2 Krønikebok 17:4
Men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gjerninger.
Men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gjerninger.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Og Herren var med Josaphat; thi han vandrede i sin Faders Davids første Veie og søgte ikke Baalim.
32Og han vandrede i Asas, sin Faders, Vei og veg ikke fra den, idet han gjorde det, som ret var for Herrens Øine.
33Dog bleve Høiene ikke borttagne, thi Folket havde endnu ikke beskikket deres Hjerte til deres Fædres Gud.
43Og han vandrede i alle sin Faders Asas Veie og veg ikke derfra i at gjøre det, som ret var for Herrens Øine.
44Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene.
45Og Josaphat holdt Fred med Israels Konge.
2Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i Davids, sin Faders, Veie, og veg hverken til den høire eller venstre Side.
2Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vei, og veg ikke til den høire eller venstre Side.
4Og han sagde til Juda, at de skulde søge Herren, deres Fædres Gud, og gjøre Loven og Budet.
5Og Herren stadfæstede Riget i hans Haand, og al Juda gav Josaphat Skjenk, og han havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed.
6Og der hans Hjerte ophøiedes i Herrens Veie, da borttog han fremdeles de Høie og Lunde af Juda.
4Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed, til at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,
3Dog ere der nogle gode Ting fundne hos dig, at du haver borttaget Lundene af Landet og beskikket dit Hjerte til at søge Gud.
4Saa blev Josaphat i Jerusalem og drog ud igjen iblandt Folket fra Beershaba indtil Ephraims Bjerg, og han førte dem tilbage til Herren, deres Fædres Gud.
19Dertil holdt heller ikke Juda Herrens deres Guds Bud, men de vandrede efter Israels Skikke, som de gjorde.
17Og du, om du vandrer for mit Ansigt, saasom David, din Fader, haver vandret, at gjøre efter alt det, som jeg befoel dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,
1Og Josaphat, hans Søn, blev Konge i hans Sted og styrkede sig imod Israel.
33Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle til at tjene, som fandtes i Israel, (ja) til at tjene Herren deres Gud; i alle hans Dage vege de ikke fra (at vandre) efter Herren, deres Fædres Gud.
21Og han vandrede i al den Vei, som hans Fader havde vandret, og tjente de stygge Afguder, som hans Fader tjente, og tilbad for dem.
22Og han forlod Herren, sine Fædres Gud, og vandrede ikke i Herrens Vei.
5Han forlod sig paa Herren, Israels Gud, saa at efter ham var Ingen som han iblandt alle Judæ Konger, ei heller (af dem), som havde været før ham.
6Thi han hængte ved Herren, veg ikke fra (at vandre) efter ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose.
4Fremdeles sagde Josaphat til Israels Konge: Kjære, spørg idag om Herrens Ord.
8Og de havde vandret i Hedningernes Skikke, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt, og som Israels Konger havde gjort.
3Og han gjorde ret for Herrens Øine, dog ikke som David, hans Fader; han gjorde efter alt det, som Joas, hans Fader, gjorde.
31Dog tog Jehu ikke vare paa at vandre i Herrens, Israels Guds, Lov af sit ganske Hjerte; han veg ikke fra Jeroboams Synder, med hvilke han kom Israel til at synde.
3Og han vandrede i alle sin Faders Synder, som han gjorde før ham, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.
11Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, han veg ikke fra alle Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, men han vandrede deri.
2Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, dog ikke som hans Fader og hans Moder; thi han borttog den Baals Støtte, som hans Fader lod gjøre.
3Og Josaphat frygtede og stillede sit Ansigt til at søge Herren, og lod udraabe en Faste over al Juda.
12Og der kom en Skrift til ham fra Elias, Propheten, (hvori) han sagde: Saa siger Herren, din Faders Davids Gud: Fordi du ikke haver vandret i din Faders Josaphats Veie, ei heller i Asas, Judæ Konges, Veie,
5Fremdeles sagde Josaphat til Israels Konge: Kjære, spørg idag om Herrens Ord.
10Og Herrens Frygt var over alle Riger i Landene, som (laae) trindt omkring Juda, saa at de ikke strede imod Josaphat.
52Ahasia, Achabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria udi det syttende Josaphats, Judæ Konges, Aar, og var Konge over Israel to Aar.
3Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fader David gjorde.
61og at eders Hjerter maae være retskafne for Herren vor Gud, til at vandre i hans Skikke og til at holde hans Bud, som paa denne Dag!
22Og Israels Børn vandrede i alle Jeroboams Synder, som han gjorde; de vege ikke derfra,
20at hans Hjerte ikke skal ophøie sig over sine Brødre, ei heller vige fra Budet til høire eller venstre Side; at han maa forlænge sine Dage i sit Kongerige, han og hans Børn i Israel.
33fordi at de have forladt mig og nedbøiet sig for Asthoreth, de Zidoniers Gud, for Camos, Moabiternes Gud, og for Milchom, Ammons Børns Gud, og de have ikke vandret i mine Veie, til at gjøre, hvad ret var for mine Øine, og mine Skikke og mine Rette, som David, hans Fader.
2Og han gjorde det Onde for Herrens Øine og vandrede efter Jeroboams, Nebats Søns, Synder, med hvilke han kom Israel til at synde; han veg ikke derfra.
4I skulle vandre efter Herren eders Gud, og frygte ham, og holde hans Bud, og høre paa hans Røst, og tjene ham, og hænge ved ham.
58at han vil bøie vort Hjerte til sig, at vi maae vandre i alle hans Veie, og holde hans Bud og hans Skikke og hans Rette, som han haver budet vore Fædre,
3Og tag vare paa Herrens din Guds Varetægt, at vandre i hans Veie, at holde hans Skikke, hans Bud og hans Rette og hans Vidnesbyrd efter det, som skrevet er i Mose Lov, at du kan handle klogeligen i alt det, du gjør, og i alt det, du vender dig til;
17Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bedreve Hor efter andre Guder og tilbade for dem; de vege snart af fra den Vei, som deres Fædre havde vandret paa, at lyde Herrens Bud; de gjorde ikke saaledes.
18Da bøiede Josaphat sig med Ansigtet ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt at nedbøie sig for Herren.
41Og Josaphat, Asas Søn, blev Konge over Juda i det fjerde Achabs, Israels Konges, Aar.
31Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at han vilde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke i sit ganske Hjerte og i sin ganske Sjæl, at gjøre Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog.
4Men (naar) de omvende sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søge ham, da lader han sig finde af dem.
34De gjøre efter den første Viis indtil denne Dag; hverken frygte de Herren, ei heller gjøre de efter deres Skikke og efter deres Rette og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel,
9Og han bød dem og sagde: Gjører saa i Herrens Frygt troligen og med et retskaffent Hjerte.