Amos 7:5

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg sagde: Herre Herre! lad dog af, hvorledes skal Jakob kunne bestaae? thi han er ringe.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 85:4 : 4 Du bortsamlede al din Grumhed, du vendte om fra din grumme Vrede.
  • Jes 1:9 : 9 Dersom ikke den Herre Zebaoth havde ladet som et Lidet overblevet af os, (da) havde vi været som Sodom, (ja) været lignede ved Gomorra.
  • Jes 10:25 : 25 Thi det er endnu et Lidet, (ja) en føie (Tid), da skal Grumhed endes, og min Vrede (skal komme) til at fortære dem.
  • Jer 30:19 : 19 Og Taksigelse og deres Røst, som lege, skal udgaae fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe.
  • Joel 2:17 : 17 Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhuset og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk, og giv ikke din Arv til Skjændsel, at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Hedningerne: Hvor er deres Gud?
  • Amos 7:2-3 : 2 Og det skede, der de havde fuldendt at æde Urterne i Landet, at jeg sagde: Herre Herre, tilgiv dog! hvorledes skal Jakob kunne bestaae? thi han er (jo) ringe. 3 (Da) angrede dette Herren; det skal ikke skee, sagde Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    1Saa lod den Herre Herre mig see, og see, En, som dannede Græshopper, da Høstgrøden begyndte at opkomme, og see, (der var) Høstgrøde, efterat Kongen havde ladet afhugge Græsset.

    2Og det skede, der de havde fuldendt at æde Urterne i Landet, at jeg sagde: Herre Herre, tilgiv dog! hvorledes skal Jakob kunne bestaae? thi han er (jo) ringe.

    3(Da) angrede dette Herren; det skal ikke skee, sagde Herren.

    4Saa lod den Herre Herre mig see, og see, den Herre Herre kaldte, at gaae irette (med dem) ved Ilden; og den fortærede en stor Afgrund, og den fortærede et Stykke Land.

  • 6Saa angrede dette Herren; ogsaa det, det skal ikke skee, sagde den Herre Herre.

  • 7Vee! thi dette er en stor Dag, saa (der har) ingen (været) som den, og det er Nødens Tid for Jakob; dog skal han blive frelst deraf.

  • 6Men jeg sagde: Ak Herre Herre! see, jeg veed ikke at tale, thi jeg er ung.

  • 7Du, som er kaldet Jakobs Huus, mon Herrens Aand være forkortet? mon disse være hans Idrætter? mon mine Ord ikke skulle gjøre vel imod den, som vandrer oprigtig?

  • 8Og det skede, der de havde slaget dem, da var jeg overbleven; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte og sagde: Ak, Herre Herre! vil du fordærve alt Overblevet i Israel, idet du udøser din Grumhed over Jerusalem?

  • 1Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:

  • 8Hvorledes skulde jeg hengive dig, Ephraim, og overantvorde dig, Israel? hvorledes skulde jeg gjøre ved dig som ved Adma? skulde jeg sætte dig som Zeboim? mit Hjerte haver vendt sig i mig, mine Fortrydelser ere optændte tillige.

  • 1Hører dette Ord, som jeg optager over eder, et Klagemaal (over eder), Israels Huus!

  • 49Og jeg sagde: Ak Herre Herre! de sige om mig: Mon han ikke bruger idel Lignelser?

  • 27Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi.

  • 8See, den Herre Herres Øine (see) paa et syndigt Rige, og jeg vil udslette det fra (at være) paa Jorden; dog vil jeg ikke plat udslette Jakobs Huus, siger Herren.

  • 7Og det Overblevne af Jakob skal være iblandt Hedningerne, midt iblandt mange Folk, som en Løve iblandt Dyrene i Skoven, som en ung Løve iblandt Faarehjorde, hvilken, naar han gaaer over, da nedtræder og sønderriver han, og der er Ingen, som redder.

  • 69%

    13Og det skede, der jeg spaaede, da døde Pelatja, Benajas Søn; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte med høi Røst og sagde: Ak, Herre Herre! vil du aldeles gjøre en Ende med det Overblevne af Israel?

    14Da skede Herrens Ord til mig, og han sagde:

  • 7Saa sagde den Herre Herre: Det skal ikke bestaae og ei (saa) være.

  • 30Og jeg ledte efter en Mand af dem, som vilde gjærde et Gjærde og staae i Gabet for mit Ansigt for Landet, at jeg skulde ikke fordærve det; men jeg fandt ingen.

  • 7Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.

  • 16Og nu, hør Herrens Ord: Du siger: Du skal ikke spaae imod Israel, og ikke (lade Ord) dryppe imod Isaks Huus.

  • 6Søger Herren, saa skulle I leve, at han skal ikke komme heftig over Josephs Huus som en Ild og fortære, og der skal Ingen være, som udslukker i Bethel;

  • 13Hører og vidner udi Jakobs Huus, siger den Herre Herre, den Zebaoths Gud,

  • 20Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 11Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 15Thi see, jeg vil gjøre dig liden iblandt Hedningerne, foragtet iblandt Menneskene.

  • 5Dette er alt for Jakobs Overtrædelse og for Israels Huses Synder; hvo er (en Begyndelse) til Jakobs Overtrædelse? mon ikke Samaria? og hvo til Judæ Høie? mon ikke Jerusalem?

  • 7Thi saa sagde Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og raaber høit foran iblandt Hedningerne; lader det høre, priser og siger: Herre! frels dit Folk, det Overblevne af Israel!

  • 8De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.

  • 5Da skede Herrens Ord til mig, sigende:

  • 22Derfor, saa sagde Herren, som forløste Abraham, til Jakobs Huus: Jakob skal nu ikke (mere) beskjæmmes, og hans Ansigt skal nu ikke (mere) blegne.

  • 4Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Skulde man falde og ikke opstaae? skulde man afvende sig og ikke omvende sig?

  • 1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 11Derfor, (saa vist som) jeg lever, sagde den Herre Herre, efterdi du haver besmittet min Helligdom med alle dine Slemheder og med alle dine Vederstyggeligheder, da vil jeg, jeg ogsaa formindske (dig), og mit Øie skal ikke spare, og jeg, jeg vil ogsaa ikke skaane.

  • 5Thi den Herre, Herre Zebaoth, naar han rører ved Jorden, da maa den smelte, og alle Indbyggere derudi skulle sørge, og den skal altsammen fare op som en Strøm, og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.

  • 19Men dette var endnu lidet agtet for dine Øine, Herre, Herre! saa du talede ogsaa til din Tjeners Huus i det Fjerne; og er dette et Menneskes Skik, Herre, Herre?

  • 5Og Herren blev endnu ved at tale til mig, sigende:

  • 4Hører Herrens Ord, Jakobs Huus og alle Israels Huses Slægter!

  • 15Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 23Og han tog til sit Sprog og sagde: Vee! hvo skal blive ved Live, naar Gud vil beskikke ham (til Ødelæggelse)?

  • 9Og han sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud, til hvilken I sendte mig, at lade eders (ydmyge) Begjæring falde for hans Ansigt:

  • 15See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.

  • 22Den Lille skal blive til Tusinde, og den Ringe til et stærkt Folk; jeg, Herren, jeg vil lade det hasteligen komme i sin Tid.

  • 19Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken.

  • 3Thi saa sagde den Herre Herre: I den Stad, af hvilken udgaae Tusinde, skulle Hundrede blive tilovers, og i den, af hvilken Hundrede gaae ud, skulle blive Ti tilovers for Israels Huus.

  • 11Men jeg sagde: Hvorlænge, Herre? og han sagde: Indtil Stæderne blive øde foruden Indbyggere, og Husene foruden Mennesker, og Landet plat ødelægges.

  • 3Du sagde: Vee mig nu! thi Herren haver lagt min Sorrig til min Smerte; jeg er træt af mit Suk og finder ingen Rolighed.

  • 20Herre! see og sku, hvem du haver saa handlet med; mon Qvinder skulde æde deres Frugt, de spæde Børn, (som man bærer) paa Hænderne? mon Præst og Prophet skulde ihjelslaaes i Herrens Helligdom?