Verse 2

Og der bleve David Sønner fødte i Hebron, og hans Førstefødte var Amnon, af Ahinoam, den Jisreelitiske,

Referenced Verses

• 1 Krøn 3:1-4 : 1 Og disse vare Davids Sønner, som ham bleve fødte i Hebron: den Førstefødte, Amnon, af Ahinoam, den Jisreelitiske; den anden, Daniel, af Abigail, den Carmelitiske; 2 den tredie, Absalom, Søn af Maacha, Thalmai, Kongen af Gesurs, Datter; den fjerde, Adonja, Hagiths Søn; 3 den femte, Sephatja, af Abital; den sjette, Jithream, af Egla, hans Hustru. 4 (Disse) Sex bleve ham fødte i Hebron, thi han regjerede der i syv Aar og sex Maaneder, og tre og tredive Aar regjerede han i Jerusalem.
• 1 Mos 49:3-4 : 3 Ruben, du er min Førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke. 4 Letfærdig som Vandet, du skal ikke være ypperlig, thi du opsteg i din Faders Leie; da besmittede du det, — han haver opsteget paa min Seng!
• 1 Sam 25:42-43 : 42 Og Abigail skyndte sig og gjorde sig rede, og red paa et Asen, og (med hende) hendes fem Piger, som fulgte efter hende; og hun drog efter Davids Bud og blev ham til en Hustru. 43 David tog og Ahinoam af Jisreel, og de vare ogsaa begge hans Hustruer.
• 2 Sam 13:1-9 : 1 Og det skede derefter, at Absalom, Davids Søn, havde en deilig Søster, hvis Navn var Thamar, og Amnon, Davids Søn, elskede hende. 2 Og Amnon var beængstet, saa at han blev syg for Thamars, sin Søsters, Skyld; thi hun var en Jomfru, og det syntes underligt for Amnons Øine, at han skulde gjøre hende Noget. 3 Men Amnon havde en Ven, hvis Navn var Jonadab, en Søn af Simea, Davids Broder, og Jonadab var en saare viis Mand. 4 Og han sagde til ham: Hvorfor bliver du saa mager, du Kongens Søn, Dag fra Dag? kan du ikke give mig det tilkjende? da sagde Amnon til ham: Jeg elsker Thamar, Absaloms, min Broders, Søster. 5 Og Jonadab sagde til ham: Læg dig paa din Seng og gjør dig syg; naar din Fader kommer for at besøge dig, da siig til ham: Kjære, lad Thamar, min Søster, komme at give mig Brød at æde og lave Mad for mine Øine, at jeg kan see (derpaa) og æde af hendes Haand. 6 Saa lagde Amnon sig og gjorde sig syg; der Kongen kom at besøge ham, da sagde Amnon til Kongen: Kjære, lad Thamar, min Søster, komme og tillave to søde Kager for mine Øine, at jeg kan æde af hendes Haand. 7 Da sendte David til Thamar, til Huset, og lod sige: Kjære, gak hen i Amnons, din Broders, Huus og lav ham Mad. 8 Og Thamar gik til Amnons, sin Broders, Huus, og han laae, og hun tog en Deig og æltede og tillavede (søde Kager) for hans Øine, og bagte de søde Kager. 9 Og hun tog Panden og udslog (dem) for hans Ansigt, men han vægrede sig for at æde; da sagde Amnon: Lader hver Mand gaae ud fra mig; og de gik ud fra ham allesammen. 10 Da sagde Amnon til Thamar: Bær Maden ind i Kammeret, at jeg kan æde af din Haand; da tog Thamar de søde Kager, som hun havde lavet, og bar ind til Amnon, sin Broder, i Kammeret. 11 Og der hun bar dem frem til ham, at han skulde æde, da tog han fat paa hende og sagde til hende: Kom, min Søster, lig hos mig. 12 Og hun sagde til ham: Ikke saa, min Broder, krænk mig ikke, thi man bør ikke saaledes gjøre i Israel; gjør ikke denne Daarlighed. 13 Men jeg, hvor skulde jeg føre min Skam hen? og du, du skulde være ligesom en af Daarerne i Israel; men nu, Kjære, tal til Kongen, thi han negter dig ikke mig. 14 Men han vilde ikke høre paa hendes Røst og blev stærkere end hun, og krænkede hende og laae hos hende. 15 Siden hadede Amnon hende med et saare stort Had; thi det Had var større, som han hadede hende med, end Kjærligheden, med hvilken han havde elsket hende; og Amnon sagde til hende: Staa op, gak bort. 16 Og hun sagde til ham: Der er ikke Aarsag til dette Onde, som er større end det andet, som du gjorde imod mig, at du udstøder mig; men han vilde ikke høre hende. 17 Og han kaldte ad sin Dreng, som tjente ham, og sagde: Kjære, driver denne ud fra mig udenfor, og luk du Døren i Laas efter hende. 18 Og hun havde en Kjortel paa sig af adskillige (Farver), thi saaledes (pleiede) Kongens Døttre at klæde sig med Kjortler, (den Stund de vare) Jomfruer; og hans Tjener drev hende ud udenfor, og lukkede Døren i Laas efter hende. 19 Da tog Thamar Aske paa sit Hoved, og sønderrev Kjortelen af adskillige (Farver), som hun havde paa sig, og lagde sin Haand paa sit Hoved, og gik stedse og raabte. 20 Og Absalom, hendes Broder, sagde til hende: Har din Broder Amnon været hos dig? og nu, min Søster, ti, han er din Broder, læg ikke denne Sag paa dit Hjerte; saa blev Thamar (siddende) og var eenlig i Absaloms, sin Broders, Huus. 21 Der Kong David hørte alle disse Gjerninger, da blev han saare vred. 22 Men Absalom talede ikke med Amnon, hverken Ondt eller Godt; men Absalom hadede Amnon, fordi han havde krænket Thamar, hans Søster. 23 Og det skede to ganske Aar derefter, da havde Absalom dem, som klippede (Faar) i Baal-Hazor, som er ved Ephraim, og Absalom indbød alle Kongens Børn. 24 Og Absalom kom til Kongen og sagde: Kjære, see, din Tjener har dem, som klippe; Kjære, Kongen og hans Tjenere gaae med din Tjener. 25 Og Kongen sagde til Absalom: Nei, min Søn, Kjære, lad os ikke alle gaae, at vi ikke skulle besvære dig; og der han nødte ham, vilde han dog ikke gaae, men velsignede ham. 26 Og Absalom sagde: Hvis ikke du vil, lad dog Amnon, min Broder, gaae med os; og Kongen sagde til ham: Hvorfor skal han gaae med dig? 27 Da nødte Absalom ham, og han lod Amnon og alle Kongens Børn gaae med ham. 28 Da bød Absalom sine unge Karle og sagde: Kjære, seer til, naar Amnons Hjerte er vel (tilmode) af Vinen, og jeg siger til eder: Slaaer Amnon og dræber ham, da frygter ikke; mon (I) ikke (tør gjøre det), da jeg, jeg har befalet eder det? værer frimodige og værer duelige Folk. 29 Saa gjorde Absaloms unge Karle ved Amnon, saasom Absalom havde befalet; da stode alle Kongens Sønner op og rede, hver paa sin Mule, og flyede.