Og Ezechias hørte paa dem og viste dem alt sit Huus, (hvori vare hans) dyrebare Sager, Sølvet og Guldet og Urter og den bedste Olie, og alt sit Vaabenhuus og alt det, som fandtes i hans Liggendefæer; der var ingen Ting, som Ezechias jo viste dem i sit Huus og i sit ganske Herredømme.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Paa den samme Tid sendte Merodach Baladan, Baladans Søn, Kongen af Babel, Breve og Skjenk til Ezechias; thi han havde hørt, at han havde været syg og var bleven stærk.
2Og Ezechias blev glad ved dem og lod dem see alt sit Huus, (hvori vare hans) dyrebare Sager, Sølv og Guld og (kostelige) Urter og den bedste Olie, og alt sit Vaabenhuus og alt det, som fandtes i hans Liggendefæ; der var ingen Ting, som Ezechias jo lod dem see i sit Huus og i sit ganske Herredømme.
3Da kom Esaias, Propheten, til Kong Ezechias og sagde til ham: Hvad have disse Mænd sagt, og hvorfra ere de komne til dig? og Ezechias sagde: De ere komne fra et langt fraliggende Land til mig, fra Babel.
4Og han sagde: Hvad have de seet i dit Huus? og Ezechias sagde: De have seet alt det, som er i mit Huus; der var ingen Ting, som jeg jo lod dem see i mine Liggendefæ.
5Da sagde Esaias til Ezechias: Hør den Herre Zebaoths Ord:
6See, de Dage komme, at alt det, som er i dit Huus, og hvad dine Fædre have samlet til Liggendefæ indtil denne Dag, skal føres til Babel; der skal Intet blive tilovers, siger Herren.
14Da kom Esaias, Propheten, til Kong Ezechias og sagde til ham: Hvad have disse Mænd sagt, og hvorfra ere de komne til dig? og Ezechias sagde: De ere komne af et Land langt fra, fra Babel.
15Og han sagde: Hvad have de seet i dit Huus? og Ezechias sagde: De have seet alt det, som er i mit Huus; der var ingen Ting, som jeg jo viste dem i mine Liggendefæer.
16Da sagde Esaias til Ezechias: Hør Herrens Ord:
17See, de Dage komme, at alt det, som er i dit Huus, og hvad dine Fædre have samlet til Liggendefæ indtil denne Dag, skal føres til Babel; der skal ingen Ting blive tilovers, siger Herren.
14Da sendte Ezechias, Judæ Konge, til Kongen af Assyrien til Lachis og lod sige: Jeg haver syndet, vend tilbage fra mig, jeg vil bære, hvad du lægger paa mig; da lagde Kongen af Assyrien paa Ezechias, Judæ Konge, tre hundrede Centner Sølv og tredive Centner Guld.
15Saa gav Ezechias alt det Sølv, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer.
16Paa den samme Tid afbrød Ezechias (Guldet af) Dørene paa Herrens Tempel og (af) de Piller, som Ezechias, Judæ Konge, havde ladet beslaae, og gav Kongen af Assyrien det.
26Dog Ezechias ydmygede sig, da hans Hjerte havde ophøiet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom ikke Herrens Vrede over dem i Ezechias Dage.
27Og Ezechias havde saare stor Rigdom og Ære, og han gjorde sig Liggendefæer af Sølv og Guld og dyrebare Stene og Urter og Skjolde og allehaande kostelige Redskaber,
13Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arphad og Kongen af Sepharvaims Stad, Hena og Ivva?
14Og Ezechias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Huus, og Ezechias udbredte dem for Herrens Ansigt.
23Og Mange bare Herren Gaver til Jerusalem, og Ezechias, Judæ Konge, dyrebare Skjenk, saa han blev derefter ophøiet for alle Hedningernes Øine.
14Og Ezechias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Huus, og Ezechias udbredte dem for Herrens Ansigt.
15Og Ezechias bad til Herren og sagde:
12Paa den samme Tid sendte Berodach Baladan, Baladans Søn, Kongen af Babel, Breve og Skjenk til Ezechias; thi han havde hørt, at Ezechias havde været syg.
8Og Achas tog det Sølv og det Guld, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer, og sendte Kongen af Assyrien Skjenk.
30Og denne Ezechias tilstoppede og det høie Vandløb i Gihon og førte det lige ned vestenfor Davids Stad; og Ezechias var lykkelig i al sin Gjerning.
31Men (det skede) saa, der Fyrsterne af Babels Tolke vare sendte til ham at spørge om det underlige Tegn, som var skeet i Landet, da forlod Gud ham for at forsøge ham, for at kjende alt det, som var i hans Hjerte.
32Men det Øvrige af Ezechias Handeler og hans Miskundheder, see, de Ting ere skrevne i Esaias, Prophetens, Amoz Søns, Syn, foruden i Judæ og Israels Kongers Bog.
20Da stod Kong Ezechias tidlig op og samlede de Øverste i Staden, og gik op til Herrens Huus.
13Og han udførte derfra alle Liggendefæer af Herrens Huus og de Liggendefæer af Kongens Huus, og afbrød alt det Tøi af Guld, som Salomo, Israels Konge, havde ladet gjøre i Herrens Tempel, saasom Herren havde sagt (tilforn).
18Siden gik de indenfor til Kong Ezechias og sagde: Vi have renset alt Herrens Huus, og Brændofferets Alter og alt dets Redskab, og Skuebrødenes Bord og alt dets Redskab.
19Men Ezechias sagde til Esaias: Det Herrens Ord, som du haver talet, er godt, og han sagde: Mon det ikke (er godt), naar der bliver Fred og Trofasthed i mine Dage?
20Men det Øvrige af Ezechias Handeler og al hans Vælde og det, han gjorde, det Fiskevand og Vandløb, og at han førte Vandet i Staden, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
1Og det skede, der Kong Ezechias det hørte, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig en Sæk og gik ind i Herrens Huus.
8Og der Ezechias og de Øverste kom og saae Hobene, da lovede de Herren og hans Folk Israel.
9Og Ezechias spurgte Præsterne og Leviterne om Hobene.
11Da sagde Ezechias, at man skulde tilrede Kammere i Herrens Huus, og de tilredte dem.
22Da kom Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren, til Ezechias med sønderrevne Klæder, og de gave ham Rabsakes Ord tilkjende.
20Og paa denne (Maade) gjorde Ezechias i al Juda; og han gjorde det, som var godt og ret og sandt for Herrens hans Guds Ansigt.
1Og det skede, der Kong Ezechias det hørte, da sønderrev han sine Klæder og skjulte sig med en Sæk, og gik ind i Herrens Huus.
24Og (han tog) alt Guldet og Sølvet og alle Redskaber, som fandtes i Guds Huus, hos Obed-Edom, og Liggendefæerne i Kongens Huus, og Børn til Gidsel, og han vendte tilbage til Samaria.
26Og han tog Liggendefæet af Herrens Huus og Liggendefæet af Kongens Huus, og tog alle de Ting bort, og tog alle de Skjolde af Guld, som Salomo lod gjøre.
6saa vil jeg sende mine Tjenere til dig imorgen paa denne Tid, og de skulle randsage dit Huus og dine Tjeneres Huse, og det skal skee, at Alt, som er ønskeligt for dine Øine, skulle de lægge i deres Hænder og tage det bort.
25Og jeg veiede dem det Sølv og Guld og de Kar til, (nemlig) Opløftelsen til vor Guds Huus, som Kongen og hans Raadsherrer og hans Fyrster og al Israel, som fandtes, havde givet.
22Og Ezechias havde sagt: Hvad (skal være) Tegn (dertil), at jeg skal gaae op i Herrens Huus?
18Da tog Joas, Judæ Konge, alle de hellige Ting, som Josaphat og Joram og Ahasia, hans Fædre, Judæ Konger, havde helliget, og hvad han selv havde helliget, dertil alt det Guld, som man fandt i Herrens Huses og i Kongens Huses Liggendefæer, og sendte det til Hasael, Kongen af Syrien, og han drog bort fra Jerusalem.
14Og han tog alt Guldet og Sølvet og alle Karrene, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer, tilmed Børn som Gidsel, og vendte tilbage til Samaria.
18Og alle Kar af Guds Huus, store og smaae, og Herrens Huses Liggendefæer, og Kongens og hans Fyrsters Liggendefæer, det altsammen førte han til Babel.
37Da kom Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren, til Ezechias med sønderrevne Klæder; og de gave ham Rabsakes Ord tilkjende.
18Da tog Asa alt det Sølv og Guld, de Ting, som vare tilovers i Herrens Huses Liggendefæer og Kongens Huses Liggendefæer, og gav dem sine Tjenere i Hænderne; og Kong Asa sendte dem til Benhadad, Søn af Tabrimmon, Hesions Søn, Konge i Syrien, som boede i Damascus, og lod sige:
5Der Kong Ezechias Tjenere kom til Esaias,
5Der Kong Ezechias Tjenere kom til Esaias,
3Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd med en stor Graad.