1 Samuelsbok 7:15
Og Samuel dømte Israel alle sit Livs Dage.
Og Samuel dømte Israel alle sit Livs Dage.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Og han gik hvert Aar og vandrede omkring til Bethel og Gilgal og Mizpa, og dømte Israel paa alle disse Steder.
17Og han kom tilbage til Rama, thi der var hans Huus, og der dømte han Israel; og han byggede der Herren et Alter.
12Da tog Samuel en Steen og satte den imellem Mizpa og imellem Sen, og kaldte dens Navn Eben-Ezer; og han sagde: Hidindtil har Herren hjulpet os.
13Saa bleve Philisterne ydmygede og kom ikke ydermere i Israels Landemærke; og Herrens Haand var imod Philisterne, saalænge Samuel levede.
14Og de Stæder, som Philisterne havde taget fra Israel, kom til Israel igjen, fra Ekron og indtil Gath, tilmed friede Israel deres Landemærke af Philisternes Haand; men der var Fred imellem Israel og imellem Amoriterne.
1Og det skede, der Samuel var gammel, da satte han sine Sønner til Dommere over Israel.
20Og han dømte Israel i Philisternes Dage tyve Aar.
20Og derefter i henved fire hundrede og halvtredsindstyve Aar gav han dem Dommere indtil Propheten Samuel.
21Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve Aar.
5Og Samuel sagde: Samler al Israel til Mizpa, og jeg vil ydmygeligen bede for eder til Herren.
6Og de samledes til Mizpa, og de droge Vand og udøste det for Herrens Ansigt, og fastede paa den samme Dag, og sagde der: Vi have syndet for Herren; og Samuel dømte Israels Børn i Mizpa.
7Der de Philister hørte, at Israels Børn havde samlet sig i Mizpa, da droge Philisternes Fyrster op mod Israel; der Israels Børn det hørte, da frygtede de for Philisternes Ansigt.
8Og Israels Børn sagde til Samuel: Ti ikke fra at raabe for os til Herren vor Gud, at han frelser os fra Philisternes Haand.
9Saa tog Samuel et diende Lam og offrede det til et Brændoffer heelt for Herren; og Samuel raabte til Herren for Israel, og Herren svarede ham.
10Og Samuel offrede Brændofferet, og Philisterne kom frem til Krigen imod Israel; men Herren lod tordne med en svar Torden paa den samme Dag over Philisterne og forfærdede dem, og de bleve slagne for Israels Ansigt.
18Da forkyndte Samuel ham alle de Ord og dulgte (dem) ikke for ham; og han sagde: Han er Herren, han gjøre, hvad som er godt for hans Øine!
19Og Samuel blev stor, og Herren var med ham, og han lod ikke falde (noget) af alle sine Ord paa Jorden.
20Og al Israel fra Dan og indtil Beershaba kjendte, at Samuel var betroet til (at være) en Prophet for Herren.
1Da sagde Samuel til al Israel: See, jeg hørte eders Røst i alt det, I sagde til mig, og jeg har ladet en Konge regjere over eder.
4Da samlede sig alle de Ældste af Israel, og de kom til Samuel i Rama.
5Og de sagde til ham: See, du, du er bleven gammel, og dine Sønner, de vandre ikke i dine Veie; saa seet nu en Konge over os til at dømme os, ligesom alle Hedningerne have.
6Men det Ord var ondt for Samuels Øine, som de sagde: Giv os en Konge at dømme os; og Samuel bad ydmygeligen til Herren.
1Og Samuel sagde til Saul: Herren sendte mig til at salve dig til Konge over sit Folk, over Israel; saa hør nu Herrens Ords Røst.
15Saa var David Konge over al Israel, og David gjorde Ret og Retfærdighed for alt sit Folk.
15Men Herren havde aabenbaret for Samuels Øre een Dag, førend Saul kom, og sagt:
15Og Samuel gjorde sig rede og gik op fra Gilgal til Gibea i Benjamin; og Saul talte det Folk, som fandtes hos ham, (som var) ved sex hundrede Mænd.
10Da skede Herrens Ord til Samuel, sigende:
11Mig angrer, at jeg gjorde Saul til Konge, thi han har vendt sig tilbage fra mig og ikke holdt mine Ord; og Samuels Vrede optændtes, og han raabte til Herren den ganske Nat.
12Og Samuel stod tidlig op at gaae Saul imøde om Morgenen; og det blev Samuel tilkjendegivet, og man sagde: Saul er kommen til Carmel, og see, han har beskikket sig et Sted, og er gaaen omkring og faret over, og kommer ned til Gilgal.
15Og Samuel laae indtil om Morgenen, og han lod Dørene op for Herrens Huus; men Samuel frygtede for at give Eli det Syn tilkjende.
34Og Samuel gik til Rama; men Saul drog op til sit Huus i Sauls Gibea.
35Og Samuel besøgte ikke Saul mere indtil sin Dødsdag, thi Samuel sørgede over Saul; og det angrede Herren, at han havde gjort Saul til Konge over Israel.
21Der Samuel havde hørt alle Folkets Ord, da talede han dem for Herrens Øren.
17Og Samuel lod kalde Folket tilhobe til Herren i Mizpa.
31Da kom hans Brødre ned, og hans Faders ganske Huus, og toge ham op, og førte ham op og begrove ham imellem Zora og Esthaol i hans Faders Manoahs Grav; men han havde dømt Israel tyve Aar.
17Og Samuel sagde: Er det ikke saa? der du var liden i dine Øine, blev du Israels Stammers Hoved, og Herren salvede dig til en Konge over Israel?
3Da talede Samuel til alt Israels Huus, sigende: Dersom I omvende eder til Herren i eders ganske Hjerte, saa borttager de Fremmedes Guder midt ud fra eder, og Astharoth, og bereder eders Hjerte til Herren og tjener ham alene; og han skal frie eder af Philisternes Haand.
13Da sagde Samuel til Saul: Du har handlet daarligen, du har ikke holdt Herrens din Guds Bud, som han bød dig; thi nu havde Herren stadfæstet dit Rige over Israel evindelig.
14Men Samuel svarede: Hvad er denne for en Røst af smaat Qvæg for mine Øren, og en Røst af stort Qvæg, som jeg hører?
10Og Samuel sagde alle Herrens Ord til Folket, de, som begjærede en Konge af ham.
7Og Jephthah dømte Israel sex Aar; og Jephthah, den Gileaditer, døde og blev begraven i (en af) de Stæder udi Gilead.
8Og efter ham dømte Ibzan af Bethlehem Israel.
3Men Samuel var død, og al Israel havde sørget for ham og begravet ham i Rama, i hans Stad; og Saul havde bortskaffet Spaaqvinder og Tegnsudlæggere af Landet.
11Da sendte Herren Jerubbaal og Bedan og Jephthah og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Haand trindt omkring, at I boede tryggeligen.
14Saa var David Konge over al Israel, og han gjorde Ret og Retfærdighed for alt sit Folk.
3Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuels Tjeneste.
14Og Samuel sagde til Folket: Kommer og lader os gaae til Gilgal, og der ville vi fornye Riget.
25Og Samuel sagde til Folket Rigets Ret, og skrev (den) i en Bog, og lod den blive for Herrens Ansigt; saa lod Samuel alt Folket fare, hver til sit Huus.
26Men Samuel, Drengen, gik og blev stor og behagelig baade for Herren, saa og for Menneskene.