Daniel 10:14
Men jeg er kommen for at lade dig forstaae, hvad der skal vederfares dit Folk i de sidste Dage; thi (her er) endnu et Syn (forhaanden) for de Dage.
Men jeg er kommen for at lade dig forstaae, hvad der skal vederfares dit Folk i de sidste Dage; thi (her er) endnu et Syn (forhaanden) for de Dage.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Og jeg, Daniel, jeg saae det samme Syn alene, men de Mænd, som vare hos mig, saae ikke det Syn; men der faldt en stor Forfærdelse paa dem, og de flyede for at skjule sig.
8Og jeg, jeg blev tilovers alene og saae dette store Syn, men der blev ingen Kraft tilovers i mig, og min Magt blev forvendt i mig, saa den blev fordærvet, og jeg formaaede ikke (Noget) med (min) Kraft.
9Og jeg hørte hans Ords Røst; og som jeg hørte hans Ords Røst, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt, og mit Ansigt var (vendt) mod Jorden.
10Og see, en Haand rørte ved mig og gjorde, at jeg ravede paa mine Knæ og paa mine flade Hænder.
11Og han sagde til mig: Daniel, du (meget) elskelige Mand! giv Agt paa de Ord, som jeg taler til dig, og staa paa dit Sted, thi jeg er nu sendt til dig; og der han talede dette Ord til mig, stod jeg og bævede.
12Og han sagde til mig: Frygt ikke, Daniel! thi fra den første Dag, da du gav dit Hjerte til at forstaae og til at ydmyge dig for din Gud, ere dine Ord hørte, og jeg, jeg er kommen for dine Ords Skyld.
13Men Persiens Riges Fyrste stod imod mig een og tyve Dage, og see, Michael, en af de fornemste Fyrster, kom for at hjelpe mig; derfor blev jeg der hos Kongerne i Persien.
26Og det Syn om Aften og Morgen, som er sagt, er Sandhed; men tilluk du Synet, thi (det skal skee) efter mange Dage.
27Og det var (næsten) forbi med mig, Daniel, og jeg var (nogle) Dage syg, siden stod jeg op og udrettede Kongens Gjerning: og jeg var forskrækket over det Syn, men (der var) Ingen, som mærkede det.
18Og han blev ved og rørte ved mig, han, som (havde) et Menneskes Skikkelse, og styrkede mig og sagde: Frygt ikke, du (meget) elskelige Mand! Fred (være) med dig! vær frimodig, ja, vær frimodig; og der han talede med mig, blev jeg styrket og sagde: Min Herre! tal, thi du haver styrket mig.
19Og han sagde: Veed du, hvorfor jeg er kommen til dig? dog nu maa jeg vende tilbage til at stride imod Fyrsten i Persien, og naar jeg drager ud, see, saa skal Grækenlands Fyrste komme.
20Dog vil jeg kundgjøre dig, hvad der er i Skriften antegnet, (som er) Sandhed; men der er ikke Een, som styrker sig med mig til disse Ting, uden Michael, eders Fyrste.
21ja, der jeg endnu talede i Bønnen, da kom den Mand Gabriel, hvilken jeg havde seet tilforn i et Syn, hasteligen flyvende, (og) rørte ved mig ved Aftens Madoffers Tid.
22Og han underviste og talede med mig og sagde: Daniel! nu er jeg udgangen til at undervise dig med Forstand.
23I Begyndelsen paa dine (ydmyge) Begjæringer udgik et Ord, og jeg, jeg er kommen at kundgjøre (dig det), thi du er (meget) elskelig; derfor forstaa Ordet, og giv Agt paa Synet!
24Der ere halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad, til at forhindre Overtrædelsen, og til at besegle Synder, og til at forsone Misgjerning, og til at lade komme en evig Retfærdighed, og til at besegle Synet og Propheten, og til at salve det Allerhelligste.
25Saa viid og forstaa, fra (den Tid), det Ord udgaaer, at lade (dem) komme tilbage og at bygge Jerusalem igjen, indtil Christum, den Fyrste, ere syv Uger og to og tredsindstyve Uger, (i hvilke) skal bygges igjen Gaden og Graven, og det i de trange Tider.
14Og han sagde til mig: Indtil to tusinde og tre hundrede Aftener (og) Morgener, saa skal Helligdommen retfærdiggjøres.
15Og det skede, der jeg, Daniel, jeg saae samme Syn, da søgte jeg at forstaae det, og see, der stod for mig som en Mands Skikkelse.
16Og jeg hørte et Menneskes Røst imellem Ulai, og han raabte og sagde: Gabriel! lad denne forstaae dette Syn.
17Og han kom (derhen) hos, hvor jeg stod, og der han kom, blev jeg forfærdet og faldt paa mit Ansigt; og han sagde til mig: Giv Agt paa, du Menneskesøn! thi det Syn (hører) til Endens Tid.
18Og der han talede med mig, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt til Jorden; da rørte han ved mig og kom mig til at staae paa mit Sted.
19Og han sagde: See, jeg vil kundgjøre dig, hvad der skal skee i den sidste Vrede; thi Enden (kommer) til den bestemte Tid.
1I Cyri, Kongen af Persiens, tredie Aar blev en Sag aabenbaret for Daniel, hvis Navn kaldtes Beltsazar, og den Sag er Sandhed og (angaaer) en stor Strid, og han forstod den Sag, og han (fik) Forstand paa Synet.
2I de samme Dage sørgede jeg, Daniel, i tre ganske Uger.
15Og der han talede med mig efter disse Ord, (da) vendte jeg mit Ansigt mod Jorden og blev stum.
16Og see, En, (som var) efter et Menneskes Sønners Lignelse, rørte ved mine Læber, og jeg oplod min Mund og talede og sagde til den, som stod tvært over for mig: Min Herre! for dette Syns Skyld ere mine Piner vendte over mig, og jeg formaaer ikke Noget med (min) Kraft.
7Og jeg hørte Manden, (som var) iført i de linnede (Klæder), som stod oven ved Flodens Vand, og han opløftede sin høire Haand og sin venstre Haand mod Himlene og svoer ved den, som lever evindeligen, at efter den bestemte Tid, (ja) bestemte Tider, og en halv, og naar han haver fuldendt at adsprede det hellige Folks Magt, skulle alle disse Ting fuldendes.
8Og jeg hørte det, men forstod det ikke; og jeg sagde: Min Herre! hvad (skal) det Sidste af disse (Ting være)?
9Og han sagde: Gak, Daniel? thi Ordene ere tillukkede og beseglede indtil Endens Tid.
23Men at Kongen saae en Vægter, det er en Hellig, fare ned af Himmelen og sige: Hugger Træet om og fordærver det, dog lader Stubben med sin Rod i Jorden, og (han) skal gaae i Græsset paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og vædes af Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over ham,
24deraf er dette Udtydningen, o Konge! og dette den Høiestes besluttede (Raad), som skal komme over min Herre Kongen:
14Og nu see, jeg drager til mit Folk; gak hid, jeg vil raade dig, hvad dette Folk skal gjøre ved dit Folk i de sidste Dage.
15Anlangende mig, Daniel, min Aand blev afmægtig midt i mit Liv, og Synerne i mit Hoved forfærdede mig.
16Jeg gik frem til En af dem, som stode (der), og spurgte ham (om noget) Vist om alt dette; og han sagde mig det og kundgjorde mig Udtydningen paa de Ting.
27Du Menneskesøn! see, Israels Huus siger: Det Syn, som denne seer, skal skee efter mange Aar, og han, han spaaer om Tider, (som ere) langt borte.
23Og sidst i deres Rige, naar Overtræderne have fuldkommet (Overtrædelserne), skal der opstaae en ublu Konge, og som skal forstaae mørke Taler.
12Salig er den, som bier (derefter), og naaer til tusinde, tre hundrede, fem og tredive Dage.
13Men du, (Daniel!) gak til Enden; og du skal hvile og staae i din Lod ved Dagenes Ende.
28Men der er en Gud i Himmelen, som aabenbarer hemmelige Ting, han haver kundgjort Kong Nebucadnezar, hvad som skee skal i de sidste Dage; din Drøm og Synerne i dit Hoved paa din Seng ere disse:
1Og paa den samme Tid skal Michael, den store Fyrste, staae, den, som staaer for dit Folks Børn, og der skal være en Trængsels Tid, som aldrig haver været, fra Folk blev, indtil den Tid, og paa den samme Tid skal dit Folk undkomme, hver den, som findes skreven i Bogen.
2Og nu vil jeg kundgjøre dig Sandheden: See, der skulle endnu tre Konger staae i Persien, og den fjerde skal berige sig med større Rigdom end alle (de andre), og naar (han er bleven) mægtig i sin Rigdom, skal han opvække dem alle imod det Rige i Grækenland.
13Jeg saae i Synerne om Natten, og see, der kom En i Himmelens Skyer, som Menneskens Søn, og han kom ind til den Gamle af Dage, og de førte ham frem for ham.
1I Kong Beltsazars Riges tredie Aar, da saaes af mig et Syn, (af) mig Daniel, efter det, som var seet af mig i Begyndelsen.
8Men paa det Sidste kom Daniel op for mig, som kaldes Beltsazar efter min Guds Navn, og i hvilken er de hellige Guders Aand; og jeg sagde Drømmen for ham (saaledes):
4Og du, Daniel, tilluk Ordene og besegl Bogen indtil Endens Tid; da skulle Mange løbe (og randsage den), og Kundskab skal blive mangfoldig.
19Da blev det Hemmelige aabenbaret for Daniel i et Syn om Natten; da velsignede Daniel Gud i Himmelen.
45Efterdi du saae, at der blev afhuggen af Bjerget en Steen, hvilket ikke (skede) med Hænder, og knuste Jernet, Kobberet, Leret, Sølvet og Guldet, (saa) haver den store Gud ladet Kongen vide, hvad der skal skee efter dette; og (denne) Drøm er fast, og Udtydningen derpaa er vis.
10Thi saa sagde Herren: Efterat halvfjerdsindstyve Aar ere fulde i Babel, da vil jeg besøge eder, og jeg vil stadfæste mit det gode Ord over eder, at føre eder tilbage til dette Sted.