Apostlenes gjerninger 4:9
Efterdi vi idag forhøres angaaende Velgjerningen mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han er bleven frelst,
Efterdi vi idag forhøres angaaende Velgjerningen mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han er bleven frelst,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10da skal det være eder alle og alt det israelitiske Folk vitterligt, at ved Jesu Christi den Nazaræers Navn, hvilken I have korsfæstet, hvilken Gud haver opreist fra de Døde, ved dette (Navn) staaer denne helbredet her for eders Øine.
6Men Petrus sagde: Sølv og Guld haver jeg ikke, men det, som jeg haver, det giver jeg dig: I Jesu Christi den Nazaræers Navn staa op og gak.
7Og han greb ham ved den høire Haand og reiste ham op.
8Men strax bleve hans Fødder og Ankler stærke, og han sprang op, stod og gik omkring, og gik ind med dem i Templet, gik omkring og sprang, og lovede Gud.
9Og alt Folket saae ham gaae og love Gud.
10Og de kjendte ham, at han var den, som havde siddet for Templets skjønne Dør for (at bede om) Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som ham var vederfaret.
11Da nu den Halte, der var helbredet, holdt sig til Petrus og Johannes, løb alt Folket sammen til dem i den Buegang, som kaldes Salomons, og var heel forfærdet.
12Men der Petrus det saae, talede han til Folket: I israelitiske Mænd! hvi forundre I eder over dette? eller hvi see I stivt paa os, ligesom vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde bragt denne til at gaae?
7Og de stillede dem frem og spurgte: Af hvad Magt, eller i hvilket Navn gjorde I dette?
8Da sagde Petrus, fyldt af den Hellig-Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste!
15Men den Livsens Fyrste sloge I ihjel, hvilken Gud opreiste fra de Døde, hvortil vi ere Vidner.
16Og formedelst Troen paa hans Navn haver hans Navn styrket denne, som I see og kjende; og Troen ved ham gav ham denne fuldkomne Helbredelse for alles eders Øine.
13Men der de saae Petri og Johannis Frimodighed, og havde faaet at vide, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig; og de kjendte dem, at de havde været med Jesu.
14Men der de saae det Menneske, som var helbredet, staae hos dem, havde de Intet at sige derimod.
19Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;
20thi vi kunne ikke andet end tale det, som vi have seet og hørt.
21Men de truede dem fremdeles og lode dem løs, der de ikke fandt, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi Alle lovede Gud for det, som var skeet.
22Thi det Menneske var mere end fyrretyve Aar gammelt, paa hvilket dette Helbredelsestegn var skeet.
16Hvad skulle vi gjøre disse Mennesker? thi et vitterligt Tegn er skeet ved dem, som er aabenbart for alle dem, som boe i Jerusalem, og vi kunne ikke negte det.
6Der Jesus saae ham ligge (der), og vidste, at han havde allerede ligget i lang Tid, sagde han til ham: Vil du vorde sund?
7Den Syge svarede ham: Herre! jeg haver ikke et Menneske, der kan kaste mig i Dammen, naar Vandet bliver bevæget; men naar jeg kommer, nedstiger en Anden foran mig.
8Jesus sagde til ham: Staa op, tag din Seng og gak.
9Og strax blev Mennesket sundt, og tog sin Seng op og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.
10Derfor sagde Jøderne til den, som var bleven helbredet: Det er Sabbat, det er dig ei tilladt at tage Sengen med.
11Han svarede dem: Den, som gjorde mig sund, han sagde til mig: Tag din Seng op og gaa.
12Da spurgte de ham: Hvo er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng op og gaa?
1Men Petrus og Johannes gik tilsammen op i Templet ved Bønnens Time, som var den niende.
2Og en Mand, som var halt fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de dagligen ved den Tempeldør, som kaldtes den skjønne, at bede om Almisse af dem, som gik ind i Templet.
3Der han saae Petrus og Johannes, der de vilde gaae ind i Templet, bad han, at han maatte faae en Almisse.
4Men Petrus tilligemed Johannes saae stivt paa ham og sagde: See paa os.
8Og der var en Mand i Lystra, som maatte sidde, fordi han havde ingen Magt i Fødderne, men var lam fra Moders Liv af og havde endnu aldrig gaaet.
9Denne hørte Paulum tale, som, der han saae stivt paa ham og mærkede, at han havde Tro til at frelses, sagde med høi Røst:
10Staa ret op paa dine Fødder! Og han sprang op og gik omkring.
32Men det skede, der Petrus drog alle vegne omkring, at han kom ogsaa til de Hellige, som boede i Lydda.
33Men der fandt han en Mand, ved Navn Æneas, som havde ligget otte Aar tilsengs og var værkbruden.
34Og Petrus sagde til ham: Æneas, Jesus Christus helbreder dig; staa op, red selv under dig; og han stod strax op.
35Og Alle, som boede i Lydda og Saron, saae ham og omvendte sig til Herren.
22I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesum den Nazaræer, en Mand af Gud, udmærket for eder ved kraftige Gjerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, saasom I og selv vide,
30idet du udrækker din Haand til Helbredelse, at Tegn og Undergjerninger kunne skee ved dit hellige Barns Jesu Navn.
33Var denne ikke af Gud, da kunde han slet Intet gjøre.
14Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;
14Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: See, du er bleven sund; synd ikke mere, at ikke noget Værre skal vederfares dig.
15Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde helbredet ham.
12Og han stod strax op, og tog Sengen op og gik ud for Alles Øine, saa at de bleve alle forfærdede, og prisede Gud og sagde: Vi have aldrig seet Saadant.
31saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
10Og han saae omkring paa dem alle og sagde til det Menneske: Ræk din Haand ud! men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen, som den anden.
9Hvilket er lettere? at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladte? eller at sige: Staa op, og tag din Seng op og vandre?
4Men Petrus begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, og sagde:
18Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe det ind og lægge det for ham.
37Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?