dit Riges Throne, ligesom jeg haver gjort (en Pagt) med din Fader David og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand, som skal herske i Israel.
4paa det Herren skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Veie, at vandre for mit Ansigt i Sandhed af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.
38Og I skulle omkomme iblandt Hedningerne, og eders Fjenders Land skal fortære eder.
14see, saa skal Herren slaae dig med stor Plage paa dit Folk og paa dine Børn og paa dine Hustruer og paa alt dit Gods.
10Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere bevæges, og uretfærdige Folk skulle ikke blive ved at plage det, saasom i Begyndelsen,
11endog fra den Dag, der jeg gav Dommere Befaling over mit Folk Israel og jeg vil give dig Rolighed for alle dine Fjender; og Herren kundgjør dig, at Herren vil gjøre dig et Huus.
12Naar dine Dage ere opfyldte, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal udkomme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige.
30Saa sagde Herren: Skriver, (at) denne Mand (skal være) eenlig, en Mand, som ikke skal have Lykke i sine Dage; thi der skal ingen Mand af hans Sæd have Lykke til at sidde paa Davids Throne og herske ydermere i Juda.
13Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
11Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fjenden (skal komme), ja trindt omkring Landet, og han skal gjøre, at din Styrke nedfarer fra dig, og dine Paladser skulle berøves.
24Saa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaaer eder med Sværd; og eders Hustruer skulle blive Enker, og eders Børn faderløse.
26Der skal Ingen være, som utidig føder, eller ufrugtsommelig i dit Land; jeg vil lade dig fylde dine Dages Tal.
24Thi der skal ikke ydermere være noget forfængeligt Syn eller smigrende Spaadom i Israels Huus.
25Herren skal lade dig slaaes for dine Fjenders Ansigt; ad een Vei skal du drage ud imod ham, og ad syv Veie skal du flye for hans Ansigt; og du skal være i Ustadighed iblandt alle Riger paa Jorden.
20Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.
3Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg tænker Ondt over denne Slægt; derfra skulle I ikke unddrage eders Hals, og ikke gaae stolteligen, thi det er en ond Tid.
30Og det skal skee, naar Herren gjør min Herre efter alt det Gode, som han haver talet over dig, og budet dig at være en Fyrste over Israel,
10Du raadslog skammeligen for dit Huus, idet du forkortede mange Folk, og syndede imod din Sjæl.
17Herren skal lade Dage komme over dig og over dit Folk og over din Faders Huus, som ikke ere komne siden den Dag, Ephraim veg fra Juda, ved Kongen af Assyrien.
17Og jeg vil sætte mit Ansigt mod eder, og I skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt, og de, som hade eder, skulle regjere over eder, og I skulle flye, naar Ingen forfølger eder.
15Herren haver borttaget dine Domme, udryddet din Fjende; Herren, Israels Konge, er inden i dig, du skal ikke see Ulykke ydermere.
21See, jeg vil føre Ulykke over dig og borttage dine Efterkommere, og udrydde af Achab den, som pisser paa Væggen, og den Beholdne og den Efterladte i Israel.
39Og jeg vil ydmyge Davids Sæd for denne Sags Skyld, dog ikke alle Dage.
55at give een af dem af sine Sønners Kjød, som han kunde æde, fordi ham er Intet blevet tilovers, i den Beleiring og Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden alle dine Porte.
12Dog vil jeg ikke gjøre det i dine Dage for Davids, din Faders, Skyld; af din Søns Haand vil jeg rive det.
25Udenfor skal Sværdet bortrydde, og i Kammerne Forfærdelse, baade unge Karle og Jomfruer, det diende Barn med den graahærdede Mand.
7Og see, den ganske Slægt staaer op mod din Tjenerinde og siger: Giv os den hid, som slog sin Broder, saa ville vi dræbe ham for hans Broders Sjæl, som han ihjelslog, og ødelægge ogsaa Arvingen; og de ville udslukke min Glød, som er tilovers, at min Mand skal ikke beholde et Navn og (nogen) Overbleven efter sig paa Jorden.
22Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.
10Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Throne over Israel til evig Tid.
6Du skal ikke søge deres Fred eller deres Gode, alle dine Dage evindeligen.