Apostlenes gjerninger 11:23

Original Norsk Bibel 1866

Denne, der han var kommen derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Forsæt skulde blive ved Herren;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 13:43 : 43 Men der Synagogen var opløst, fulgte mange Jøder og gudfrygtige Tilhængere af Jødernes Tro Paulus og Barnabas, hvilke talede til dem og formanede dem, at de skulde holde fast ved Guds Naade.
  • Apg 14:22 : 22 og bestyrkede Disciplenes Sjæle og paamindede dem om at blive faste ved Troen, og at os bør at indgaae i Guds Rige ved mange Trængsler.
  • Apg 14:26 : 26 Og de seilede derfra til Antiochia, hvorfra de vare blevne anbefalede Guds Naade til den Gjerning, som de havde fuldkommet.
  • Apg 20:24 : 24 Men jeg agter Intet, holder og ikke selv mit Liv dyrebart, paa det jeg kan fuldkomme mit Løb med Glæde og den Tjeneste, som jeg haver annammet af den Herre Jesu, at vidne om Guds Naades Evangelium.
  • Kol 1:6 : 6 hvilket er kommet til eder, som og i den ganske Verden, og er frugtbringende og voxer, ligesom og iblandt eder fra den Dag af, I hørte og erkjendte den Guds Naade i Sandhed;
  • 2 Tim 3:10 : 10 Men du haver efterfulgt mig i Lærdom, Vandel, Forsæt, Tro, Langmodighed, Kjærlighed, Taalmodighed,
  • Hebr 10:19-26 : 19 Efterdi vi da, Brødre! ved Jesu Blod have Frimodighed til at indgaae i Helligdommen, 20 hvortil han indviede os en ny og levende Vei igjennem Forhænget, det er, hans Kjød, 21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Huus, 22 da lader os træde frem med et sanddru Hjerte i Troens fulde Forvisning, ved Bestænkelsen rensede i Hjerterne fra en ond Samvittighed og aftoede paa Legemet med reent Vand. 23 Lader os holde fast ved Haabets urokkelige Bekjendelse; thi han er trofast, som gav Forjættelsen; 24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kjærlighed og gode Gjerninger, 25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som Nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget desmere, som I see, at Dagen nærmer sig. 26 Thi synde vi med Villie, efter at have annammet Sandhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden,
  • Hebr 10:32-39 : 32 Men kommer de forrige Dage ihu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt en stor Kamp med Lidelser, 33 idet I deels selv ved Forsmædelser og Trængsler bleve et Skuespil, deels toge Deel med dem, som fristede saadanne Kaar. 34 Thi baade havde I Medlidenhed med mine Baand, og I skikkede eder med Glæde deri, at man røvede eders Gods, da I vidste, at I have i eder selv et bedre og blivende Gods i Himlene. 35 Kaster derfor ikke eders Frimodighed bort, hvilken haver en stor Belønning; 36 thi I have Taalmodighed behov, at, naar I have gjort Guds Villie, I da kunne faae Forjættelsen. 37 Thi der er endnu kun en saare liden Stund, indtil den kommer, der skal komme, og han skal ikke tøve. 38 Men den Retfærdige af Troen skal leve; og dersom Nogen unddrager sig, haver min Sjæl ikke Behag i ham. 39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig til deres Fordærvelse, men af dem, som troe til Sjælens Frelse.
  • 2 Pet 1:4-9 : 4 ved hvilke de største og dyrebare Forjættelser ere os skjenkede, paa det at I ved disse skulle blive deelagtige i den guddommelige Natur, naar I flye den Fordærvelse, (som) formedelst Begjærlighed (er) i Verden, 5 saa anvender al Flid just herpaa og beviser i eders Tro Dyd, men i Dyden Kundskab, 6 men i Kundskaben Afholdenhed, men i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed, 7 men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed (til Alle). 8 Thi naar disse (Dyder) findes hos eder og i Overflødighed, lade de eder ikke blive ørkesløse eller ufrugtbare i vor Herres Jesu Christi Erkjendelse. 9 Thi den, som ikke haver disse (Dyder), er blind, tillukker Øinene og haver glemt Renselsen fra sine forrige Synder.
  • 2 Pet 3:17-18 : 17 Derfor, I Elskelige! efterdi I vide det forud, vogter eder, at I ikke lade eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde fra eders egen Fasthed. 18 Men voxer i vor Herres og Frelsers Jesu Christi Naade og Kundskab! Ham være Ære baade nu og til evig Tid! Amen.
  • 1 Joh 2:28 : 28 Og nu, (mine) Børn! bliver i ham, at, naar han aabenbares, vi da kunne have Frimodighed og ikke skulle blive beskjæmmede af ham i hans Tilkommelse.
  • 3 Joh 1:4 : 4 Jeg haver ingen større Glæde end denne, at jeg hører mine Børn vandre i Sandhed.
  • 1 Tess 1:3-4 : 3 tænkende uafladeligen paa eders Gjerning i Troen og Arbeide i Kjærligheden og Bestandighed i Haabet paa vor Herre Jesum Christum, for vor Guds og Faders Aasyn; 4 efterdi vi kjende, af Gud elskte Brødre! eders Udvælgelse.
  • 1 Tess 3:2-5 : 2 og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener og vor Medarbeider i Christi Evangelio, for at styrke eder og formane eder om eders Tro, 3 at ikke Nogen skulde blive vankelmodig i disse Trængsler; thi I vide selv, at vi ere dertil bestemte. 4 Thi ogsaa der vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde lide Trængsler; som og er skeet, og I vide. 5 Hvorfor og jeg, der jeg ikke længere kunde udholde det, sendte (ham) for at erfare eders Tro, om Fristeren ikke maaskee skulde have fristet eder, og vort Arbeide blive forgjæves.
  • 2 Tim 1:4-5 : 4 og naar jeg tænker paa dine Taarer, længes jeg efter at see dig, paa det at jeg maatte fyldes med Glæde, 5 idet jeg ihukommer den uskrømtede Tro, som er i dig, som boede først i din Mormoder Lois og din Moder Eunike, og jeg er vis paa, at den ogsaa (boer) i dig.
  • Apg 20:32 : 32 Og nu, Brødre, befaler jeg eder Gud og hans Naades Ord, som er mægtigt til at opbygge eder og at give eder Arv iblandt alle de Helligede.
  • 1 Kor 15:58 : 58 Derfor, mine kjære Brødre! bliver faste, ubevægelige, altid rige i Herrens Gjerning, vidende, at eders Arbeide er ikke forfængeligt i Herren.
  • 2 Kor 1:17 : 17 Haver jeg derfor vel viist Letsindighed, der jeg besluttede dette? eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kjødet, saa at hos mig er (først) Ja, Ja, og (siden) Nei, Nei?
  • Apg 15:40 : 40 Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Guds Naade.
  • 5 Mos 10:20 : 20 Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene; og du skal hænge hart ved ham og sværge ved hans Navn.
  • 5 Mos 30:20 : 20 at du maa elske Herren din Gud, og høre paa hans Røst og hænge ved ham, thi han er dit Liv og dine Dages Længde, at du maa blive i Landet, som Herren svoer dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem.
  • Jos 22:5 : 5 Aleneste holder (det) saare (flitteligen) at gjøre det Bud og Loven, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, at elske Herren eders Gud, og at vandre i alle hans Veie, og at holde hans Bud, og at hænge ved ham, og at tjene ham i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl.
  • Jos 23:8 : 8 Men I skulle hænge fast ved Herren eders Gud, saasom I have gjort indtil denne Dag.
  • Sal 17:3 : 3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
  • Ordsp 23:15 : 15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),
  • Ordsp 23:28 : 28 Ja, hun ligger paa Luur, som efter Rov, og formerer de Troløse iblandt Menneskene,
  • Dan 1:8 : 8 Men Daniel satte sig for i sit Hjerte, at han vilde ikke besmitte sig med Kongens Mad og med den Viin, som han drak; derfor begjærede han af den øverste Kammertjener, at han maatte ikke besmitte sig.
  • Matt 16:24 : 24 Da sagde Jesus til sine Disciple: Vil Nogen komme efter mig, han fornegte sig selv, og tage sit Kors og følge mig.
  • Mark 2:5 : 5 Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladte.
  • Joh 8:31-32 : 31 Derfor sagde Jesus til Jøderne, som havde troet paa ham: Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple; 32 og I skulle erkjende Sandheden, og Sandheden skal frigjøre eder.
  • Joh 15:4 : 4 Bliver i mig, (da bliver) og jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Viintræet, saa (kunne) I ikke heller, uden I blive i mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    24thi han var en god Mand og fuld af den Hellig-Aand og Tro. Og meget Folk blev ført til Herren.

    25Men Barnabas drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og der han fandt ham, førte han ham til Antiochia.

    26Men det skede, at de et heelt Aar bleve samlede i Menigheden og lærte meget Folk, og at Disciplene i Antiochia først bleve kaldte Christne.

  • 81%

    20Men iblandt dem vare nogle Mænd fra Cypern og Cyrene, som kom til Antiochia og talede til de Græske, og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesum.

    21Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.

    22Men Talen om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øren, og de udsendte Barnabas, at han skulde drage til Antiochia.

  • 27Men der han vilde reise til Achaja, formanede Brødrene og skreve til Disciplene, at de skulde annamme ham; og der han var kommen derhen, var han ved Guds Naade de Troende til megen Nytte;

  • 75%

    26Og de seilede derfra til Antiochia, hvorfra de vare blevne anbefalede Guds Naade til den Gjerning, som de havde fuldkommet.

    27Men der de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem, og at han havde opladt Hedningerne Troens Dør.

    28Men de opholdt sig der en ikke liden Tid hos Disciplene.

  • 74%

    3Efterat da disse vare blevne ledsagede paa Veien af Menigheden, droge de igjennem Phoenicien og Samarien og fortalte Hedningernes Omvendelse; og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.

    4Men der de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlerne og de Ældste, og kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem.

  • 74%

    43Men der Synagogen var opløst, fulgte mange Jøder og gudfrygtige Tilhængere af Jødernes Tro Paulus og Barnabas, hvilke talede til dem og formanede dem, at de skulde holde fast ved Guds Naade.

    44Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten den ganske Stad, for at høre Guds Ord.

  • 7som var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand; denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og begjærede at høre Guds Ord.

  • 73%

    27Men Barnabas tog ham til sig og førte ham til Apostlerne; og han fortalte dem, hvorledes han havde seet Herren paa Veien, og at han havde talet til ham, og hvorledes han i Damascus havde lært frimodigen i Jesu Navn.

    28Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem,

  • 73%

    19Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.

    20Men der de det hørte, prisede de Herren; og de sagde til ham: Broder, du seer, hvor mange tusinde Jøder der ere, som have antaget Troen, og de ere alle nidkjære for Loven.

  • 27Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen.

  • 2Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig-Aand: Udtager mig dog Barnabas og Saulus til den Gjerning, til hvilken jeg haver kaldet dem.

  • 72%

    17Dersom Gud da haver givet dem ligesaadan Gave, som og os, der de troede paa den Herre Jesum Christum, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?

    18Men der de hørte dette, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: Saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.

  • 21Og der de havde prædiket Evangelium i denne Stad og gjort mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Iconium og Antiochia,

  • 3De opholdt sig da en lang Tid der og talede frimodigen i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd og lod Tegn og Undergjerninger skee ved deres Hænder.

  • 17Men der vi kom til Jerusalem, annammede Brødrene os med Glæde.

  • 30hvilket de ogsaa gjorde, og skikkede det til de Ældste ved Barnabæ og Sauli Haand.

  • 71%

    12Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle; men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.

    13Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus;

  • 33Derfor sendte jeg strax til dig; og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds Aasyn, for at høre alt det, som dig er befalet af Gud.

  • 23Men der de havde beskikket dem Ældste i hver Menighed og havde holdt Bøn og Faste, befole de dem Herren, paa hvem de havde troet.

  • 35Og Alle, som boede i Lydda og Saron, saae ham og omvendte sig til Herren.

  • 25have vi eendrægtigen forsamlede besluttet at udvælge Mænd og sende dem til eder med vore Elskelige, Barnabas og Paulus,

  • 22Og han kom til Cæsarea, og drog op og hilsede Menigheden, og drog saa ned til Antiochia.

  • 71%

    11Men vi troe at blive salige ved den Herres Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de.

    12Men al Mængden taug og hørte Barnabas og Paulus, som fortalte, hvor store Tegn og Undergjerninger Gud havde gjort ved dem iblandt Hedningerne.

  • 15Og derfra kom Brødrene, som havde hørt om os, os imøde indtil Appii Forum og Trestabernæ; og der Paulus saae dem, takkede han Gud og fattede Mod.

  • 36Men efter nogle Dage sagde Paulus til Barnabas: Lad os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i enhver Stad, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, (og see,) hvorledes de lide.

  • 8Og Gud, som kjender Hjerterne, vidnede for dem, idet han gav dem den Hellig-Aand, ligesom og os.

  • 70%

    46Og de vare hver Dag samdrægtigen varagtige i Templet, og brøde Brødet i Husene og nøde Maaltidet med Fryd og Hjertets Eenfoldighed,

    47idet de lovede Gud og havde Yndest hos alt Folket. Men Herren lagde dagligen dem til Menigheden, som bleve frelste.

  • 1Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde annammet Guds Ord.

  • 9Denne hørte Paulum tale, som, der han saae stivt paa ham og mærkede, at han havde Tro til at frelses, sagde med høi Røst:

  • 37Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?

  • 15Men efter Lovens og Propheternes Læsning sendte de Øverste for Synagogen til dem og lode sige: I Mænd, Brødre! have I nogen Formaningstale til Folket, da siger frem.

  • 34Og han førte dem op i sit Huus og satte et Bord for dem og var glad med alt sit Huus, idet han troede paa Gud.

  • 31Men der de det læste, bleve de glade over den Trøst.

  • 42Men det blev vitterligt over hele Joppe, og Mange troede paa Herren.

  • 9og da de erkjendte den Naade, som mig var given, gave de, nemlig Jakobus og Kephas og Johannes, som ansees for (Menighedens) Piller, mig og Barnabas Samfunds høire Haand, at vi skulde prædike hos Hedningerne, men de hos de Omskaarne;

  • 1Men det skede i Iconium, at de gik tilsammen ind i Jødernes Synagoge og talede saaledes, at en stor Mængde baade af Jøder og Græker troede.