17Og der han kom til Samaria, da slog han Alle (ihjel), som vare overblevne af Achab i Samaria, indtil han havde ødelagt ham, efter Herrens Ord, som han talede til Elias.
18Og Jehu samlede alt Folket og sagde til dem: Achab tjente Baal lidet, Jehu vil tjene ham meget.
19Saa kalder nu alle Baals Propheter, alle hans Tjenere og alle hans Præster til mig, at Ingen savnes, thi jeg haver et stort Slagtoffer til Baal; hvo, som savnes, skal ikke leve; men Jehu gjorde det med Svig, at han kunde ødelægge Baals Tjenere.
20Og Jehu sagde: Helliger Baal en Forbudsdag; og de udraabte den.
21Og Jehu sendte til al Israel, og alle Baals Tjenere kom, og Ingen blev tilovers, som ei kom; og de kom i Baals Huus, at Baals Huus blev fuldt her og der.
22Da sagde han til den, som var over Klædehuset: Bær alle Baals Tjenere Klæder ud; og han udbar dem Klæderne.
23Og Jehu gik ind, og Jonadab, Rechabs Søn, i Baals Huus, og han sagde til Baals Tjenere: Randsager og seer til, at her er ikke (nogen) af Herrens Tjenere iblandt eder, men alene Baals Tjenere.