Verse 23

Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret.

Referenced Verses

  • Job 12:10 : 10 i hvis Haand Alles Sjæle ere, som leve, og hver Mands Kjøds Aand.
  • Jer 10:23 : 23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.
  • Jer 50:29 : 29 Kalder sammen imod Babel, I Mægtige! alle dem, som spænde Bue, slaaer Leir om den trindt omkring, lader Ingen undkomme (af den), betaler den efter dens Gjerning, gjører imod den efter alt det, som den gjorde; thi den haver handlet hovmodeligen imod Herren, imod Israels Hellige.
  • Dan 4:37 : 37 Nu priser og ophøier og ærer jeg, Nebucadnezar, Himmelens Konge, thi al hans Gjerning er Sandhed, og hans Stier ere rette, og han kan fornedre dem, som vandre i Hovmodighed.
  • Job 31:4 : 4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?
  • Sal 115:4-8 : 4 Deres Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning. 5 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see. 6 De have Øren, men kunne ikke høre, de have Næse, men kunne ikke lugte. 7 De have Hænder, men kunne ikke føle, de have Fødder, men kunne ikke gaae, de kunne ikke tale igjennem deres Strube. 8 Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.
  • Sal 139:3 : 3 Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.
  • Jes 37:19 : 19 Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.
  • Jes 37:23 : 23 Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit imod Israels Hellige.
  • Ordsp 20:24 : 24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?
  • Jes 2:12 : 12 Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,
  • Hab 2:18-19 : 18 Hvad kan et udskaaret Billede gavne, da han udskar det, som dannede det? (eller) et støbt Billede og den, som lærer Løgn, at den, som danner sin Dannelse, forlader sig paa den, idet han gjør stumme Afguder? 19 Vee den, som siger til Træet: Vaagn op! til en stiltiende Steen: Vaagn op! skal den lære dig? see, den er overdragen med Guld og Sølv, og der er ingen Aand inden i den.
  • 2 Kong 14:10 : 10 Du haver jo slaget Edom, og dit Hjerte ophøier sig; bliv æret (derfor) og bliv i dit Huus; hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?
  • Apg 17:25 : 25 han tjenes og ikke af Menneskens Hænder, som den, der haver Noget behov, efterdi han selv giver Alle Liv og Aande og alle Ting;
  • Apg 17:28-29 : 28 thi i ham leve og røres og ere vi, som og nogle af eders Digtere have sagt: Thi vi ere og hans Slægt. 29 Efterdi vi ere da Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv etter Steen, som er dannet til et Billede ved Menneskens Kunst og Paafund.
  • Rom 1:21-23 : 21 Thi enddog de kjendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve forfængelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket. 22 Der de sagde sig at være Vise, bleve de Daarer, 23 og have forvendt den uforkrænkelige Guds Herlighed til Lighed med Billedet af et forkrænkeligt Menneske og af Fugle og af fireføddede Dyr og af Orme.
  • 1 Kor 8:4 : 4 hvad altsaa Spiisningen af Afguds-Offere angaaer, da vide vi, at en Afgud er Intet i Verden, og at der er ingen anden Gud end een.
  • 1 Tim 3:6 : 6 ikke En, som nylig er bleven en Christen, at han ikke skal opblæses og falde i Djævelens Dom.
  • Hebr 4:13 : 13 Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn, men alle Ting ere blotte og udspændte for hans Øine, om hvem vi tale.
  • Åp 13:5-6 : 5 Og en Mund blev det given til at tale store Ting og Bespottelse, og Magt blev det given til at virke i to og fyrretyve Maaneder. 6 Og det oplod sin Mund til Bespottelse imod Gud, at bespotte hans Navn og hans Paulun og dem, som boe i Himmelen.
  • Jes 33:10 : 10 Nu vil jeg gjøre mig rede, siger Herren, nu vil jeg ophøie mig, nu vil jeg ophøies.
  • Dan 5:2-4 : 2 Der Beltsazar havde smagt Vinen, sagde han, at de skulde bære frem de Kar af Guld og Sølv, som hans Fader Nebucadnezar havde udtaget af Templet, som var i Jerusalem, at Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer kunde drikke af dem. 3 Da bleve Guldkarrene frembaarne, som de havde udtaget af Templet, af Guds Huus, som var i Jerusalem; og de drak af dem, Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer. 4 De drak Viin og prisede Guderne af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Steen.
  • Hab 2:4 : 4 See, hans Sjæl formaster sig, den er ikke ret i ham; men en Retfærdig ved sin Tro skal leve.
  • Esek 28:2 : 2 Du Menneskesøn! siig til Tyri Fyrste: Saa sagde den Herre Herre: Fordi dit Hjerte er ophøiet, og du sagde: Jeg er Gud, jeg sidder paa Guds Sæde midt i Havet; (fordi) du er et Menneske og ikke Gud, (og) dog holdt dit Hjerte som Guds Hjerte;
  • Esek 28:5 : 5 (fordi) du haver formeret din Formue ved din Viisdoms Mangfoldighed, ved dit Kjøbmandskab, og dit Hjerte er ophøiet for din Formues Skyld,
  • Esek 28:17 : 17 Dit Hjerte er ophøiet for din Deiligheds Skyld, du haver fordærvet din Viisdom (tillige) med din Herlighed; jeg haver kastet dig paa Jorden, hengivet dig for Kongers Ansigt, at de skulle see paa dig.
  • Esek 31:10 : 10 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at du er bleven (saa) høi paa Væxt, ja, fordi han udgav sin Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og hans Hjerte er ophøiet formedelst hans Høihed,
  • Jes 42:5 : 5 Saa sagde den Herre Gud, som skabte Himlene og udbredte dem, som udstrakte Jorden og dens Grøder, som giver Folket derpaa Aande, og dem en Aand, som gaae derpaa:
  • Jes 46:6-7 : 6 De, som udryste Guld af Pungen og veie Sølv med Vægten, de lønne en Guldsmed, og han gjør det til en Gud, (for hvilken) de falde paa Knæ og nedbøie sig. 7 De løfte ham op paa Skuldrene, de bære ham og sætte ham paa sit Sted; der staaer han, han viger ikke fra sit Sted; vilde (Nogen) end raabe til ham, skal han dog ikke svare, han kan ikke frelse ham af hans Nød.
  • Sal 146:4 : 4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).
  • Sal 115:16 : 16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
  • Sal 135:15-17 : 15 Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning. 16 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see. 17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.
  • Job 34:14-15 : 14 Dersom han vilde sætte sit Hjerte dertil, da samlede han sin Aand og sin Aande til sig; 15 alt Kjød maatte opgive Aanden tillige, og Mennesket blive til Støv igjen.
  • Sal 104:29 : 29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de, samler du deres Aand fra dem, da opgive de Aanden, og de komme til deres Støv igjen.
  • 1 Mos 2:7 : 7 Og Gud Herren havde dannet Mennesket (af) Støv, af Jorden, og blæst Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.
  • 1 Mos 14:19 : 19 Og han velsignede ham og sagde: Velsignet være Abram for den høieste Gud, som eier Himmel og Jord.
  • Dom 16:23 : 23 Men Philisternes Fyrster samledes for at offre til deres Gud Dagon et stort Offer og at være glade; thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende Samson i vor Haand.
  • 1 Sam 5:1-9 : 1 Og Philisterne toge Guds Ark, og de førte den fra Eben-Ezer til Asdod. 2 Og Philisterne toge Guds Ark og førte den ind i Dagons Huus, og de satte den ved Dagon. 3 Men de Asdoditer stode tidlig op om anden Dagen, og see, Dagon var falden paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark; og de toge Dagon og satte ham paa sit Sted igjen. 4 Og de stode om anden Dagen tidlig op om Morgenen, og see, Dagon var falden paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark; og Dagons Hoved og begge hans flade Hænder vare afhugne paa Dørtærskelen, Dagons (Krop) var aleneste tilovers derpaa. 5 Derfor træde ikke Dagons Præster eller Nogen af dem, som gaae ind i Dagons Huus, paa Dagons Dørtærskel i Asdod indtil denne Dag. 6 Og Herrens Haand blev svar over de Asdoditer og ødelagde dem; og han slog dem i Asdod og dens Landemærker paa hemmelige Steder. 7 Der Folket i Asdod saae, at (det gik) saaledes (til), da sagde de: Israels Guds Ark skal ikke blive hos os; thi hans Haand er haard over os og over Dagon, vor Gud. 8 Og de sendte hen og samlede alle de Philisters Fyrster til sig, og sagde: Hvad skulle vi gjøre med Israels Guds Ark? og de sagde: Lader Israels Guds Ark bæres omkring til Gath; og de bare Israels Guds Ark omkring. 9 Og det skede, efterat de havde baaret den omkring, da var Herrens Haand mod Staden med en saare stor Forstyrring, og han slog Folket i Staden, baade Smaae og Store; og de hemmelige Steder bleve skjulte paa dem.