Kolosserbrevet 3:22
I Tjenere! værer eders timelige Herrer lydige i alle Ting, ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men i Hjertets Eenfoldighed, frygtende Gud;
I Tjenere! værer eders timelige Herrer lydige i alle Ting, ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men i Hjertets Eenfoldighed, frygtende Gud;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
5I Tjenere! adlyder Eders timelige Herrer med Frygt og Bæven, i Eders Hjertes Eenfoldighed, som Christo;
6ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men som Christi Tjenere, saa I gjøre Guds Villie af Hjertet,
7tjenende med Velvillighed Herren og ikke Mennesker;
8vidende, at hvad Godt Enhver gjør, det skal ham gjengjældes af Herren, hvad enten han er Tjener eller Fri.
9Og I Herrer! gjører det Samme mod dem og lader Trudsel fare, vidende, at ogsaa Eders egen Herre er i Himlene, og Persons Anseelse er ikke hos ham.
23og Alt, hvad I foretage eder, det gjører af Hjertet, som for Herren og ikke som for Menneskene,
24vidende, at I skulle faae Arvedelen til Vederlag af Herren; thi I tjene den Herre Christo.
9Tjenere (formane du til) at være deres Herrer underdanige, at være velbehagelige i alle Ting, ikke sige imod,
10ikke besvige, men bevise al god Troskab, at de kunne pryde Guds vor Frelsers Lærdom i alle Ting.
15Thi saaledes er det Guds Villie, at I, ved at gjøre det Gode, skulle bringe de daarlige Menneskers Vankundighed til at tie,
16som de, der ere frie, dog ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
17Ærer Alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
18I Tjenere! værer (eders) Herrer underdanige i al Ærefrygt, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de vrangvillige.
1I Herrer! beviser Tjenerne, hvad ret og billigt er, vidende, at I og have en Herre i Himlene.
1Saa Mange, som ere Trælle under Aaget, skulle holde deres Herrer al Ære værd, paa det Guds Navn og Lærdommen ikke skal bespottes.
2Men de, der have troende Herrer, foragte dem ikke, fordi de ere Brødre, men tjene des hellere, efterdi de, som annamme deres gode Gjerning, ere troende og elskte. Lær dette og forman (dertil).
17Og Alt, hvad I gjøre i Ord eller i Handling, det (gjører) Alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud og Faderen formedelst ham.
18I Hustruer! værer eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.
19I Mænd! elsker eders Hustruer og værer ikke bittre imod dem.
20I Børn! værer Forældrene lydige i alle Ting; thi dette er velbehageligt for Herren.
21I Fædre! opirrer ikke eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.
16Vide I ikke, at hvem I fremstille eder selv til Lydighed som Tjenere, dens Tjenere ere I, hvem I adlyde, hvad enten (det er) Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
17Adlyder eders Veiledere og værer dem hørige; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gjøre Regnskab, at de kunne gjøre det med Glæde og ikke sukkende, thi dette er eder ikke gavnligt.
1Paamind dem at være Fyrster og Øvrigheder underdanige, at adlyde dem, at være redebonne til al god Gjerning,
21og værer hverandre underdanige i Guds Frygt.
22I Qvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren;
1Desligeste skulle Qvinderne være deres egne Mænd underdanige, paa det og, dersom Nogle ikke troe Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Qvindernes Omgjængelse,
2naar de skue eders kydske Omgjængelse i (Herrens) Frygt.
5Thi saaledes prydede og fordum de hellige Qvinder sig, som haabede paa Gud og vare deres egne Mænd underdanige;
6som Sara var Abraham lydig og kaldte ham Herre; og hendes Børn ere I blevne, dersom I gjøre Godt og ikke frygte for nogen Rædsel.
17Og dersom I paakalde ham som Fader, der dømmer uden Persons Anseelse efter Enhvers Gjerning, da omgaaes med Frygt i eders Udlændigheds Tid,
22Thi hvilken Træl, som er kaldet i Herren, han er Herrens Frigivne; desligeste og hvilken Fri, som er kaldet, han er Christi Træl.
23I ere dyrekjøbte; vorder ikke Menneskers Trælle.
43Du skal ikke strengeligen regjere over ham, men frygte for din Gud.
13Værer derfor al menneskelig Orden underdanige for Herrens Skyld, være sig en Konge, som den Ypperste,
24Frygter ikkun Herren og tjener ham i Sandhed i eders ganske Hjerte; thi seer, hvor store Ting han gjør imod eder.
21idet vi have Omsorg for det Gode, ikke alene for Herren, men ogsaa, for Menneskene.
11værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
12Derfor, mine Elskelige! ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven;
5Men dersom Tjeneren siger hart: Jeg elsker min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke gaae fri ud,
3Thi de Regjerende ere ikke til Skræk for gode Gjerninger, men for onde. Vil du da ikke frygte for Øvrigheden, saa gjør det, som godt er, og du skal have Bifald af den.
18Thi hvo, som derudi tjener Christo, er velbehagelig for Gud og retskaffen for Menneskene.
5Derfor er det fornødent at være underdanig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens.
6Thi af samme Aarsag betale I dem og Skat; thi de ere Guds Tjenere, som just skulle stadigen tage vare paa dette.
7Giver derfor Alle, hvad I ere (dem) skyldige: Den Skat, (som bør) Skat; den Told, (som bør) Told; den Frygt, (som bør) Frygt; den Ære, (som bør) Ære.
11Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
15Men værer altid rede til at forsvare eder med Sagtmodighed og Ærefrygt for Enhver, som begjærer Regnskab af eder om det Haab, som er i eder,
24Men en Herrens Tjener bør det ikke at stride, men at være mild imod Alle, beqvem til at lære, istand til at taale Ondt,
3ikke som de, der ville herske over (Herrens) Arv, men som de, der blive Mønstre for Hjorden;