Apostlenes gjerninger 10:12
i hvilket vare allehaande Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
i hvilket vare allehaande Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Men Petrus begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, og sagde:
5Jeg var i Staden Joppe og bad; og jeg saae i Henrykkelse et Syn, nemlig Noget, som kom ned, ligesom en stor linned Dug, som nedlodes fra Himmelen ved dens fire Hjørner, og det kom hen til mig.
6Der jeg stirrede paa det, blev jeg vaer og saae Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
7Men jeg hørte en Røst, som sagde til mig: Staa op, Petrus, slagt og æd!
8Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund.
9Men Røsten svarede mig anden Gang af Himmelen: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for Ureent.
10Men dette skede tre Gange; og det blev altsammen igjen draget op til Himmelen.
9Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time.
10Men han blev meget hungrig og vilde have Noget at spise. Men imedens de lavede (det) til, overfaldt ham en Henrykkelse;
11og han saae Himmelen aabnet og Noget fare ned til sig, som en stor linned Dug, der var bundet ved de fire Hjørner og nedlodes paa Jorden,
13Og en Røst skede til ham: Staa op, Petrus, slagt og æd!
14Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent.
15Og Røsten sagde atter anden Gang til ham: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for ureent!
16Men dette skede tre Gange; og Dugen blev optagen igjen til Himmelen.
17Men der Petrus tvivlede ved sig selv om, hvad det Syn skulde være, som han havde seet, see, da stode de Mænd for Døren, som vare udsendte af Cornelius og havde opspurgt Simons Huus;
10(Vilde) Dyr og alt Qvæget, Orme og flyvende Fugle!
8Af reent Qvæg og af det Qvæg, som ikke er reent, og af Fuglene og af alt det, som kryber paa Jorden,
10og med hver levende Sjæl, som er hos eder, af Fugle, af Qvæg og af alle (vilde) Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud af Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.
46Denne er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Dyr, som svømmer i Vandet, og om hvert Dyr, som vrimler paa Jorden;
17noget Dyrs Skikkelse, som er paa Jorden, nogen vinget Fugls Skikkelse, som flyver under Himmelen,
18noget krybende Dyrs Skikkelse paa Jorden, nogen Fisks Skikkelse, som er i Vandet under Jorden,
14De, og allehaande (vilde) Dyr efter deres Slags, og allehaande Qvæg efter deres Slags, og allehaande Orme, som krybe paa Jorden, efter deres Slags, og allehaande Fugle efter deres Slags, alt det, som kunde flyve, alt det, som havde Vinger.
41Og al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, den skal være en Vederstyggelighed, den skal ikke ædes;
42(nemlig) alt det, som gaaer paa Bug, og alt det, som gaaer paa fire (Fødder), ja alt det, som haver mange Fødder, iblandt al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, dem skulle I ikke æde, thi de ere en Vederstyggelighed.
24Og Gud sagde: Jorden udgive levende Dyr efter sit Slags, Fæ og Orme og (vilde) Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skede saa.
25Og Gud gjorde (vilde) Dyr paa Jorden efter sit Slags, og Fæ efter sit Slags, og allehaande Orme paa Jorden efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt.
2Taler til Israels Børn og siger: Disse ere de Dyr, som I maae æde iblandt alle Dyr, som ere paa Jorden:
3Alt det, som har Klov, og som adskiller Klovernes Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde.
20Al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), den skal være eder en Vederstyggelighed.
21Dog skulle I æde dette af al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), nemlig de, som have (lange) Been over sine Fødder, at hoppe paa Jorden med dem.
19Alle (vilde) Dyr og alle Orme og alle Fugle, Alt, hvad der kryber paa Jorden, efter deres Slags, gik de ud af Arken.
19Men idet Petrus grublede over Synet, sagde Aanden til ham: See, tre Mænd lede efter dig;
30Og alle Dyr paa Jorden, og alle Fugle under Himmelen, og alle Orme paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, (haver jeg givet) allehaande grønne Urter til at æde; og det skede saa.
2Og Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle (vilde) Dyr paa Jorden og over alle Fugle under Himmelen, over alt det, som kryber paa Jorden, og over alle Fiske i Havet, de skulle være givne i eders Hænder.
9Alle Dyr paa Marken! kommer at æde, (ja) alle Dyr i Skoven!
20Af Fuglene efter deres Slags, og af Qvæget efter deres Slags, af allehaande Orme paa Jorden efter deres Slags; et Par af hvert (Slags) skal gaae til dig, at de maae leve.
6Og hvert Qvæg, som kløver Kloven, og som adskiller tvende Klovers Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde.
19Og hver Fugl, som kryber, den skal være eder ureen; de skulle ikke ædes.
20I maae æde hver reen Fugl.
23Men al (anden) flyvende Vrimmel, som haver fire Fødder, den skal være eder en Vederstyggelighed.
7Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,
8Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,
20Og Gud sagde: Vandet udgive mangfoldigen vrimlende Dyr, (som have) levende Sjæle; og Fugle skulle flyve over Jorden, imod Himmelens udstrakte Befæstnings Overdeel.
27Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen.
27Og alt det, som gaaer paa sine Laller, iblandt alle de Dyr, som gaae paa fire (Fødder), skal være eder ureent; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen.
7Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er bleven tæmmet af den menneskelige Natur;
7Og det første Dyr var ligt en Løve, og det andet Dyr var ligt en Oxe, og det tredie Dyr havde Ansigt som et Menneske, og det fjerde Dyr var ligt en flyvende Ørn.
21Saa qvaltes alt Kjød, som krøb paa Jorden, af Fugle og af Qvæg og af (vilde) Dyr og af al den Vrimmel, som vrimlede paa Jorden, og hvert Menneske.
11I maae æde hver reen Fugl.
30og Pindsvinet og Crocodillen og Molkormen og Sneglen og Muldvarpen.