2 Samuelsbok 22:33
Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29Thi du, du skal oplyse min Lygte; Herren min Gud skal gjøre min Mørkhed klar.
30Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
34Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
29Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gjøre min Mørkhed klar.
30Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
34Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
19Den Herre Herre er min Magt, og skal sætte mine Fødder som Hindernes, og lade mig træde paa mine Høie. For Sangmesteren paa mine Strængelege.
1Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
2Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
1Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
22Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
6Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.
7Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
15De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede; de skulle være saftige og grønne,
4(Han er) Klippen, hans Gjerning er fuldkommen, thi alle hans Veie ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Uretfærdighed, han er retfærdig og oprigtig.
37Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
14Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.
47Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies,
48den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,
3Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.
4Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
2Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham.
46Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.
47Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,
2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
1Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
3Han omvender min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld.
1Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
11Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.
6Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
10Lad dog de Ugudeliges Ondskab faae Ende, men stadfæst den Retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud!
18Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
2See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
11Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
1Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
5Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
40Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
2Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.