2 Krønikebok 31:1

Original Norsk Bibel 1866

Og der alt dette var fuldendt, uddrog al Israel, som fandtes i Judæ Stæder, og de sønderbrøde Støtterne og afhuggede Lundene og nedbrøde Høiene og Alterne af ganske Juda og Benjamin og i Ephraim og Manasse, indtil de havde fuldendt det; siden vendte alle Israels Børn tilbage, hver til sin Eiendom, til deres Stæder.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

‫ וּכְכַלּ֣וֹת כָּל־זֹ֗את יָצְא֨וּ כָּל־יִשְׂרָאֵ֥ל הַֽנִּמְצְאִים֮ לְעָרֵ֣י יְהוּדָה֒ וַיְשַׁבְּר֣וּ הַמַּצֵּב֣וֹת וַיְגַדְּע֣וּ הָאֲשֵׁרִ֡ים וַיְנַתְּצ֣וּ אֶת־הַ֠בָּמוֹת וְאֶת־הַֽמִּזְבְּחֹ֞ת מִכָּל־יְהוּדָ֧ה וּבִנְיָמִ֛ן וּבְאֶפְרַ֥יִם וּמְנַשֶּׁ֖ה עַד־לְכַלֵּ֑ה וַיָּשׁ֜וּבוּ כָּל־בְּנֵ֧י יִשְׂרָאֵ֛ל אִ֥ישׁ לַאֲחֻזָּת֖וֹ לְעָרֵיהֶֽם׃ ס ‬

Translitterasjon

And when kĕ-kallôt all-zōʾt, yāṣĕʾû all-Yiśrāʾēl the-nimṣĕʾîm to-cities-of Yĕhûdâ, wa-yĕšabbĕrû the-maṣṣēbôt and-wa-yĕgaddĕʿû the-ʾăšērîm and-wa-yĕnattĕṣû ʾet-the-bāmôt and-ʾet-the-mizbĕḥōt from-all-Yĕhûdâ and-Binyāmin and-in-ʾEp̄rayim and-Mĕnaššeh until-to-kĕ-kallēh; and-wa-yāšûbû all-sons-of Yiśrāʾēl each to-ʾăḥuzzātô to-their-cities.

Grammatikkdetaljer

• *kĕ-kallôt*: Piel infinitive construct - when completing/finishing
• *yāṣĕʾû*: Qal perfect, 3rd person plural - they went out
• *Yiśrāʾēl*: proper noun - Israel
• *nimṣĕʾîm*: Niphal participle, masculine plural - the ones being found/present
• *Yĕhûdâ*: proper noun - Judah
• *wa-yĕšabbĕrû*: Piel imperfect with waw consecutive, 3rd person plural - and they broke in pieces
• *maṣṣēbôt*: noun, feminine plural - pillars/sacred stones
• *wa-yĕgaddĕʿû*: Piel imperfect with waw consecutive, 3rd person plural - and they cut down
• *ʾăšērîm*: noun, masculine plural - Asherah poles/sacred wooden posts
• *wa-yĕnattĕṣû*: Piel imperfect with waw consecutive, 3rd person plural - and they tore down
• *bāmôt*: noun, feminine plural - high places/raised platforms
• *mizbĕḥōt*: noun, masculine plural - altars
• *kĕ-kallēh*: Piel infinitive construct - until finishing completely
• *wa-yāšûbû*: Qal imperfect with waw consecutive, 3rd person plural - and they returned
• *ʾăḥuzzātô*: noun, feminine singular with 3rd person masculine singular suffix - his possession/property

Ordbetydninger

• *kĕ-kallôt*: finishing/completing/ending/concluding
• *maṣṣēbôt*: pillars/sacred stones/standing stones
• *ʾăšērîm*: Asherah poles/sacred wooden posts/idols of Asherah
• *bāmôt*: high places/raised platforms/shrines
• *kĕ-kallēh*: until complete destruction/until finishing completely

Henviste vers

• 2 Kong 18:4 : 4 Han, han borttog Høiene og sønderbrød Støtterne og udryddede Lunden, og sønderknuste den Kobberslange, som Mose havde gjort, fordi Israels Børn gjorde den Røgelse indtil denne Dag, og man kaldte den Nechuschthan.
• 2 Krøn 32:12 : 12 Har ikke denne Ezechias borttaget hans Høie og hans Altere, og sagt til Juda og til Jerusalem, sigende: I skulle tilbede for det ene Alter og derpaa gjøre Røgelse?
• 2 Krøn 34:3-7 : 3 Thi i sit Riges ottende Aar, der han var endnu en Dreng, begyndte han at søge sin Faders Davids Gud, og i det tolvte Aar begyndte han at rense Juda og Jerusalem fra Høiene og Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder). 4 Og de nedbrøde for hans Ansigt Baalims Altere, og han afhuggede de Billeder, som vare ovenpaa dem; han sønderbrød baade Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder), og stødte dem smaa og strøede dem paa deres Grave, som havde offret til dem. 5 Og han opbrændte Præsternes Been paa deres Altere, og rensede Juda og Jerusalem; 6 tilmed udi Manasse Stæder og Ephraim og Simeon, ja indtil Naphthali, i deres ødelagte (Stæder) omkring. 7 Og der han havde nedbrudt Alterne og Lundene, og sønderknust de udskaarne (Billeder) og stødt dem smaa, og afhugget alle Billeder i alt Israels Land, da vendte han tilbage til Jerusalem.
• Est 4:16 : 16 Gak, samle alle Jøderne, de, som findes i Susan, og faster for mig, og I skulle ikke æde, ei heller drikke i tre Dage, Nat og Dag; ogsaa jeg og mine unge Piger ville ligesaa faste, og saaledes vil jeg gaae ind til Kongen, hvilket ikke er efter Loven, og omkommer jeg saa, saa maa jeg omkomme.
• 2 Kong 23:2-9 : 2 Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og alle Jerusalems Indbyggere med ham, og Præsterne og Propheterne og alt Folket, baade Smaae og Store, og han læste for deres Øren alle Pagtens Bogs Ord, som var funden i Herrens Huus. 3 Og Kongen stod ved Støtten og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at de skulde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af ganske Hjerte og af ganske Sjæl, for at stadfæste denne Pagtes Ord, som vare skrevne i denne Bog; og alt Folket stod i den Pagt. 4 Og Kongen bød Hilkia, den Ypperstepræst, og Præsterne af det andet (Skifte) og Vogterne ved Dørtærskelen, at de skulde udføre af Herrens Tempel alle de Redskaber, som vare gjorte til Baal og til Lunden og til al Himmelens Hær; og han opbrændte dem udenfor Jerusalem paa Kidrons Marker, og Støvet af dem lod han bære til Bethel. 5 Og han afskaffede de afgudiske Præster, som Judæ Konger havde sat, og (som) havde gjort Røgelse paa de Høie i Judæ Stæder og de (Steder), som laae omkring Jerusalem, samt dem, som gjorde Røgelse for Baal, for Solen og for Maanen og for Planeterne og for al Himmelens Hær. 6 Og han lod udføre Lunden af Herrens Huus udenfor Jerusalem til Kidrons Bæk, og opbrændte den ved Kidrons Bæk, og stødte den smaa til Støv; og han kastede dens Støv paa Folkets Børns Grave. 7 Og han nedbrød de Skjørlevneres Huse, som vare i Herrens Huus, der, hvor Qvinderne vævede Huse til Lunden. 8 Og han lod komme alle Præsterne af Judæ Stæder, og besmittede de Høie, der, hvor Præsterne gjorde Røgelse, fra Geba indtil Beershaba, og nedbrød de Høie i Portene, som vare ved Josvas, Stadsfyrstens, Ports Dør, som var paa dens venstre Side, (som gaaer) til Stadens Port. 9 Dog offrede ikke Høienes Præster paa Herrens Alter i Jerusalem, endskjønt de aade usyrede Brød midt iblandt deres Brødre. 10 Og han besmittede Tophet, som var i Hinnoms Børns Dal, at ikke Nogen skulde lade sin Søn eller sin Datter gaae igjennem Ilden til Molech. 11 Og han afskaffede de Heste, som Judæ Konger havde sat til Solen i Herrens Huses Indgang ved Nethan-Melechs, Kammertjenerens, Kammer, som var paa (det Sted, kaldet) Parvarim; og han opbrændte Solens Vogne med Ild. 12 Og de Altere, som vare paa Achas Sals Tag, som Judæ Konger havde gjort, og de Altere, som Manasse havde gjort i de to Herrens Huses Forgaarde, nedbrød Kongen; og han skyndte sig derfra og lod kaste deres Støv i Kidrons Bæk. 13 Og de Høie, som vare lige for Jerusalem, som vare paa den høire Haand, ved Mashiths Bjerg, hvilke Salomo, Israels Konge, havde bygget for Asthoreth, de Zidoniers Vederstyggelighed, og for Camos, de Moabiters Vederstyggelighed, og for Milkom, Ammons Børns Vederstyggelighed, besmittede Kongen. 14 Og han sønderbrød Støtterne og udryddede Lundene, og opfyldte deres Sted med Menneskens Been. 15 Ja ogsaa det Alter, som var i Bethel, (og) den Høi, som Jeroboam, Nebats Søn, gjorde, han, som kom Israel til at synde, ja det samme Alter og den Høi nedbrød han; og han opbrændte den Høi, stødte den smaa til Støv og opbrændte Lunden. 16 Og Josias vendte sig og saae de Grave, som vare der paa Bjerget, og han sendte hen og lod tage Benene af Gravene, og opbrændte (dem) paa Alteret og besmittede det, efter Herrens Ord, som den Guds Mand havde udraabt, som udraabte disse Ord. 17 Og han sagde: Hvad er det for en Gravskrift, som jeg seer? og Mændene i Staden sagde til ham: Det er den Guds Mands Grav, som kom fra Juda og raabte disse Ting, som du haver gjort, mod det Alter i Bethel. 18 Og han sagde: Lader ham hvile, Ingen flytte hans Been; og de reddede hans Been tilligemed Prophetens Been, som kom fra Samaria. 19 Ja ogsaa alle Høienes Huse, som vare i Samarias Stæder, som Israels Konger havde gjort til at opirre (Gud), borttog Josias og gjorde ved dem efter alle de Gjerninger, som han gjorde i Bethel. 20 Og han slagtede alle de Høies Præster, som der vare, paa Alterne, og opbrændte Menneskens Been paa dem; og han kom tilbage til Jerusalem.
• 2 Krøn 14:3 : 3 Og han borttog de Fremmedes Altere og Høiene, og sønderbrød Støtterne og afhuggede Lundene.
• 2 Krøn 23:17 : 17 Siden gik alt Folket ind i Baals Huus og nedbrøde det, og sønderbrøde hans Altere og hans Billeder; og de ihjelsloge Matthan, Baals Præst, for Alterne.
• 2 Krøn 30:1-9 : 1 Siden sendte Ezechias til al Israel og Juda, og skrev ogsaa Breve til Ephraim og Manasse, at de skulde komme til Herrens Huus i Jerusalem, at holde Herren, Israels Gud, Paaske. 2 Thi Kongen havde holdt et Raad med sine Fyrster og al Forsamlingen i Jerusalem, at de vilde holde Paaske i den anden Maaned. 3 Thi de kunde ikke holde den til den (bestemte) Tid; thi Præsterne havde ikke nok helliget sig, og Folket var ikke forsamlet til Jerusalem. 4 Og den Sag syntes ret for Kongens Øine og for den ganske Forsamlings Øine. 5 Og de stadfæstede den Sag, at de vilde lade udraabe igjennem al Israel fra Beershaba og indtil Dan, at de skulde komme og holde Herren, Israels Gud, Paaske i Jerusalem; thi de havde ikke holdt den i meget lang (Tid), efter som skrevet er. 6 Og Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øverstes Haand igjennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling, og sagde: I Israels Børn, vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de Undkomne, som ere eder overblevne af Assyriens Kongers Haand. 7 Og værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, som forgrebe sig mod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saasom I see. 8 Nu, forhærder ikke eders Nakke, som eders Fædre; giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han haver helliggjort evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans grumme Vrede vendes fra eder. 9 Thi naar I omvende eder til Herren, skulle eders Brødre og eders Børn faae Barmhjertighed for deres Ansigt, som holde dem fangne, saa at de skulle komme tilbage til dette Land; thi Herren eders Gud er naadig og barmhjertig, og skal ikke lade (sit) Ansigt vige fra eder, dersom I omvende eder til ham. 10 Og Løberne gik over fra en Stad til den anden i Ephraims og Manasses Land og indtil Sebulon; men de loe ad dem og bespottede dem. 11 Dog ydmygede Nogle sig af Aser og Manasse og af Sebulon, og kom til Jerusalem. 12 Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord. 13 Og der forsamledes meget Folk til Jerusalem for at holde de usyrede (Brøds) Høitid i den anden Maaned, en saare stor Forsamling. 14 Og de gjorde sig rede og borttoge Alterne, som vare i Jerusalem, og de borttoge alle Røgelsekar og kastede dem i Kidrons Bæk. 15 Og de slagtede Paaske den fjortende Dag i den anden Maaned; og Præsterne og Leviterne vare beskjæmmede, og de helliggjorde sig og førte Brændofferet til Herrens Huus. 16 Og de stode i deres Sted efter deres Skik, efter Mose, den Guds Mands, Lov; Præsterne stænkede Blodet, (hvilket de toge) af Leviternes Haand. 17 Thi de vare mange i Forsamlingen, som ikke havde helliggjort sig; derfor slagtede Leviterne Paaskelam for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren. 18 Thi der var meget Folk, meget af Ephraim og Manasse, Isaschar og Sebulon, som ikke vare rensede, men aade Paaskelam, ikke som skrevet er; men Ezechias bad for dem og sagde: Herren, som er god, gjøre Forligelse for (dem), 19 (for den), som haver beskikket alt sit Hjerte til at søge Gud Herren, sine Fædres Gud, endskjøndt ikke efter Helligdommens Reenhed. 20 Og Herren bønhørte Ezechias og lægede Folket. 21 Saa holdt Israels Børn, som bleve fundne i Jerusalem, de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage med stor Glæde, og Præsterne og Leviterne lovede Herren Dag efter Dag med stærkt lydende Instrumenter for Herren. 22 Og Ezechias talede kjærligen med alle Leviterne, de, som underviste (Andre) med en god Forstand for Herren; og de aade den bestemte Tids (Offere) syv Dage, og offrede Takoffers Offere, og takkede Herren, deres Fædres Gud. 23 Da den ganske Forsamling havde raadført sig om at holde andre syv Dage, da holdt de (endnu) syv Dage med Glæde. 24 Thi Ezechias, Judæ Konge, gav til Forsamlingen tusinde Stude og syv tusinde Faar, og de Øverste gave til Forsamlingen tusinde Stude og ti tusinde Faar; saa helligede mange Præster sig. 25 Og den ganske Forsamling af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne og den ganske Forsamling, som var kommen af Israel, (ja) og de Fremmede, de, som vare komne af Israels Land, og de, som boede i Juda. 26 Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke skeet Saadant i Jerusalem. 27 Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.
• 1 Mos 19:15 : 15 Og der det begyndte at dages, da skyndte Englene paa Loth og sagde: Staa op, tag din Hustru og dine to Døttre, som ere tilstede, at du ikke og ødelægges i Stadens Misgjerning.
• 2 Mos 23:24 : 24 Du skal ikke tilbede deres Guder og ei tjene dem, og ikke gjøre, som de gjøre, men du skal nedbryde dem og sønderbryde deres Billeder.
• 5 Mos 7:5 : 5 Men saaledes skulle I gjøre ved dem: I skulle nedbryde deres Altere, og sønderbryde deres Støtter, og afhugge deres Lunde, og opbrænde deres udskaarne Billeder med Ild.
• 1 Kong 18:38-40 : 38 Da faldt Herrens Ild ned og fortærede Brændofferet og Veden og Stenene og Støvet, og slikkede Vandet op, som var i Graven. 39 Og alt Folket saae det, og de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Herren, han er Gud, Herren, han er Gud. 40 Da sagde Elias til dem: Griber Baals Propheter, at ingen Mand undkommer af dem, og de grebe dem; og Elias førte dem ned til Kisons Bæk og slagtede dem der.
• 2 Kong 17:2 : 2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, dog ikke som Israels Konger, som vare før ham.