Verse 31
Du, o Konge! saae, og see, der var et stort Billede, det samme Billede var stort, og Skinnet deraf var herligt for dig, og dets Udseende var forfærdeligt.
Referenced Verses
- Hab 1:7 : 7 Det er græsseligt og forfærdeligt; hvis Ret og hvis Høihed udkommer af den samme.
- Matt 4:8 : 8 Atter tog Djævelen ham med sig op paa et saare høit Bjerg, og viste ham alle Verdens Riger og deres Herlighed, og sagde til ham:
- Luk 4:5 : 5 Og Djævelen førte ham op paa et høit Bjerg og viste ham alle Verdens Riger i et Øieblik.
- Jes 13:11 : 11 Og jeg vil hjemsøge det Onde over Jorderige, og over de Ugudelige deres Misgjerning, og jeg vil gjøre, at de Hovmodiges Høihed skal høre op, og fornedre Tyranners Hovmodighed.
- Jes 25:3-5 : 3 Derfor skulle de ære dig, (som ere) et mægtigt Folk; forfærdelige Hedningers Stæder, de skulle frygte dig. 4 Thi du var den Ringes Styrke, den Fattiges Styrke, da han var i Angest, en Tilflugt for Vandskyl, en Skygge for Heden; thi de Forfærdeliges Aand er som et Vandskyl imod en Væg. 5 Som Heden paa et tørt Sted, (saa) skal du nedtrykte de Fremmedes Bulder; (som) Heden, (dæmpet) ved en Skygge af en tyk Sky, skal de Forfærdeliges Sang ydmyges.
- Esek 28:7 : 7 derfor, see, jeg vil lade komme Fremmede over dig, de Forfærdelige iblandt Hedningerne; og de skulle uddrage deres Sværd over din Viisdoms Deilighed, og vanhellige din Herlighed.
- Dan 7:3-9 : 3 Og der opstege fire store Dyr af Havet, det ene anderledes end det andet. 4 Det første var som en Løve, og det havde Vinger (som) en Ørn; jeg saae til, indtil at dets Vinger bleve afplukkede af det, og det blev opløftet fra Jorden, og det blev opreist paa Fødderne som et Menneske, og det blev givet et Menneskes Hjerte. 5 Og see, et andet Dyr, (som var) det andet, det var ligt en Bjørn, og det blev opreist ved (Løvens) ene Side, og det havde tre Ribbeen i sin Mund, imellem sine Tænder; og man sagde saa til det: Staa op, æd meget Kjød! 6 Efter dette saae jeg, og see, (der var) et andet (Dyr), ligt en Parder, og det havde fire Vinger som af en Fugl paa sin Ryg, og det Dyr havde fire Hoveder, og det blev given Magt. 7 Efter dette saae jeg i Nattesynerne, og see, det fjerde Dyr var forfærdeligt og forskrækkeligt og meget stærkt, og havde store Jerntænder, det aad og knuste og nedtraadte det Overblevne med sine Fødder, og det var anderledes end alle de Dyr, som vare før det, og det havde ti Horn. 8 Jeg agtede nøie paa Hornene, og see, et andet lidet Horn opkom imellem dem, og tre af de forrige Horn bleve oprykkede for det; og see, (der vare) Øine som Menneskens Øine paa dette Horn, og en Mund, som talede store Ting. 9 Jeg saae, indtil at Stolene bleve satte, og den Gamle af Dage satte sig; hans Klæder vare hvide som Snee, og Haaret paa hans Hoved som reen Uld, hans Stol var som en Ildslue, Hjulene derpaa som brændende Ild. 10 (Der var) en Ildstrøm, som udflød, og som udgik fra ham; tusinde (Gange) Tusinde tjente ham, og ti tusinde (Gange) ti Tusinde stode for ham; Retten blev sat, og Bøgerne opladte. 11 Da saae jeg til for de store Talers Røst, som Hornet talede, jeg saae til, indtil det Dyr blev ihjelslaget, og dets Legeme omkom og blev hengivet til at brænde i Ilden. 12 Og (anlangende) de øvrige Dyr, (da) borttog man deres Magt; thi dem var givet, hvorlænge de skulde leve, indtil bestemt og beleilig Tid. 13 Jeg saae i Synerne om Natten, og see, der kom En i Himmelens Skyer, som Menneskens Søn, og han kom ind til den Gamle af Dage, og de førte ham frem for ham. 14 Og han gav ham Magt og Ære og Rige, at alle Folk, Almue og Tungemaal skulde ære ham; hans Herredømme er et evigt Herredømme, som ikke forgaaer, og hans Rige, som ikke skal fordærves. 15 Anlangende mig, Daniel, min Aand blev afmægtig midt i mit Liv, og Synerne i mit Hoved forfærdede mig. 16 Jeg gik frem til En af dem, som stode (der), og spurgte ham (om noget) Vist om alt dette; og han sagde mig det og kundgjorde mig Udtydningen paa de Ting. 17 Disse store Dyr, som ere fire, (er, at) fire Konger skulle opstaae af Jorden.